Hallo Niels Lunde - Skal vi nu ikke lige give Nykrdit til til at gennemlæse Amagerbankens prospekt? (men måske du er hurtige til at læse og forstå????)

Hallo Niels Lunde - Skal vi nu ikke lige give Nykredit tid til til at gennemlæse Amagerbankens prospekt? (men måske du er hurtigere til at læse og forstå????)

Hallo Niels Lunde - Jeg synes vi skal give Amagerbanken en chance og giv dem fred og ro.

Som kunde og micro aktionær ( har 20 ) godt indslag John og Pia Lad være at forfølge Amagerbanken for at kunne få ret dit profeti om at Amagerbanken krakker

Hvorfor er det at når en lokal bank, som har handlet arrogant og ikke har handlet i aktionærernes bedste interesse, er ved at gå ned, så bliver alle de lokale patrioter sure.

Amagerbanken har ondt i sin økonomi, da den ligger som den har redt. Den har lånt alt for mange penge ud til tvivlsomme projekter og den har flere gange sagt nej til at sælge sig selv til en større bank. Begge dele, som tilsammen gør, at den burde få lov til at gå nedenom og hjem! Og ja, det er synd for aktionærerne, men aktier er et spil og hvis ikke man kan tåle at tabe skal man ikke købe aktier.

hej Morgen
"Arrogant betyder at man opfører sig som om man er vigtigere end man er, ofte på en overbærende måde" - er det det du mener????

Hvor ved du egentligv fra at der ikke er forsøgt at ahndle i aktionærernes interesser??? Forældre vil jo også det bedste for deres børn, men alligevel bliver nogen jo "junkier" e.l.. -

Det er jo altid let at være bagklog, men for os herude på øen så er vi da ærgerlige over bankens situation, men vi er med både når det går op, men også når det går ned. På samme måde som banken forhåbentlg også er med deres kunder på samme måde. (dem de ikke vil skal de jo så afvikle på en pæn måde hvis der altså er medspil fra kunden)

At banken har sagt nej til at sælge sig selv svarer vel meget godt til stemmeprocenten på den sidste gene-ralforsamling om opbakning til bestyrelsens planer - jeg mener det var et pænt stykke over 90%.

Så gå venligst et andet sted hen med dine upassende bemærkninger og manglende realitetsforstand.

Nykredit er en utrovaerdig aktionaer i Amagerbanken og jeg kan tillade mig at kalde Nykredit et svindelfirma.

Nykredit har opfoert sig svindelagtigt overfor undertegnede i forbindelse med en hushandel.
Derfor er det et svindelfirma.

Det er ulovligt for mig at skrive dette hvis det ikke er sandt.

Jeg har ikke kapitalen og ressourcerne til at koere en retssag imod mastodonten Nykredit.

Derfor gentager jeg: Mykredit er et svindelfirma.

Jeg vil hermed opfordre og udfordre Nykredit til at rejse en retssag imod mig for injurier saaledes,
at vi kan faa afgjort om jeg har ret i
mine anklager imod Nykredit.

Jeg indbyder pressen til at vaere med i retssalen og forlanger doerene aabnede.

Saadan.

Kom saa Nykredit!
Come on - this is a challenge!

Med uvenlig hilsen (til Nykridiot)
fra
Vekselerer og adm. dir.
H.C. Jensen,
377 Edgware Road,
att.: Mr. Jensen,
W2 1BT,
London,
England.

Privat5adresse i Geneve er adressebeskyttet.
Kontaktadresse i Vaduz: Treuhand .., Vaduz.
Korrekt navn og Londonadresse er oplyst til
Politiken.
Korrekt fremgangsmaade for retssag imod mig fra Nykredit er denne: Send anbefalet brev og samtidig almindeligt brev til ovenstaaende London adresse paa Edgware Road, hvor jeg ikke laengere bor, og slriv dette herpaa bloggen.
Saasnart jeg modtager enten brev;
eller svar her paa bloggen fra Nykredit
-saa indstaevn mig.
Saa faar i enten min privat adresse i Vaduz eller
en anden adresse hvortil en staevning kan modtages - og bliver modtaget
-og jeg kommer hurtigst mul;igt til Danmark for at give moede i retten
-eller indgaa et forlig med Nykredit angaaende erstatning til undertegnede og tol andre forurettede i sagen imod Nykredit.

Med glaede kommer jeg til Danamrk
-for at moede Nykredit og faa min ret overfor
disse s...

H.C. Jensen, London, 23.,11.09 (Klokken 23.59)

NL nu har du i 2 mdr kørt på AB
Men som jeg skrev tideligere er vi her på
øen klar til at gøre alt hvad vi kan for at banken
overlever
og til dig Morten S
vi lokal patrioter bliver ikke sure
men saglighed i debatten mangler også fra dig NL
Jeg har skrevet det før og gør det gerne igen
for sjovt er det at du intet positivt ser i
det forløb der har været
Så fra din første artikkel der hed
(slutspillet om AB) til idag hvor AB står
på målstregen må du da være lidt rød i hoved
og ja jeg ved godt du skal være kritisk
men du er det for mine penge og det vil jeg gerne
bede mig fri for ellers må jeg starte med at
holde en anden avis (læs politiken)
for bank skifter jeg ikke

Ham Karsten Ree har vist en masse penge i klemme i Amagerbanken?

-saa forstaar jeg godt, at han gambler og skyder en masse kapital ind i banken.

