-
POLITIKEN MENER: Lad wellnesspensionisterne betale for sig selv
-
ANDEKONKURRENCE: Kan du skrive som en ny Walt Disney?
-
BRRRRR...: Her er de koldeste steder på jorden
-
PLUS: 'Drive' på dvd
Pluspris 150 kr.
Mest kommenterede
Kan EU undvære Tyrkiet?
120 Kommentarer
Analyser af dansk og international erhverv
Jobannoncer
![]() |
Seneste Nyt
- 13. feb. KL. 21.00
- 13. feb. KL. 20.49
- 13. feb. KL. 20.38
- 13. feb. KL. 20.16
- 13. feb. KL. 20.11
- 13. feb. KL. 19.49
- 13. feb. KL. 19.43
- 13. feb. KL. 19.39
- 13. feb. KL. 19.20
- 13. feb. KL. 19.04
Seneste TV
-
01:32
TV Briterne fejrer regenten med whisky til én million kroner
-
01:15
-
01:31
-
01:02
-
01:04
-
00:47
-
02:54
-
01:21
Mest læste
I dag
- 13. feb. KL. 11.12
- 13. feb. KL. 12.23
- 13. feb. KL. 09.24
- 13. feb. KL. 10.17
- 13. feb. KL. 16.20
I går
- 12. feb. KL. 02.39
- 12. feb. KL. 08.54
- 12. feb. KL. 12.54
- 11. feb. KL. 23.47
- 12. feb. KL. 09.56
Seneste uge
- 12. feb. KL. 02.39
- 10. feb. KL. 11.13
- 24. jan. KL. 08.47
- 9. feb. KL. 07.23
- 7. feb. KL. 06.00
Sådan mødte provokatøren Michael Moore sin overmand
| tekst | 41 Kommentarer | del |
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Michael Moores nye film havde dansk premiere i går. Filmen retter et bittert angreb mod kapitalismen, men som provokatør møder Michael Moore sin absolutte overmand i USA i disse dage. Topchefen for Goldman Sachs har skabt en forargelse, som Michael Moore kun kan drømme om.
T.v. Michael Moore, t.h. Lloyd Blankfein
Michael Moore, den amerikanske instruktør, har begået en ny film. og denne gang går instruktøren løs på kapitalismen. Filmen havde dansk premiere i går og hedder ’Capitalism: A Love Story’.
En provokation? Sådan er filmen tænkt, men selv om forargelsen er stor i USA lige nu, så skyldes forargelsen noget andet end Michael Moores film.
Først filmen kort:
I filmen ser vi en husudsættelse, både udefra og indefra. Vi ser en ejendomsmægler, der tjener penge på at sælge de tomme huse videre. Vi møder børn, som er sendt i et ungdomsfængsel for bittesmå forseelser af en dommer, som modtager penge fra fængslet. Vi får at vide, at en flykatastrofe i Buffalo skyldtes piloternes lave løn.
Vi møder masser af menneskelige tragedier, som skyldes kapitalismen.
Indimellem er det hjerteskærende, ofte er det bare trist. Nogle gange er det morsomt, som da en professor skal forklare, hvad et finansielt produkt går ud på, og må give op. Eller da Michael Moore møder op for at foretage en civil anholdelse af ledelsen i en finansvirksomhed.
Problemet for Michael Moore er, at hans provokationer ikke rigtigt virker denne gang. Den etiske diskussion af finanskrisen er mere eller mindre gået i stå.
Hvorfor? Svært at sige. Måske er folk bare trætte af krisen, trætte af at høre om subprime-lån, trætte af at høre om arbejdsløshed, trætte af Michael Moore.
Du kan se mere om filmen på Michael Moores hjememside her og et uddrag af de danske anmeldelser af filmen her og her.
Kapitalister gør Vorherres arbejde
Forleden skete der imidlertid noget i USA: Lloyd Blankfein dukkede op, og han viste sig at være en rigtig provokatør.
Hvem er Lloyd Blankfein? Han er topchef for finanshuset Goldman Sachs, og han er den store vinder i finanskrisen. Goldman Sachs var dygtigere end konkurrenterne, og de kom styrket gennem krisen.
