Magasin du Nord blev solgt. Hos Mærsk rystede de på hovedet. CO-Industri aflyste lønfesten. Topcheferne havde meget at sladre om i ugen, der gik.

Erhvervslivets topchefer havde travlt med regnskaberne i denne uge, men de fik også tid til at tale om andre ting:

1. Magasin blev gift under sin stand

Hæderkronede Magasin du Nord får britiske Debenhams som nye ejere. Umiddelbart overraskende. Magasins varer er mere eksklusive end Debenhams. I det hele taget har Magasin en mere raffineret profil end den britiske kæde.

Man behøver ikke at være professor i økonomi for at regne ud, hvad Debenhams regnestykke går ud på: De vil skære ned på omkostningerne hos Magasin. Det lyder sådan her på den pæne måde:

»Vi regner med en række synergier i forbindelse med, at Magasin nu er en del af den store Debenhams-gruppe«, sagde talsmand Jonathan Brill.

Puha.

Men måske er Magasin sluppet billigt. Ser man på sagen med økonomiske briller, ville det give lige så god mening at lave Magasin om til et parkeringshus. Beliggenheden er fin, og der kan være mange biler inde i den store ejendom.

2. Mærsk rystede på hovedet

A.P. Møller – Mærsk kom med regnskab forleden, og forløbet var interessant.

I dagene op til regnskabet havde aktieanalytikerne sat næsen op efter en positiv overraskelse. På den måde blev aktiekursen talt op. Den positive overraskelse kom imidlertid ikke. Regnskabet svarede til de løfter, som Esplanaden havde givet tidligere. Men eftersom regnskabet ikke levede op til analytikernes forventninger, lød deres dom, at regnskabet var en skuffelse. Og så faldt aktiekursen.

Man forstår godt, at skibsrederne på Esplanaden rystede på hovedet.

3. Dansk Industri scorede kassen

Den nye finanslov giver et underskud på de samlede offentlige finanser på 90 mia. kroner. Et svimlende tal.

Bortset fra Nationalbanken, så bor landets mest konservative økonomer hos DI, og normalt ville de råbe og skrige over et underskud på 90 mia. kroner. Sjovt var det at iagttage Dansk Industris topchef Hans Skov Christensen forleden. Han skulle holde tungen lige i munden i en kommentar.

Naturligvis synes Hans Skov Christensen, at en finanslov med et underskud på 90 mia. kroner er det rene gakgak, men nogle af de mange penge havner hos hans egne medlemmer – efter dygtig lobbyisme af hans højre hånd, viceadm. Ole Krog.

Derfor landede Skov Christensen på det eneste ledige felt på skakbrættet:

»Det er en dyr finanslov, som går lige til kanten«, sagde han.

4. CO-Industri aflyste lønfesten

CO-Industris formand Thorkild E. Jensen åbnede ballet til forhandlingerne om de nye overenskomster forleden. I et stort interview i dagbladet Børsen sagde Thorkild E. Jensen, at det her i krisen gælder om at styrke konkurrenceevnen.

»Vi er helt opmærksomme på, at det ikke bliver et stort festbord, vi kommer til«, sagde CO-Industris formand.

Klapsalverne må have bølget igennem bestyrelseslokalerne.

Arbejdsgivernes strategi lige nu er at gå på listefødder. Arbejdsgiverne vil ikke provokere fagbevægelsen lige før forhandlingerne. Nu kom provokationen alligevel. Ikke fra arbejdsgiverne, men fra fagbevægelsens overklasse i CO-Industri. Interessant, at fagbevægelsens underklasse, de lavtlønnede i 3F, beholdt deres knyttede næver i bukselommerne.

5. Jyske Bank: Nej. Ja. Nej.

Jyske Bank henter ny kapital ved at udstede aktier, frem for at låne pengene hos statens bankpakke 2.

I de andre banker har topcheferne et godt øje til Jyske Banks direktør Anders Dam, som gik imod branchen under forhandlingerne om bankpakke 2 tilbage i december og januar. Derfor noterer de sig med nidkærhed, når logikken i hans kommunikation brister:

I februar udtalte Anders Dam sig sådan: »Vi mangler hverken solvens eller likviditet, så hvis vi skulle svare her og nu, ville vi takke nej til bankpakke 2«.

Kort efter udtalte Anders Dam, at han alligevel søgte om lånet. Det var i april.

Nu ombestemmer Jyske Bank sig en gang til. De dropper lånet og udsteder aktier i stedet.

Forklaringen er formentlig, at aktiekurserne er steget de seneste måneder, så det nu kan betale sig at udstede aktier frem for at låne hos staten.

Og uden for kategori …

Amagerbanken skal op til den afgørende prøve mandag. Med hjælp fra rigmanden Karsten Ree skal banken rejse ny kapital, og banken har lovet, at det såkaldte prospekt kommer i morgen.

Amagerbanken har trukket tiden ud i månedsvis, men nu fanger bordet omsider: I prospektet skal banken lægge vilkårene frem, så investorerne kan se betingelserne for at købe aktier.

Kan banken det? Og kan banken vikle sig ud af det smarte, men umulige krav fra Karsten Ree om, at hans penge kun kommer, hvis staten lover at komme med et lån fra bankpakke 2?

Vi får se i morgen.