Jeg udtaler mig ikke negativt om Karsten Ree, men stiller mig skeptisk overfor vaerdien af hans tilbud om 500 millioner til Amagerbanken
-og stiller mig dermed ogsaa skeptisk overfor Amagerbanken - uden at postulere, at jeg har noget konkret bevis/anklagemateriale imod banken.
Hvad jeg fremfoerer i denne kommentar - er mere generelle kritiske spoergsmaal, som jeg personligt ville bore i og undersoege naermere, hvis jeg skulle undersoege Amagerbanken - og Karsten Ree.
Voila.
Muligvis er manden god nok - hvem ved?
Hvis han er god nok, saa er det stadigvaek ikke en garanti for, at Amagerbanken ogsaa er det.
Maaske er den ogsaa god nok?
Hvorfor saa al den skepsis?
Det er der jo nok en hel del grunde til.
Hvilken sikkerhed har banken for sine udlaan?
Pantebreve?
Pantebreve i hvad?
Sikkerhed i fast ejendom?
-fast ejendom som ejerne har finansieret ved hjaelp af pantebreve optaget hos andre af bankens kunder, der ogsaa har laan eller kassekreditter i banken?
Det er vigtigt at faa undersoegt
-foer den danske stat giver laan til banken
-for laanene skal jo tilbagebetales, ikke?
-er laanene rentefrie?
Vi faar se om Amagerbanken klarer skaerene.
-ellers kan den danske stat jo blot komme med bankpakke-3.

Det er altid de foerste penge, det er svaerest at faa investorerne til at investere
-naar foerst de har investeret, saa er det lettere at faa dem til at fortsaette med at investere
-saa er de villige til at investere i noget som de ellers aldrig ville have investeret i
-det er en gammel vekselererregel, jeg laerte af mine laeremestre.
Den regel kan bruges og den kan misbruges.

Der er altid flere gode investeringsmuligheder
end der er investorer.
Det er en anden gammel anerkendt regel indenfor vekselererbranchen og indenfor "investments".