Goldman Sachs tjener styrtende med penge nu, og faktisk har Michael Moore et godt øje til dem. I filmen kommer Moore kørende i en pengetransport og ruller op foran Goldman Sachs på Manhattan, hvor han råber, at han vil have det amerikanske folks penge tilbage. Lloyd Blankfeins vagter afviser ham.
Forleden fik Goldman Sachs-chefen Lloyd Blankfein nok af at være prygelknabe. Han besluttede sig for at svare tilbage på kritikken fra politikere og kommentatorer og folk som Michael Moore. Han gav et stort interview til britiske The Sunday Times, hvor han sagde sin mening. Rent ud af posen.
Og så tændte de helt af i USA.
Du kan læse interviewet i Sunday Times her. Du kan læse en forarget reaktion fra den indflydelsesrige kommentator Maureen Dowd i her. Du kan læse en morsom reaktion fra John Gapper i Financial Times her.
Lloyd Blankfein slap håndtaget og fortalte, at han tjener 4,5 mio. kroner om ugen – gentager: manden tjener 4,5 mio. kroner om ugen. Og han er det hele værd. Sagde han. Han og hans folk skaber vækst og velstand, produktion og arbejdspladser. Han har ret til at tjene mange penge.
Blankfein gør sig ingen illusioner om, hvad folk synes om ham. Med et smil sagde han, at han godt ved, at folk ville juble, hvis han snittede sig i sine håndled.
Men folk tager fejl, forklarede Blankfein. Han gør et socialt arbejde. Faktisk »udfører jeg Vorherres arbejde«, sagde Blankfein.
Vorherres arbejde? De amerikanske kommentatorer, som blot havde modtaget Michael Moores film med et skuldertræk, gik til tasterne i et tænderskærende raseri.
Ja, det er endda kommet frem, at Goldman Sachs har hamstret H1N1-vaccine til deres ansatte foran næsen på adskillige lokale hospitaler. Hvorfor det, spurgte en kommentator, når nu de ansatte i Goldman Sachs aldrig rører et bilhåndtag, fordi de enten har chauffør eller altid kører i taxa. Hvordan skal de blive smittet af influenza? Tænk, hvad Michael Moore kunne have fået ud af den. Hvis nu Moore var blevet lukket ind til Lloyd Blankfein i filmens scene, så ville Blankfein have forsøgt at uddybe sit synspunkt, sådan som han gør det i interviewet i The Sunday Times:
»Vi er meget vigtige. Vi hjælper virksomheder med at rejse kapital, så de kan vokse. Virksomheder, der vokser, skaber velstand. Det betyder, at folk kommer i arbejde og skaber mere vækst og mere velstand. Det er en god spiral«.
Er det muligt at tjene for mange penge?
Måske har Lloyd Blankfein ret i, at han hjælper virksomheder med at skabe vækst, men hvorfor skal han tjene så meget? Da Sunday Times-journalisten havde konfronteret Blankfein fra alle tænkelige vinkler og havde fået svar på alle spørgsmål, nåede han frem til det banale, men nærliggende emne: Er det retfærdigt, bør der ikke være grænser for lønningerne?
Svaret fra Lloyd Blankfein lød sådan her i sin fulde længde:
»Er det muligt at tjene for mange penge? Er det muligt at have for høje ambitioner? Er det muligt at have for meget succes? Jeg ønsker ikke, at folk her i virksomheden skal synes, at de har tjent nok, og går på ferie. Som ansvarlig for aktionærernes interesser – og i øvrigt for samfundets interesser – vil jeg have, at de fortsætter med at arbejde. Jeg vil ikke sætte en grænse for deres ambitioner«.
Man må gå ud fra, at Lloyd Blankfein mener hvert et ord. Han havde imidlertid ikke forudset det stormvejr, som udtalelserne udløste, og i onsdags rykkede han ud med en undskyldning. Udtalelsen om Vorherre var ment som en spøg, sagde han og stak hånden i lommen og forærede 500 millioner dollar til små amerikanske virksomheder, som er ramt af krisen.
Se undskyldningen her.
Intet tyder på, at Blankfein mener undskyldningen alvorligt, blot blev presset for stort.
