Landets største virksomhed kommer med regnskab torsdag morgen. Mærsk-regnskabet vil være fyldt med røde tal, men i markedet er der voldsomme spekulationer: Kommer der omsider en positiv overraskelse fra Esplanaden?

Torsdag morgen klokken 8.00 vil rigtig mange mennesker sidde og stirre intenst på deres computer. De venter på regnskabet fra kriseramte A.P. Møller – Mærsk, og spørgsmålet, som aktionærer, analytikere og journalister venter på at få svar på, er dette:

Hvor slemt står det til på Esplanaden?

Du kan finde Mærsk-telekonferencen torsdag klokken 9.30 her eller via den officielle hjemmeside her.

Faktisk har der været ret stille omkring rederiet siden de voldsomme begivenheder i august. Inden for få uger kom nyheden om, at Lindøværftet skulle lukkes, topchefen for Mærsk Olie & Gas, skibsreder Thomas Thune Andersen, blev sendt ud i mørket, Mærsk-barnebarnet Robert Uggla blev forfremmet, og regnskabet for årets første halvår viste sig at være katastrofalt dårligt.

Nå ja, så var der også manøvren for nogle uger siden, da Esplanaden hentede kapital i markedet ved at udstede obligationer. Det gav knap 6 mia. kr. i kassen på nogle få timer. Nok er de i krise, men deres muskler er stadig store.

Men ellers, så har det været ret roligt på det seneste. Så hvad skal vi holde øje med i morgen? I hvert fald disse tre ting:

1) Markedet vejrer morgenluft

På forhånd er spændingen stor i markedet. Ganske vist er Mærsk hårdt ramt af den økonomiske krise og styrer mod et historisk og ydmygende underskud for hele året 2009. Alligevel sætter flere analytikere næsen op efter en positiv overraskelse. Måske bliver underskuddet mindre end frygtet, og måske får vi en såkaldt opjustering af forventningerne. Der er små tegn på, at det værste er ovre. Maersk Line har endda varslet, at de om nogle dage hæver deres priser.

Det kritiske spørgsmål i morgen bliver, hvordan containerforretningen og olieforretningen klarer sig. Tallene for Maersk Line og Mærsk Olie & Gas vil fortælle, hvor langt henne Esplanaden er i krisen. Er de stadig i en dyb krise med røde tal, eller er de omsider på vej til at komme ud på den anden side af krisen?

Ingen skal imidlertid forvente, at topchefen Nils Smedegaard Andersen kommer med en opjustering i torsdag, blot fordi det kunne være en psykologisk triumf oven på de seneste års prøvelser.

Topchefens popularitet blandt aktieanalytikerne er ikke skabt af imødekommenhed over for deres forventninger, tværtimod. I hans tid som topchef for Carlsberg var Nils Smedegaard ofte i konflikt med aktieanalytikerne, som først efter flere år forstod, hvad hans strategi for bryggeriet egentlig gik ud på.

Nils Smedegaard Andersens troværdighed er skabt af præcise og usentimentale estimater igennem årene. Han lover kun lige akkurat det, han er sikker på at kunne holde. Af samme grund, vil en opjustering i morgen skabe jubel på Fondsbørsen. Hvis den altså kommer.

2.) Smedegaards autoritet vokser

Faktisk har Mærsk klaret sig rigtig dårligt, mens Smedegaard har stået i spidsen, men iagttagerne er enige om, at krisen har skylden, og at manden gør det rigtige.

Måske er krisen ligefrem kommet belejligt for Nils Smedegaard. Han har skåret hårdt ned og fyret folk i tusindvis, fordi han ønsker en organisation uden bureaukrater, så alle kræfter kan rettes mod kunderne. Det handler ikke om at være stor, det handler om at være lønsom.

Den slags kræver brutale beslutninger, og under presset fra krisen har Smedegaard kunnet gå langt mere drastisk til værks over for den gamle Mærsk-kultur, end han ellers ville have fået lov til. Det har flere Mærsk-chefer opdaget på den hårde måde, når de har udfordret topchefen. De er væk. Dertil kommer den mest symbolske beslutning af dem alle: lukningen af Lindøværftet, som aldrig var blevet godkendt af ejeren, Mærsk Mc-Kinney Møller, hvis ikke Smedegaard havde haft presset fra krisen som argument.

3). Esplanaden bliver mere åben

Du kan følge præsentationen af regnskabet på nettet, hvor Nils Smedegaard svarer på spørgsmål. Det er relativt nyt, at de holder sådan en telekonference, men skridt for skridt bliver Esplanaden mere åben og viser respekt for omverdenens ønsker om indsigt.

Ak ja. Blandt erhvervsjournalister kan nogle af os huske tilbage til Mærsk-regnskaberne i 1990’erne. Den gang kom der slet ingen kvartalsregnskaber, og i Esplanadens halvårsregnskaber var der ingen tal! Det kan forekomme komisk i vore dage, men en særlig regel i loven gjorde det muligt for Esplanaden at aflægge halvårsregnskaber uden tal.

Og uden for kategori …

Ejeren, Mærsk Mc-Kinney Møller, har ingen rolle at spille i morgen. Han er i realiteten uden indflydelse på den daglige drift og er kun inde over ekstraordinære beslutninger som lukningen af Lindø-værftet.

Magten på Esplanaden ligger i dag hos makkerparret, bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen og den daglige leder, Nils Smedegaard Andersen