Naar den danske stat kommer med sine bankpakker, saa er der jo ikke tale om investeringer, men om statsttoette til skrantende virksomheder der ikke ellers kan klare sig - er der ikke?
Hvis en bank har vaeret "uheldig" eller uforsigtig med sine udlaan og derfor er kommet i vanskeligheder - er det saa den bedste at give laan til, saa de samme personer blot kan fortsaette deres udlaan?
~~~
Karsten Ree har givet "tilsagn" om 500 millioner.
Hvornaar betaler han kontant for aktierne?
Bliver det foer den 31. december 2009?
Kan han bevise han har disse penge i kontanter her og nu?
Hvis banken gaar fallit og aktion€rerne dermed mister deres penge inden Karsten Ree faar betalt kontant for sine aktier, mister Karsten Ree saa ogsaa sine
500 millioner, hvis disse er sat ind paa en spaerret konto i en eller anden bank som garanti for hans tilsagn angaaende koeb af bankaktier?
-og kan han slippe for at betale de 500 millioner han har givet tilsagn om, hvis banken krakker inden han faar betalt for aktierne?
Ellers ligner hans 500 millioner jo kun et spil for galleriet.
Er vi enige?

Hvordan er/bliver disse penge stillet som sikkerhed?
(Hvis han da stiller nogen form for sikkerhed inden koebet af aktier i Amagerbanken.)
Er de der allerede og i form af cool cash
som kan tilfalde konkursboet,
hvis banken alligevel gaar konkurs?
I modsat fald l€ber Karsten Ree ingen risiko.
G€r han?

Er hans garanti for de 500 millioner stillet i form af pantebreve - saa betragt hans garanti som
total v€rdiloes.
Det er min vurdering som vekselerer.
Et koeb er foerst et koeb naar hele beloebet er betalt - ellers er der tale om en handel.
-det gaelder ogsaa bankaktier
-og hele koebet skal betales med kontanter, ikke?

Der er jo ingen af os der ved om Karsten Ree er solvent nok og har likviditet nok til at gennemfoere sit koeb af bankaktier i Amagerbanken til en samlet vaerdi af 500 millioner kroner foer handelen er gennemfoert - medmindre han har indsat de 500 millioner paa en spaerret konto som garanti for at han har pengene.
Det er ganske almindelig praksis, at hvis der gives tilsagn om koeb af noget, at saa bliver det beloeb som koeber skal udbetale indsat paa en spaerret konto via en advokat.
Dette forlanger Nykredit og advokater ved hushandeler.
-maaske er det netop derfor Nykredit ikke har givet tilsagn om hjaelp, foer de er sikker paa,
at Karsten Ree har kontanterne til aktiekoebet
-og foer de er 100% sikker paa, at han gennemfoerer koebet af aktier i Amagerbanken for 500 millioner
-og, at han ikke pludselig finder en undskyldning til at bakke ud af koebet, naar foerst andre i forening med den danske stat har skudt kapital ind i Amagerbanken i forventning om hans koeb af aktier og dermed har reddet banken
- eller forlaenget dens levetid.

Hvis Karsten Ree kan bevise, at han har 500 millioner i kontanter, saa er dette intet bevis for, at han har kapital til at koebe aktierne - hvor mange andre steder fremviser han ikke ogsaa sine eventuelle 500 millioner?
Det er et spoergsmaal om solvens og likividitet.
-og en tillidssag indtil aktierne er betalt eller de 500 millioner er indsat paa en spaerret bankkonto - eventuelt i Amagerbanken.
De 500 millioner han eventuelt vifter med er maaske allerede oeremaerkede til andre formaal
-og saa kan han alligevel ikke undvaere disse penge
-medmindre han saa kan belaane bankaktierne for 400 millioner i en anden bank eller andre banker.
Gaar den, saa gaar den.
Han kan uden tvivl tilbyde disse andre banker en god rente for deres udlaan - og saa kan det gaa godt i flere aar - det er set foer.
Lidt i stil med vekselrytteri.
Det er i al fald hvad han kan goere
-og 500 millioner er jo mange penge.

Hvis Karsten Ree sammen med Amagerbanken kan faa overtalt Nykredit til at koebe aktier ogsaa, (evt. ved en studehandel hvor han overtager nogle af Nykredits ejendomme og eventuelt ved at koeberne som Karsten Ree saelger til faar deres pantebreve finasieret i Amagerbanken - eller i en anden dansk bank), ja, saa tror jeg godt paa, at det hele kan komme til at se godt ud og, at Amagerbanken saa kan fortsaette med et stoerre kapitalgrundlag
-hvis Amagerbanken saa ogsaa faar del i bankpakke-2,
jamen saa krakker den naeppe de foerste par aar.
-men uden bankpakke-2??
Ja, det vil tiden jo vise.

Der vil helt sikekrt vaere mange der vil vaere interesseret i at vaere med til at redde banken
-ogsaa selv om den maaske ikke er vaerd at redde.
-maaske kan banken saelge sit underskud?
:-))

Der er jo utallige eksempler paa at store industrifyrster og multimillionaerer lige pludselig til alles store forbavselse gaar fallit.
Derfor er et koeb ikke et koeb,
foer alle pengene er erlagt.
Indtil da er alt usikkert omkring Karsten Ree.

Jeg ville personlig ikke koebe saa meget som en eneste aktie i Amagerbanken foer jeg var sikker paa, at Karsten Ree havde koebt (=betalt) sine bankaktier eller at pengene stod paa en spaerret konto i form af cool cash - og i hvilken bank de var indsat
- og om denne bank havde noget engagement med
Karsten Ree eller med Amagerbanken.
Jeg/vi kender jo ikke mandens oevrige engagementer og forpligtelser. Vi ved kun allesammen, at hvis Amagerbanken krakker - saa faar Karsten Ree et enormt tab -- har han raad til det?
-uden ogsaa selv at gaa fallit?

Nykredit har raad til at miste sine penge
hvis Amagerbanken krakker- mon ikke?

Endvidere ville jeg laegge stor vaegt paa, at Nykredit ogsaa koebte nogle flere aktier i Amagerbanken
-og saa foelge med i hvornaar Karsten Ree og isaer Nykredit begyndte at saelge sine aktier i Amagerbanken og hvis jeg havde mulighed derfor foelge med i pantebrevshandelen af pantebreve i ejendomme som Nykredit har fianasieret og som er relateret til Amagerbanken.