Michael Moore som pauseklovn
Hvorfor virker Lloyd Blankfeins provokation? Hvorfor virker Michael Moores provokation ikke?
Måske er tiden løbet fra Michael Moore. Hvis man vil provokere folk, så er det ikke længere nok at påstå, at kapitalismen er åndssvag eller urimelig eller moralsk anløben. Hvis man virkelig vil provokere folk, hvis man virkelig vil rejse en etisk diskussion af kapitalismen, så skal man præstere et selvsikkert og begavet forsvar for en løn på 4,5 mio. kroner om ugen. På toppen af det skal man – i fuld alvor – hævde, at man udfører Vorherres arbejde.
Hvori består provokationen? Provokationen er, at Blankfein pisser på os, og at vi tilsyneladende intet kan stille op.
Finanskrisen betød, at staten over alt i den vestlige verden måtte træde til og samle finansverdenen op. Mere tydeligt kunne kapitalismens skrøbelighed dårligt blive. En historisk ydmygelse var det, og tankevækkende nok, så måtte staten gå tungest ind i de to lande, USA og Storbritannien, hvor finansverdenen for alvor fik lov at gå amok.
Og nu? Nu fester de igen på Wall Street.
Når vi skærer igennem det virvar af politiske initiativer, som vi ser rundt om i verden, så er sandheden, at politikerne stadig ikke har fundet svaret på finanskrisens udfordring: Hvordan strammer vi grebet om finansverdenen, så vi undgår en ny finanskrise – uden at vi strammer så hårdt, at vi kvæler os alle? Goldman Sachs-chefen udtrykte det dilemma med et smil over for journalisten fra The Sunday Times sådan:
»Hvis det finansielle system går ned, så går vores virksomhed ned, og, tro mig, så går din og alle andre virksomheder også ned«.
Lloyd Blankfein udstiller vore politikeres hjælpeløshed. Han er en ægte provokatør.
Og Michael Moore? Han er blot vores ventil, han giver vores vrede luft og udtryk. Han siger det, som vi vidste i forvejen. Han er vores pauseklovn eller vores dårlige samvittighed, alt efter temperament. Vores frustration, men så heller ikke mere.
Men filmens slutscene er morsom. Her går Michael Moore rundt om børsbygningen på Wall Street og ruller den ind i gul polititape, der fortæller, at dette er en crime scene.
Imens står Lloyd Blankfeins kollegaer og deres sikkerhedsvagter inde bag ved snoren – og griner ad ham. Og ad alle os andre.
Er det kapitalisme naar en centralbank holder renterne kunstigt lave ved at producere flere penge? Nej. Det er interventionisme.
Er det kapitalisme naar en fejlslagen virksomhed reddes af staten? Nej. Det er intervetionisme.
I Moores kritik ligger det implicit mellem linierne at "kapitalisme = det amerikanske system". Dette er fuldstaendigt forkert. Der er masser af problemer i USA som skyldes statens indgriben i den frie markedsoekonomi.
Jeg synes det mest paradoksale er at kapitalismens foregangsland, bruger værktøjer som ikke ville blive brugt i Sovjetunionen da den stadig eksisterede. Man ville ikke bare dele penge ud til firmaer uden at kræve indflydelse.
Folk skulle se bl.a. "Money as Debt" eller "The Money Masters", f.eks på video.google.com .
Det er meget sobre film og meget mere informative end M. Moore's.
ehmm kapitalismen bryder uundgåeligt sammen med jævne mellemrum. Det har været en fundemental økonomisk sandhed siden Marx. Det sker fordi velstanden og pengene bliver koncentreret i samfundets top således at der ikke er noget økonomisk incitatment for at varetage andres interesser fordi de ikke har penge at betale med. Det sker naturligt. Når man ansætter folk er det fordi de kan producere mere værdi end de får i løn, men det er de samme mennesker der udgøre det såkaldte marked derfor er der en overproduktion. Der sammen med koncentrationen af kapital udløser en krise. Løsningen er enkel demokratisering af ejendomsretten over produktions midlerne og kontrol med profit raterne
Problemet er, at krisen og de tiltag til regulering af den finansielle sektor regeringerne har fulgt op med, ikke har skabt noget stærkt incitament for at opføre sig mere ansvarligt. Samfundet træder alligevel til når lokummet brænder.