Efterhaanden som Nykredit ville have mindre og mindre i klemme hos Amagerbanken - saa ville jeg blive mere og mere energisk for at komme af med eventuelle aktier i Amagerbanken
-Nykredits neddrosling af engagementer i en bank eller hos en kunde er som hovedregel en god indikator for om noget er usundt.
Nykredit haenger vist stadig vaek paa en masse ejendomme overtaget paa tvangsauktion - goer de ikke?

Tilsagnet om koeb af aktier for 500 millioner kan jo vaere et bluffnummer fra Karsten Rees side, som har til hensigt at presse priserne i vejret paa bankens aktier og skaffe likviditet til banken, saa denne kan fortsaaette det naeste par aar, laenge nok til, at han kan faa solgt sine aktier i Amagerbanken.
Hvis Amagerbanken gaar konkurs, saa gaar Karsten Ree maaske ogsaa konkurs
-sandsynligheden derfor er jo ikke ubetydelig, vel?
Dominoeffekten!

Fordi Karsten Ree risikerer at miste en stor formue hvis Amagerbanken krakker, saa kan han jo have faaet problemer med sin finansiering af diverse projekter.
Ved at staa frem offentligt og tilbyde at koebe aktier for yderligere 500 millioner, saa kan han ogsaa styrke tiltroen hos sine businesspartnere til sig selv og dermed fortsaette med at faaa sine projekter finasieret.
Hvis han bluffer - saa bluffer han ogsaa dem.
Det ved vi jo ingenting om
-vi ved kun at dette er der stor sandsynlighed for.
-indtil dette er undsoegt naermere.

Alle der har penge i klemme vil goer alt de kan for at bakke Karsten Ree op - uanset om de tror paa Karsten Ree og Amagerbanken eller ej.

Det bliver svaert at undersoege hvis der ogsaa er noget galt hos Karsten Ree og hans oekonomi.
Det skal der et helt revisionsfirma til at undersoege
-og Karsten Ree er jo nok lige saa dygtig og smart som Stein Bagger
-men forhaabentlig mere aerlig.
Det er en trossag.
-derfor: Hvornaar betaler Karsten Ree kontant for disse aktier i Amagerbanken??
Hvorfor noeler han?

Hvorfor koeber han ikke bare aktierne og saa faerdig?
-hvis han mener, at Amagerbankens aktier er vaerd at investere i.
Det goer Amagerbankens private kunder da,
goer de ikke?
De har jo ingen muligheder for at stille betingelser.
Han er jo ikke noget godt eksempel for potentielle privatkunder der skal lokkes til at koebe aktier for at redde banken - vel?
Hvis Karsten Ree faar udbetalt et tocifret beloeb i provision for at tilfoere Amagerbanken 500 millioner i kapital - saa skal dette beloeb jo traekkes fra de 500 millioner for, at man kommer frem til det beloeb som banken reelt har faaet tilfort.
Er vi enige?

Amagerbanken faar nok travlt med at skrive gebyrer ud
-isaer strafgebyrer for for sen betaling.

Her i England har der vaeret en kaempesag imod bankerne p.gr.a. deres gebyrer og de er blev tvunget til at tilbagebetale gebyrpengene til deres kunder.
Jeg mener personlig, at der er grundlag for en lignende gebyrsag imod de danske banker.

Hvor stor en del af bankens indtjening stammer fra gebyrer?
Bliver alle Amagerbankens gebyrer opfoert som en indtjening der skal beskattes?
Hvis en kundes gebyrbetaling for brug af PBS eller et betalingskort ikke skal beskattes med den begrundelse, at kunden betaler for omkostningen der er ved hans transaktion -- saa skal banken jo overfor skattevaesenet dokumentere praecis hvor meget denne transaktion har kostet banken.
Goer banken dette? -og hvor flinke er skattevaesenet?
Hvis brugen af PBS eller et betalingskort reelt kun koster banken 2,10Dkr at udfoere, saa skal de resterende 2,90Dkr beskattes(hvis gebyret er 5,-Dkr), fordi saa er disse 2,90Dkr en camoufleret indtjening.
Jeg mener, at der er stor mulighed for, at der ogsaa i Danmark kommer en gebyrsag - og ikke kun imod bankerne - og, at der muligvis ogsaa kommer en skattesag ud af det overfor bankerne, fordi disse har camoufleret en del af deres indtjening i form af gebyrer.

Hvis bankernes gebyrer ikke skal beskattes som indtjening, saa kan en haandvaerker jo ogsaa skrive et gebyr ud paa 10,- hver gang han skriver en regning for sit arbejde-og indfoere en masse andre gebyrer.
-og heller ikke betale skat af disse gebyrer.
Det maa vaere det samme.
I begge tilfaelde mener jeg, at gebyrerne skal beskattes som indtjening - fordi det er hvad de reelt er. Der er flere andre muligheder for, at bankerne kan faa problemer p.gr.a. deres gebyrer.
Nogle banker er vaerre end andre.
Bankerne kan faa problemer baade med deres kunder og med skattevaesenet p.gr.a. urimelige/ulovlige gebyrer.

I vaerste fald kan bankerne komme i den situation at de skal betale skat af gebyrindtjeningen og betale en skatteboede, samtidig med at de skal tilbagebetale gebyrerne til kunderne.
-men saa kan staten jo blot komme med bankpakke-3 eller bankpakke-4.

Karsten Ree har da hele tiden vidst, at hans betingelse om Statsstoette ville blive afvist.
Mon ikke?
Hans forlangende derom var latterlig
og et spil for galleriet fordi:
Hvis staten gav den statsstoette, saa loeb han jo ikke nogen stoerre risiko ved at putte 500 millioner ekstra ind i banken.
Gjorde han?

En vigtig pointe ved, at Karsten Ree indskyder
500 millioner i Amagerbanken er jo netop, at han dermed viser, at han mener, at banken ikke er i risiko for at gaa konkurs og at aktionaererne ingen risiko har for at miste deres penge.
Hvis staten saa samtidig skulle stoette Amagerbanken som han forlangte, saa er Karsten Rees risiko jo elimineret.
Karsten Rees tilsagn om 500 millioner og samtidig krav om statsstoette var derfor ikke tegn paa tiltro til Amagerbanken eller tegn paa hans risikovillighed.
Derfor burde hans tilsagn kun give yderst begraenset tillid til Amagerbanken efter min vurdering.
Steg kurserne?
Solgte Karsten Ree nogle af sine aktier i Amagerbanken eller skete der noget med hans eventuelle pantebreve eller andre aktiviteter i Amagerbanken - efter han fremsatte sit tilbud til Amagerbanken?
Hvad med eventuelle OPTIONER
-eventuelt via soesterselskabers datterselskaber; eller via mere uigennemsigtige "straamaend"?
Hvad med hans naere samarbejdspartnere?
Disse kan jo godt have givet tilskud til Karsten Rees 500 millioner paa forskellig vis -- eventuelt i form af laan/pantebreve/handelskontrakter til Karsten Ree, eller laan/pantebreve/handelskontrakter til hans naermeste familie/venner eller disses eventuelle selskaber, som han/de har helt eller delvist ejerskab eller interesser i.
Hvis dette er tilfaeldet, at Karsten Ree har minimeret sin risikovillige kapital, saaledes, at han eventuelt reelt kun mister 50 millioner hvis det gaar galt paa trods af hans indskud af 500 millioner(men scorer en masse profit hvis det gaar godt), saa er der jo reelt ikke tale om, at Karsten Ree risikerer 500 millioner ved at indskyde disse i Amagerbanken, og saa mister manden og dermed Amagerbanken trovaerdighed, hvis dette er tilfaeldet.
Maaske det var muligt at faa en offentlig erklaering herom fra Karsten Ree? Det ville jo saa senere belaste Karsten Ree og dermed ogsaa Amagerbanken enormt, naar/hvis det senere kom frem, at han havde loejet om netop disse yderst vigtige detailler.
Er der foretaget aftaler af Karsten Ree og kredsen omkring ham angaaende koeb/salg af anparter/pantebreve/aktier/hushandeler som er relateret til Amagerbanken og aftalt indenfor det sidste halve aars tid??
Hvilke transaktioner er der sket (evt. i form af koeb/salg af aktier og optioner) paa/via Karsten Rees og hans personkreds eventuelle privatkonti/firmakonti i f.eks. Liechtensstein??
-og i andre skattely?
-indenfor den periode
hvor Amagerbanken har vaeret i krise.
Alle disse spoergsmaal vedroerende Karsten Ree skal man have afklaret foer man kan vurdere hvorvidt hans tilbud om 500 millioner er noget der boer give oeget tillid til Amagerbanken.
En tilbundsgaaende undersoegelse af alt dette kunne udmaerket munde ud i det modsatte: Oeget mistro til Amagerbanken p.gr.a. Karsten Rees tilbud om
500 millioner.

HVIS Karsten Ree havde saa stor tillid og tiltro til Amagerbanken, saa skulle han jo aldrig have forlangt at staten gaar ind og stoetter -
saa skulle han blot have skudt sine egne
500 millioner ind i banken og offentligt erklaeret:
"Det har jeg hermed gjort."
saa ville andre aktionaerer som f.eks. Nykredit og PFA Pension jo nok ogsaa gaa ind og stoette Amagerhanken
og derefter ville statsstoetten jo nok vaere kommet
-mon ikke??
-ellers er der jo nok gode grunde til det.

Hans krav om statsstoette tyder jo netop paa, at han ikke havde/har tiltro til at banken kan klare sig uden statsstoette. At han vurderer den er urentabel eller, at et eller andet er galt i banken.

Naar aktiekurserne stiger (hvis Amagerbanken overlever bl.a. p.gr.a. Karsten Rees hjaelpeaktion), saa kan han jo blot saelge sine aktier igen med gevinst.
-eller hvad med eventuelle PANTEBREVE?
-og fornyelser/forhoejelser af kassekreditter?
Disse detailler er da yderst vigtige. Er de ikke?

Naar en bank krakker saa stopper debitorerne som regel med at betale afdragene paa deres laan.
Kassekreditter betaler erhvervsfolk ikke ud naar banken er krakket, men siger at dem vil de beholde! - ellers maa der akkorderes for de har brug for pengene - det var derfor de havde kassekreditten.
Kurator accepterer ofte, at en kassekreditgaeld paa 600.000DKR. nedskrives til 100.000DKR.
Saadan.
I al fald er en krakket bank ikke laengere funktionsduelig - og saa er der som regel en masse rod ogsaa;
der er kommet nye folk til
og disse skal have tid til at saette sig ind i rodet.
Kort sagt: Der sker ikke nogen effektiv rykkerudskrivning og inkassoinddrivning det foerste aars tid efter et krak.
Enhver erfaren kurator/administrator vil altid vaere haardest overfor og vaere mest energisk med at rykke og incassoinddrive de debitorer der paent beder om henstand med betaling af deres gaeld fordi de har svaert ved at betale; og administratoren af fallitboet vil altid klogeligt vente med at komme efter dem der protesterer energisk imod hans krav og forlanger dokumentation med bilagskopier af disse
-og som truer med at hyre en advokat til at foere deres sag imod banken.
Man faar intet for at vaere flink overfor et konkursbo
-tvaertimod.
-og er der grund til at vaere flink overfor en bank der har tilladt sig at krakke?

En velkendt advokattaktik overfor et konkursbo,
som forlanger penge af en debitor er, at advokaten hele tiden forlanger dokumentation af alle den fallerede kreditors krav ned til mindste bilag og naegter at betale noget foer disse bilag er fremvist.
Et konkursbo har som regel rod/fejl i deres bilag.
Det gaelder ogsaa banker.
Hos bankerne skal man koncentrere sig om fejlene,
fordi der er altid tilsyneladende orden i en bank.
Man skal koncentrere sig om bankens gebyrudregning.
Her er der penge at tjene for debitor!
-isaer hvis man som undertegnede gemmer alle tidligere udgaver af bankens gebyrbestemmelser.
-ellers forlang disse tilsendt.
I stedet for at stille alle spoergsmaal til banken i eet brev, saa stil dem i 20 forskellige breve.
Hver gang skal de have sagsmapperne frem.
Hvis den man klager overfor ignorerer eller undlader at besvare et spoergsmaal, saa vaer sikker paa, at netop det spoergsmaal skal man koncentrere sig om
-netop der skjuler der sig noget.
Det gaelder overalt i livet.
Det er min erfaring.
Blot lad som ingenting og undersoeg dette naermere
-og kom saa med fornyet kraft med samme spoergsmaaal efter at have fundet nogle flere detailler der viser at noget er galt i gebyrudregningen