Der er tilsyneladende ikke noget alternativ. Spørgsmålet er om regeringerne kan skabe et system, der kan håndtere at dele af den finansielle sektor slås ud i krisetider. Selv hvis det er muligt, bliver det ikke uden omkostninger, og det vil være et - måske nødvendigt - fradrag i fremtidens vækst og velstand. En dyr forsikringspræmie, måske, men hvem har lyst til det, når huset ikke længere truer med at brænde ned her og nu?
Sørgerligt er det, at det der åbenbart får flest op af stolen, er, at nogle tjener en styrtende masse penge, ikke at det sker, som Moore påpeger, på bekostning af andre.
Kapitalismen kontra menneskeheden!
Blankfein har ret.Han er sandsynligvis det værd. Markedet lyver ikke.
Problemet er, at kapitalismen ikke kender begrebet retfærdighed.
Det gør menneskeheden derimod. Forsøg har nemlig vist, at mennesket er sådan indrettet, at det heller vil have have mindre gevinst end at have større gevinst, hvis man samtidig føler sig sig snydt af den man handler med.
Det er derfor man skal skjule sin gådighed og holde sine gode indtægter hemmelige. Det har Blankfein nu lært.
En lille pudsighed: Beckham tjener det dobbelte og er det værd. Markedet lyver ikke.
Det paradoksale er, at der opstår kæmpe forargelse over Blankfein men benovelse over Beckham.
Niels Lunde, dansk erhvervlivs lille puddelhund, langer ud efter Michael Moore og mener, at sidstnævnte har fundet sin overmand i superkapitalisten Blankfein.
Okay, Niels - tyg lige på den her: Du kender tydeligvis ikke meget til judo, som går ud på, at man bruger modstanderens styrke imod ham selv. På genial vis er det lykkedes MM at provokere Blankfein til at komme ud af busken og indrømme, hvilket skruppelløs, grisk, narcissist, han i virkeligheden er.
Og det kalder du: "at møde sin overmand"??? Man skal vist være pengemændenes dikkende lammehale for at gøre sort til hvidt på den måde! Blankfein faldt lige på tuden og det var Moore, som spændte ben for hans hovmod. Genialt gjort
Tak for snurrende spændende indlæg og links, Niels Lunde! Og, i ligevægtig værdi, lov endelig at blive ved med at lægge person og ytringer til erhvervsanalyserne på politiken.tv!
Venlige hilsner
Allan Nielsens løsningsforslag - "demokratisering af ejendomsretten over produktionsmidlerne og kontrol med profit raterne" - lyder skræmmende bekendt. Det kommer der kun trabier og lignende teknologiske museer ud af. Af to onder er kapitalismen så langt at foretrække frem for socialismen.
Heldigvis kan kapitalismen oven i købet forædles til den model, som har givet Vesteuropa både demokrati, velstand og en høj social tryghed - den sociale markedsøkonomi. Udfordringen i den model består bare hele tiden i at finde det rigtige miks mellem privat initiativ og social retfærdighed. Danmarks problem p.t. er ikke en grådig kapitalisme, men tværtimod at det private initiativ udgør en for lille del af dette miks til at kunne klare finansieren af den sociale retfærdighed.