-helst lige inden inkassosagen skal i retten.
Det virker.
Til sidst er kurator/administrator af konkursboet gjort moer nok til akkordering
-og saa akkorderer man og betaler kontant
-ved enhver akkordering skal man have et kontant beloeb der betales kontant her og nu til fuld afvikling af gaelden - og husk at faa kvitteringen her og nu samtidig med betalingen og, at der staar at gaelden nu er fuldt indfriet eller der staar: Til fuld og endelig afgoerelse af alle vedkommendes mellemvaerender med banken.
Forstaaet?
-hvis man vil have en ordentlig reduktion i gaelden.
Alle erhvervsfolk der skylder banken penge brokker sig og forlanger akkord. Of course.
Business as usual.

IMPORTANT:
Endvidere er der en detalje som mange almindelige kunder ikke er opmaerksomme paa og det er dette:
Banken kan til enhver tid udligne ethvert mellemvaerende i debet med andre af kundens konti som er i kredit.
Hvad betyder dette?
Det betyder, at hvis man f.ex. som privatkunde har en kassekredit paa 30.000 i Amagerbanken og den er i minus med 25.000 og man har penge (8.200,-)paa et par andre konti og saa gaar loennen ind med de 18.000,-
-hvad kan saa ske?
HAPS!
Amagerbanken opsiger kassekreditten (eller kontokortaftalen hvor man kan vente med betalingen) og snupper maanedsloennen paa 18.000 og de resterende 7.000 fra andre konti.
-og saa staar privatkunden lige pludselig kun med 1.200Dkr. til resten af maaneden.
Hen i banken.
"Beklager vi er gaaet konkurs."
Hvad kan privatkunden klage over, overfor den krakkede bank?
Intet.
Banken har udlignet mellemvaerendet med kunden.
Hvis kunden gaar til staten og siger, at de vil have de penge udbetalt som de mistede paa deres konti
-hvad svarer Staten saa?
Hvilke penge? Den dag banken krakkede stod der ikke disse 25.000Dkr paa Jeres konti - det var dagen foer de stod der. Saa I har ikke mistet nogen penge bortset fra de 1.200,-
I ovrigt skyldte I jo banken penge, de penge som den inddrog dagen foer den krakkede.
-og det er jo sandt. Ikke sandt?
Det er lige saa sandt som, at hvis kunden havde haevet alle sine penge paa de konti der var i plus, saa havde der ikke vaeret noget, som banken kunne tage fra kunden, men kunden ville saa skylde banken de penge, som han/hun skyldte banken og skal jo saa fortsaette med sine afdrag til konkursboet eller faa en ny aftale med dette- men kunden faar ikke hele sin oekonomi og sit liv oedelagt p.gr.a. en uforudset begivenhed som kunden er uskyldig i.
Hvis kunden ikke havde haevet de 1.200Dkr der stod tilbage paa kontoen dagen foer banken krakkede, saa vil kunden selvfoelgelig kunne faa disse 1.200 udbetalt af staten, men kun disse penge.
Selvfoelgelig kan der vaere tale om at banken udligner kundernes konti nogle dage foer den krakker.
I det tilfaelde kan kunden fortsat intet goere overfor banken, fordi den har lov til det og den er ikke et socialkontor, der skal tage hensyn til at kunden lige pludselig ikke laengere har noget at leve for - eller den erhvervsdrivende lige pludselig staar uden likviditet og saa ogsaa selv gaar konkurs.
Derfor har man som professionel erhvervsdrivende altid to banker.

Hvis man vil undgaa en saadan situation hvor banken udligner sine egne tilgoedehavender med kundens tilgodehavender(overfoerer kontanter hos bankkunden uden varsel fra en konto i plus til en anden i minus), saa finder man en anden bank og benytter denne som bank nr.2.
Til bank nr.2 indbetaler man saa kontant alle de penge, man ikke kan undvaere eller ikke vil miste til Amagerbanken (hvis man er bange for at den krakker) og som man har haevet kontant hos Amagerbanken.
Checks og pengeoverfoersler risikerer man bliver tilbagefoert.
Find selv ud af detaljerne - og naerlaes laanedokumenter etc. som man har med Amagerbanken
-og med enhver anden bank man er bange for krakker.
Hvis man er bange for det.
Lad Jer ikke snyde af, at Jeres sagsbehandler i banken altid har vaeret en hyggelig og rar og forstaaende person - den dag det braender paa, saa er det bossen, der kommer og beordrer hvad der skal goeres. "Kontiene skal udlignes. Det er en ordre." -vil chefen sige til sin underordnede.

Amagerbanken markedsfoerte sig i sin tid som:
"Benyt os som bank nr.2".
Dette er i dag et godt raad til Amagerbankens kunder -
hvis
de kun har Amagerbanken som deres eneste bank.
IMPORTANT -SLUT.

Har vi garanti for, at Karsten Ree&Co. ikke blot faar kassekreditter til en vaerdi af 100 millioner og faar Amagerbanken til at finasiere tvivlsomme pantebreve til en vaerdi af 300 millioner?
-altsammen finansieret af de 500 millioner han skyder ind i banken?
Dette kan goeres meget mere raffineret og uigennemsigtigt.
Han faar helt sikkert saerbehandling hvis han redder banken - og bliver helt sikkert gode venner med dem i banken - hvis han ikke allerede er det.

Hvis Karsten Ree koeber aktier for 500 millioner kan han derefter stille disse som sikkerhed for laan og kassekreditter i Amagerbanken.
Er dette lovligt i DK?
Banken kan i al fald give laan til koeb af bankens aktier.
Hvis nej, saa kan han i stedet stille disse som sikkerhed hos et fiansieringsselskab/vekselererfirma, som derefter faar foroeget sin kassekredit hos Amagerbanken og henviser til, at de har faaet sikkerhed i Karsten Rees aktier i Amagerbanken.
Hvis dette ogsaa er ulovligt er der jo den mulighed, at smutte ind til den lokale pantelaaner paa Amager, som saa yder langfristet laan imod sikkerhed i aktierne i Amagerbanken, og som saa selv smutter hen i Amagerbanken og stiller sikkerhed for sine laan i form af pantebreve i et naert familiemedlems solgte biler. Dette naere familiemedlem er saa ogsaa kunde i Amagerbanken. Det er jo saa en tillidssag og en vurderingssag om disse pantebreve er mere vaerd end Amagerbankens aktier.
Med hjaelp fra bankpakke 2, saa kan disse betraengte bilejere jo faa indloest deres pantebreve hos et vekselererfirma/finasieringsfirma som faar laan i Amagerbanken - og som senere saa gaar fallit.
-eller bilejerne faar et laan paa f.ex.60.000 til at indfrie pantelaanerens pantebrev pa 40.000 i bilen.
-om et par aar kan bilejeren saa ikke betale mere og bilen er intet vaerd.
Det kan Amagerbanken jo ikke goere for, vel?
Bortset fra det,
saa er det jo et spoergsmaal om nogen kontrollerer om disse ulovligheder(?) eller tvivlsomme transaktioner bliver foretaget.

Pantelaanere her i London er der mange af.
De kan findes paa de samme sider som de fraekke damer
- er det det samme i danske aviser???

[("Som de fraekke damer siger: Uden penge goer det ondt." Citat fra en jydsk toemmermester fra Thy.}
"Likviditet skal der til" - som min reviser H.C.
altid sagde - der ogsaa var finansieringsraadgiver for denne toemmermester.]

Hvem ved. Maaske er Karsten Ree m.fl. maaske selv paa fallittens rand og hvis Amagerbanken ikke overlever, saa overlever de heller ikke.
Har Karsten Ree laant sig frem til disse
500 millioner DKR - og hvis ja, hvordan og hvor?
Karsten Ree staar frem i offentligheden og fortaeller om sin stoette til Amagerbanken - saa har offentligheden ogsaa krav paa at gaa Karsten Ree efter i soemmene
- hvis han vil have offentlig trovaerdighed.
Naar der er tale om 500 millioner kroner, saa noejes man ikke blot med at stole paa folk.
Saa maa man gardere sig imod svindel og bedrageri og bluff alt det man kan.
Tillid er godt - kontrol er bedre.
***
Karsten Ree forsoeger, at fremstaa som en person der har tillid til Amagerbanken (hvilket han muligvis ogsaa har) og hans tilsagn om 500 millioner til Amagerbanken fremstilles i offentligheden som noget der absolut maa vaekke tillid til Amagerbanken.

Jeg har forsoegt at redegoere for og argumentere for, at der skal foretages en mere tilbundsgaaende undersoegelse af Karsten Ree og hans oekonomi og engagementer, foer man kan sige dette.
Et tilsagn giver jeg ikke meget for, og slet ikke naar han samtidig stillede betingelser om statsstoette for at gennemfoere koebet.

Kontant koeb af aktierne er noget helt andet
-isaer hvis Nykredit hopper med paa vognen.

Paa den andens side, saa er det jo et stort spoergsmaal om hvor mange penge Karsten Ree i virkeligheden har paa spil, naar han koeber aktier for 500 millioner.

Det virker som et pokerspil, hvor han kommer med en hoej melding og maaske saa pludselig derefter spiller sorteper og giver sorteper (muligvis vaerdiloese aktier i Amagerbanken) videre til andre.

Kort sagt bluff.
(Maaske - maaske ikke. Jeg vurderer, at sandsynligheden herfor er stor - uanset om det er Karsten Ree eller det var en anden person der kom med et saadant tilbud paa den maaade i denne situation).

Nykredit kan udmaerket finde paa at bruge ufine og direkte ulovlige metoder - det har jeg selv oplevet, at de gjorde i samarbejde med en bankmand i en lille lokalbank og en uhaederlig Nordjysk ejendomsmaegler og en tvivlsom Koebenhavnsk advokat med fornavnet Peter.
Dette vil jeg redegoere for offentligt senere.
Det vil belaste Nykredit og Danbolig.
-og belaste tilliden til de kunstigt opskruede priser paa ejendomsmarkedet.
Jeg forventer at priserne paa antikvitetsmarkedet, moent-, frimaerkemarkedet og i auktionsbranchen falder drastisk.
Priserne er kunstigt opskruede paa alle disse markeder - og det vil jeg redegoere for paa et senere tidspunkt.
Endvidere vil det samme uden tvivl ske for ejendomsmarkedet. Priserne vil falde drastisk.
Bunden er ikke naaaet.
Priserne paa alle disse fem markeder er kunstigt opskruede.
Metoderne spekulanterne anvender er lidt forskellige, men minder om hinanden.
Skal vi kalde det for "kurspleje".
Der er intet morsomt i dette.
Det er noget forbandet svineri.
Dette svineri skal afsloeres.

Hvis jeg har ret i, at ejendomsmarkedets priser er kunstigt opskruede af aktoererne paa dette marked og, at ejendomspriserne vil falde naar det afsloeres hvordan disse opskrues kunstigt af spekulanter og svindlere, saa vil dette have enorme konsekvenser for
Amagerbanken
-og ikke kun for den bank.

Angiveligt belastes Amagerbanken p.gr.a. sine relationer til sine erhvervskunder
-maaske er Karsten Ree netop en af disse?
-og personkredsen omkring ham?
-maaske er det netop derfor, at staten fortsat ikke vil tilbyde Amagerbanken bankpakke-2; selvom
Karsten Ree er kommet med sit elegante tilbud
-der er jo nok en grund til at staten er tilbagehodende.

Endvidere er det jo en enorm reklame for Karsten Ree, at han kommer som "Den Noble Ridder" og redder sine samarbejdspartnere - dette skaffer ham sikkert mange gode kontakter og kontrakter - mon ikke?

Karsten Ree kan udmaerket have skjulte
personlige profitmotiver til at stoette Amagerbanken,
selvom
han maaske ikke tror den er at vaere vaerd at stoette.

Amagerbanken skal jo bare overleve 5 aar mere inden den gaar konkurs, saa kan Karsten Ree og hans kollegaer have solgt alle deres andele/aktier i Amagerbanken.

Endvidere kan der jo skjule sig en masse (isaer vedroerende pantebreve - og camoufleret overbelaaning), som Karsten Ree og andre han eventuelt samarbejder med, kan have stor interesse i ikke bliver gennemgaet alt for minutioest af en ny bankbestyrelse og af nye bankfunktionaerer.
Ved et konkursbo kan der komme mange grimme ting frem - hvis der bliver kigget godt efter de rigtige steder.
Der er jo altid en grund til en konkurs. Ikke?
Hvad ved vi om hvad der gemmer sig i Amagerbanken?
Tillid er godt - kontrol er bedre.