Ja ja Martin Ågård - kapitalisme med et socialt sikkerhedsnet er da klart at foretrække frem for kommunisme (jeg tor du forveksler det med socialisme...). Det er dog nemt nok at hylde kapitalisme og frimarked når man bor i denne del af verden, for regningen bliver betalt et andet sted i verden - "her går det godt og send flere billige produkter fra Indien, Kina, Indonesien, Peru, Mexico, Sri Lanka - and you name it! Med få lande som undtagelse (Kina og Indien fx) bliver de fleste U-lande fattiger og fattiger i disse år og hvorfor? Fordi at verden bliver mere globaliseret, således at produktionen bliver udliciteret til de lande hvor arbejdskraften er billigst og hvis det enkelte land brokker sig over de lønninger de multinationale virksomheder vil betale (ned til 11 øre i timen i Sri Lanka og den falder hele tiden), så opsiger virksomhederne bare deres kontrakt med den lokale fabrik og flytter til næste land. De fattige lande underbyder altså hinanden i hvem der stiller færrest krav til løn og arbejdsforhold (7 dage x 16 timer arbejde er ikke ualmindeligt). De opretter indhegnede frizoner for exportfabrikker der producerer på licens for bla. Nike, Puma, Polo ,Hilfiger, Gap ... og Jysk? I disse Zoner er ingen organiserede fagforeninger velkommen og de skal ikke betale husleje eller skat til staten - paradis for vestens store firmaer og alle os forbrugerer, der kan købe billige håndklæder, sko og computerer - men kan vi se os selv i øjnene? ja! hvis vi lukker øjnene og fortæller os selv den historie vi plejer ved middagsselskaber: at det er en nødvendig udvikling de skal igennem frem mod velstand - en såkaldt win-win situation. Men det går som sagt ikke den rigtige vej og velstand bringer ikke nødvendigvis demokrati (KIna), som det gjorde dengang varene ikke kunne bevæge sig lige så frit og hvor nationalstater og fagforeninger stod stærkerer over for multinationale virksomheder og kapitalfonde. Vågn op! Der er 1 milliard mennesker der sulter idag! det er i den tredje verden den virkelige uretfærdighed finder sted. Kan anbefale at læse "No Logo" af Naomi Klein - hvis du tør?
Hvis du føler, at nogen pisser på dig, må du tænke på, at man kun kan pisse nedad. Næste spørgsmål er til dig selv: Hvorfor befinder jeg mig i en højde, hvor jeg bliver pisset på? Det ærlige svar er: Jeg er ikke kravlet højt nok op.....
Hvis du ikke kan lide at blive pisset på, så kravl op!
Det er sjovt at høre liberalisterne påstå, at det interventionisme, der er skyld i krisen.
Danmark er ramt hårdere end andre lande, fordi der NETOP er blevet liberaliseret på lånemulighederne, og fordi kontrollen med bankerne NETOP ikke er stor nok.
Hej igen.
Skal lige korrigere efter lidt reseach. timelønen i Kina kan på exportfabrikker ligge på 85 øre - det er jo meget højere -så er der jo ikke noget at komme efter!
Hej Martin
Hvor skal de flygte hen?
Danmark?
Vi tager som resten af den rige vestlige verden ikke mod økonomiske flygtninge.
Det er lidt sjovt at det ikke er lige så slemt at dø af sult som af krig eller religiøs overbevisning.
Og hvorfor ikke ?
Fordi det vil have alt for store implikationer for de rige lande - og dig og mig. Så hvis vi bevare vores velstand må vi lukke øjnene. Det er den tøre kalkule.
God weekend!
"Finanskrisen betød, at staten over alt i den vestlige verden måtte træde til og samle finansverdenen op. Mere tydeligt kunne kapitalismens skrøbelighed dårligt blive."
Forklaring udbedes...Centralbanker og megastater er ikke kapitalismens opfindelse.
Gad vidst om Blankfein bliver slagtet af én, der synes dét er retfærdigt? Hvad kan man dog gøre med mennesker helt blottet for empatisk moral? Er det i orden at aflive dem, når de nu ikke kan forstå hvad de har gjort forkert, selv når der er millioner, der både lider OG er dybt uenige med dem? Nånej, vil skal jo tro på det gode i mennesket - selv når de håner, ydmyger, latterliggør og slår andre mennesker ihjel - IMENS de skovler penge ind på kontoen. Psykopat-fascisme, findes den betegnelse?
Martin Ågård, du har meget at lære endnu.
Og hvis staten ikke havde grebet ind? Hvis centralbanken ikke havde holdt renten lav?
Systemet blev reddet fordi alternativet var værre. Der findes ikke "frie markedskræfter". Der findes "markedskræfter kontrolleret af de få".
Hele systemet er korrupt. Der er ingen frihed mere. Bebrejd du bare staten, det ændrer ikke fakta. Men fri os andre for neokapitalistisk bras, her efter systemets kollaps. Det havde måske givet mening for 3 år siden, men nu klinger det bare hult.
Det er godt det hele ikke er sort og hvidt for dig, Martin Ågård. Kontrol med profit er lig trebanter. Jeps...
Kapitalismen kan ikke forædles. Lige gyldigt hvor meget du bearbejder afføring, så vil det stadig være lort.
Økonomisk incitament bringer ikke verden noget godt. Det fjerner fokus fra os mennesker, kloden, og alt der betyder noget. Det eneste det handler om, er at tjene penge. Ikke opfylde behov, styrke racen, eller lave en bæredygtig behandling af kloden.
Jeg glæder mig til næste knæk, så kan det være der kommer lidt fornuft tilbage i hovedet på folk.
Igen kære Lunde - Lad os få det på forsiden dag efter dag efter dag efetr dag osv...
Bring lister over hvad eliten i Danmark har scoret i hele dette ulækre forløb.
Vis os hvad den Danske drøm er lavet af. Eller var det bare en drøm for nogen, men et mareridt for de som skal betale festen.
Der er rigeligt at komme efter.
Er det så svært at lave de reguleringer på lønninger til bankchefer og topchefer osv ??? Hvor svært kan man gøre livet ???
Det er da fuldstændigt langt ude hvor kragerne vender at en mand tjener 4,5 millioner om ugen !!!!!
Hvad med om alle lande der modtager x mængder varer fra et givent land forpligtes til at modtage et modsvarende antal økonomiske flygtninge i bod?
Ville det ikke faktisk være meget fair?
25 eller 100 år er jo ikke ret meget, set i et historisk perspektiv og vi i den vestlige verden Leger og har leget pengebegærlighedsleg og vækstleg i en del år nu, men det virkeligt interessante spørgsmål kunne være, hvor meget dækning der reelt er i realværdier - for alverdens papirpenge m.v. For uden reel dækning, så siger det sig selv at hele "matadorlegen" vil bryde sammen på et tidspunkt, der nok ikke ligger så langt ude i fremtiden.
Nej nej, Rasmus Rodam, jeg forveksler skam ikke, fejlagtigt, kommunisme med socialisme. Fællesmængden mellem kommunisme og socialisme er den økonomiske planøkonomi – eller fraværet af markedsøkonomien. Det bør man vide. Planøkonomi har aldrig fungeret noget sted hvor den er forsøgt praktiseret. Det er noget sludder at påstå, at det kun er os i den vestlige verden der har gavn af markedsøkonomien. Store dele af Sydøstasien, Indien og Sydamerika har opnået stor fremgang i levestandard pga. af den globale markedsøkonomi.
Hej lunte.
Goldman Sachs still too big to fail?
Prøv at læse dagens leder i New York Times
@ Niels Christiansen, tror du skulle studere noget økonomi i stedet for at bruge energi på tilfældige konspirationsteorier på nettet.
Ja, bankerne kan genudlåne en del af deres indlån. Dette øger pengeudbuddet.
Men påstanden om at dette medfører at vi er endt i en uendelig gældsspiral, hvor tidligere gæld inkl. rente kun kan tilbage betales ved at udstede flere penge passer jo simpelthen ikke.
Udgangspunkt: Du har 10 kr. og jeg har 90 kr. SUM 100.
Så låner jeg dig de 90 kr. til en årlig rente på 11,11%.
Året efter betaler du mig tilbage jeg får 90 kr. plus 10 kr. i rente. Nu har jeg 100 kr. og du har 0 kr. SUM 100.
Jeg så ikke noget sort magi, gjorde du?
Jeg får mange informationer af Moore, som jeg ellers ikke ville have fået.
jeg tror også at amerikanere der ser filmen får værdifulde værktøjer der gør dem i stand til at kæmpe imod den kriminelle kapitalisme.
All that is solid, melts into air!
Joe Biden, den amerikanske vicepræsident var gædt i The Daily Show. (det med Jon Stewart som vært).
Og han sagde noget ret interessant, nemlig at, 'hvis USA ikke havde lånt penge til f.eks. Goldman-Sachs (og andre), ja så ville vi have været inde i en dyb dyb depression, ikke kun i en recession'. Og det skyldes, fortsatte han, at 'hvis det finansielle system går ned, så er der ingen steder virksomheder kan låne penge.' Og dette er jo reelt nok.