Mon Stein Baagger er/var den eneste svindler i Danmark?
Hvis der er noget raaddent i Amagerbanken, saa har dem der misbruger banken, kontakter i banken som hjaelper dem.
De er sammenspiste.
Penge under bordet.
Det er jo ikke smaabelob paa et par hundrede tusinde kroner der er tale om, vel?
I Danmark er der vist ingen bankmand der modtager 4.5 millioner om ugen i gage, som en vis bankmand der stod frem fornylig og fortalte, at det gjorde han
-men i Danmark kan bankmaend ligesom erhvervsfolk godt faa en masse penge camoufleret paa forskellig vis og dermed unddrage disse penge beskatning - eller faa andre ikke kontante ydelser.
Slut!
oh la, la, comme ci - comme ca -
au revoir mon cher
viola.
CReditCRunCH.
:---------)~

¬¬¬¬¬¬¬¬¬¬
Pure facts om H.C. Jensen:
Jeg fik i 1998 naeringsbrev som vekselerer kort inden lovgivningen vedroerende vekselerer blev lavet om.

Tidligere mangeaarig kunde i Amagerbanken - som jeg anvendte som sekundaerbank.

Shadow director (skyggedirekt€r) for bl.a.
et offshore investeringsselskab hjemmehorende paa Virgin Islands.
Er ikke pligtig til at oplyse danske myndigheder noget herom, tvaertimod. (LOL!)-og i oevrigt er det fuldt lovligt og legitimt. Business as usual in England.
::=))~

Domicileret i Schweiz igennem de sidste 6 aar og har permanent opholdstilladelse i Schweiz
og bosaettelseret i Liechtenstein.

For flere aar siden bevisligt (erklaering udstedt af skattemyndighederne i Danmark for over 5 aar siden) ophoert med enhver form for skattepligt til Danmark.

Arbejder prim€rt i London som professionel analytiker.

Har dobbelt statsborgerskab. (Det kan man godt have selvom man samtidig er dansk statsborger! Der er et hul i loven. Jeg er ekspert i huller:)
Alder:
Det vi i London kalder for en fifty-something:-)

(En bitter, men dog munter - og ikke sur gammel mand.)

RESUME:
Karsten Ree tilbyder at komme med 500 millioner til Amagerbanken.
Dette giver offentligheden indtryk af hans tillid til Amagerbanken og dermed hans risikovillighed.

Det er uoplyst og uafklaret om Karsten Ree reelt risikerer sine egne 500 millioner ved at indskyde disse i Amagerbanken, eller om han har afdaekket og minimeret risikoen for at tabe sine egne penge.
Dette kan han have gjort paa mange maader
og i det skjulte.
-bl.a. i form af optioner.
-hvis disse optioner er ulovlige i Danmark, kan de udfoeres i det skjulte udenfor Danmark
-evt. via straamaned - og evt. i skattely.

Det svaekker tilliden til Karsten Rees risikovillighed, at han oprindeligt forlangte at staten skulle give loefte om et laan fra bankpakke-2.

Hvis han havde den store tillid til banken, saa skulle han blot have indskudt sine 500 millioner og erklaeret offentligt, at nu havde han gjort dette.

Ganske vist giver han nu afkald paa sit krav om statsstoette til Amagerbanken - men hans oprindelige tilbud har jo nok presset prisen og vaerdien paa bankaktierne i vejret - og givet ham bedre forhandlingsmuligheder overfor Amagerbanken angaaende sin provision. Mon ikke?
Vigtigt:
Har Karsten Ree mulighed for at saelge alle sine aktier og aktiver i Amagerbanken inden Amagerbanken skal have tilbagebetalt sine laan
fra den danske stat?
Hvis Karsten Ree har insiderviden om, at Amagerbanken er bundraadden eller paa anden vis ikke vaerd at investere i og ikke kan betale laanene til den danske stat, men kun har faaet forlaenget sin levetid kunstigt, saa er det jo reelt den danske stat som Karsten Ree kan overfoere sine tab til.
Dette er en tillidssag.
Tillid er godt - kontrol er bedre.

Hvornaar kommer bankpakke 3???

Risikoen for, at Karsten Ree er ude pa at tiltraekke kapital til en syg bank (som ellers ville krakke), for at han saa kan komme ud af sit eget engagement med banken og senere saelge sine aktier er stor.

Kan vi stole paa manden?
Han har jo en masse penge paa spil i den bank.
Det er jo ikke smaapenge der er tale om.
***
Koeb aktier for 500 millioner - faa tilliden til banken rettet op - faa tilfoert yderligere kapital fra andre aktionaerer - og faa tilfoert endnu mere kapital ved hjaelp af bankpakke-2.
Saa ser det hele godt ud - kurserne retter sig op
- og Karsten Ree saelger en masse af sine aktier og resten af sine aktier ligger han ind som sikkerhed for forskellige laan forskellige steder.

Naar Amagerbanken saa krakker, saa har Karsten Ree mange muligheder naar aktierne er vaerdiloese.
Han kan akkordere sine laan ned eller blot vaere ligeglad med at hans kreditoerer har mistet deres sikkerhed - det er deres problem og ikke hans.
Saa staar han staerkt i en forhandslingsituation.
-eller han kan have solgt aktierne til et anpartsselskab/aktieselskab som han afhaender og hvis nye direktoer saa belaaner aktierne i en bank.
Mulighederne er legio.
Hvad ved vi om det?

Kort sagt:
Der er intet nyt i, at en spekulant investerer i et selskabs eller en banks aktier, selvom han anser dem for vaerdiloese, fordi han tror selskabet eller banken krakker. Han skal blot hjaelpe med til at det koerer videre uden nogen opdager hvor problemrne er
- og saa faa solgt aktierne inden selskabet eller banken krakker eller faa andre til at haenge paa dem.

Jeg har IKKE skrevet, at Karsten Ree og Amagerbanken er paa denne maade
- MEN advaret imod, at vi ikke kan vide om de er det!
-og fremfoert, at saadan foregaar det, naar en bank samarbejder med uhaederlige eller tvivlsomme personer.

Business as usual.

Glem ikke Steen Bagger.
-og flere andre.

Credit crunch!

Et yderst realistisk scenarie.

Vi har ingen garanti for, at det ikke er dette han goer. Tvaertimod er sandsynligheden herfor stor.
Hvem kan forhindre Karsten Ree i alt dette??

Hvorfor koeber man aktier?
For at tjene penge.

Venligst
Vekselerer H.C. Jensen, London.