Og set fra mit synspunkt var det sådan set det eneste man kunne gøre - fra diverse regeringers side, den danske således også. Og desuden har Goldman-Sachs betalt størstedelen (eller alle pengene) tilbage til den amerikanske stat.
Mht. hvor meget manden får i løn er det vel totalt ligegyldigt? Er der ikke en sag mellem ham og hans bestyrelse (eller mellem ham og Gud?) I en bestemt optik har manden jo ret, han skaber arbejdspladser.
Lige nu synes det dog som om han hellere vil give sig selv og medarbejdere i Goldman-Sachs kæmpestore bonuser i stedet for at låne penge ud til f.eks. små virksomheder eller private, så der kan komme gang i hjulene igen.
Alene det at Goldmann-Sachs er kommet styrket igennem finans-krisen tyder jo på, at direktøren for det hele, er hamrende dygtig. Og så rigeligt fortjener den løn har får.
Det er ikke det, der for mig er problemet; snarere er det at folk som kører en virksomhed i sænk, hvor indtjeningen er falder 50% og omsætningen måske er faldet 80%, ja de får jo da også lige udbetalt bonus-ordninger.
MHt. Blanfein og Moore, tjah, så vidt jeg kan svarer han jo ikke på Moore's beskyldninger som går på kapitalismen (variant USA) som system; manden forsvarer sådan set bare sig sig selv og son bank. Og det er jo sådan det, han er ansat til - af bankens bestyrelse.
Rendyrket kapitalisme kender kun en vej: akkumuler, akkumuler, akkumuler. Profit - altså. (eller fortjeneste på dansk). Hovedproblemet med at forstå dette er i Danmark har der indtil for nylig ikke været rendyrket kapitalisme. I stedet har vi haft en kooperativ tankegang, baseret dels på andels-bevægelsen, dels på de familie-ejede virksomheder som f.eks. Lego, Mærsk, B&O, Danisco mm. I takt med at flere og flere danske virksomheder er blevet købt op af store internationale hedgefunds (kapitolfonde) f.eks. LM Glasfiber, eller Dandy (nu Cadbury's) lukker og slukker de produktionen i Danmark og flytter til Polen og Kina. Og når lønnen bliver for høj der, flytter de da bare produktionen til Viet Nam eller et andet sted, hvor lønnen ligger under ca. 1 US dollar om dagen. (ikke i timen, men om dagen).
Kapital-afkastet til aktionærerne er nemlig det vigtigste her. Og faktisk er det skrevet ind i selve lovgivningen omkring store selskaber (corporations), at de skal sørge for at få meget udbytte som muligt til deres aktionærer - så de gør det.
Og til sidst:
Kapitalisme som system er overhovedet ikke etisk; genere penge, tjene penge, og helst så mange som muligt på kortest muligst tid er kapitalismens varemærke.
Kapitalisme er rar, sålænge man selv scorer kassen.
Går det galt, vil vi gerne bede om lidt
statslig hjælp og regulering, tak.
Men det er altså ikke socialisme, altså.
Højst ad hoc.
Lige en kort økonomikommentar til kapitalisme versus socialisme. Med udgangspunkt i Blankfeins løn kan man ikke indvende noget mod hans løn som sådan, men!!! hvis hans ugeløn blev brugt til lønninger til eksempelvis 1000 personer, som så ville erlægge disse penge hos forretningsverdenens aktører, så ville vi få det som regeringer skriger på, nemlig gang i økonomien! I stedet bliver de gemt på hans kontoer eller sat i værdifaste varer, f.eks. råvarer som olie og guld. Jeg kan ikke forestille mig han er risikovillig og bruger sin enorme indtjening til invest i risikable aktier. Så set fra mit synspunkt forværrer hans slags blot krisens omfang ved at kanalisere penge i få menneskers lommer i stedet for at få dem ud at arbejde. Socialismen er mere stemt for at fordele penge og er derfor i den nuværende situation måske bedre til at få gang i hjulene igen.
Og ja, jeg er meget liberal økonom!
Michael Moore er en globalist der prøver skabe en illusion af at Kapitalisme er roden til alt ondt og vejen til en bedre verden er en Socialistisk global verdensregering vores nye EU præsdendent oftenliggjorde Søg på youtube:
"ew EU president confirms New World Order desire"
Det har intet med kapitalismen at gøre. Det det handler om er at en flok elitære som har kontrol over "national"bankerne trykker penge ud af den blå luft som er vores FIAT møntsystem. Dog ikke mere end at det skaber en fastsat inflation. De udlåner disse matadorpenge til bankerne for en rente der støre vores økonomi og bankerne kan udlåne omkring 10 gange det indestående beløb og tage renter af alle pengene. Når disse penge ryger over i andre banker kan de gøre det samme. Som du sikkert kan forstå skaber det en kæmpe boble. Derfor vil den springs og når det er ved at ske vil bankerne gå konkurs. Det er her vores kære Lenin Espersen gave nogle bank pakker som i virkeligheden er "national"banken der trykker en masse penge ud af den blå luft og giver dem til bankerne.
Det hjælper lige så meget som at tisse i bukserne på en kold vinterdag.
Når vores økonomier krakker hvad vil ske snart så vil de tilbyde os en løsning der er langt værre end vi har nu, nemlig en verdenscentral bank med en verdensmønt og vupti en nyt pyramide spil er blevet skabt.
Sæt dig ind i det her. Det er hvad det hele handler om. Micheal Moore hjælper deres agenda.
Søg på google video:
"money masters"
"Freedom to fascism"
"fall of the republic"
"terrorstorm"
Det værste er at 99% følge 1 % diktering som binde får, vågn op og tag den stemme og handlng i brug
En trøst er at det hele bryder sammen, da det bygger på egistiske og dyriske ideer og strukturer og så får de røven på komedie
Hvorfor vil rige mennesker se blod og død.
Syge skabninger.
De fleste super-rige folk har pengene helt tilbage fra slave tiden.
LÆS SELV PÅ DET!!!!!
Så de har ikke kravlet op af nogen stige.
De piver bare og ringer efter politiet hvis vi fattige slår igen.
Men en skønne dag, når det går op for dem at alle omkring dem er ansatte og ingen kan lide DEM, kun deres penge.
Goldman Sachs chefen er en løgner, hvad angår hans egen fortræffelighed.
Hvis ikke de amerikanske skatteydere skaffede AIG en stor hjælpepakke, så ville AIG ikke have kunnet betale Goldman Sachs de CDS væddemål som de indgik (ja væddemål, ikke seriøse investeringer). Og så ville Goldman Sachs været gået bankerot som det skete med Lehman Brothers.
Takket være de amerikanske skatteydere, overlevede Goldman Sachs, og ikke på grund af Blankfeins evner, som blot har blanket alle af.
De seneste 12 månedera afslører, at Goldman Sachs profit primært er skabt ved at markedsføre amerikanske statsobligationer, altså, at fremskaffe penge til lån, ikke via gode, langsigtede, intelligente investeringer.
Det er en skrøne at Goldman Sachs laver stor profit via investeringer, men snarere ved at få sig et gebyr ved at agere mellemmand for at rejse kapital til den amerikanske regering.
Hvis folk ikke kan lide at blive pisset på, kan de bare kravle højere op...
Jamen lad os da så få en god gang ikke kapitalistisk økonomi,efter en model som vi før har set praktiseret i nogle lande lige syd for danmark, med alt hvad det indebærer af pamperi planøkonomi overvågning,og hvor alle mennesker er lige (der var bare nogen der var mere lige end andre)jeg ved ikke om der er nogen der har lyst til det,selv om vi faktisk er stærkt på vej ind i et sådant samfund her i DK, uden at nogen egentlig VIL det men det kommer bare sådan hen ad vejen, hvor du afleverer ca 75 % af dine penge til staten der bliver åbenlyst opfordret til angiveri af naboer(sort arbejde) man foreslår at betale stikkere i banksystemet for at videregive bankoplysninger/transaktioner til staten. og man udsender også "spioner" der finder ud af hvor folk overnatter, osv.
Jo Jo folk bliver ubevidst "lokket"til det i misundelsens hellige navn.
Og det bliver værre endnu , efter et valg vil der blive "roadpricing ved hjælp af indbyggede GPS systemer,så kan man samtidig se hvor danskerne bevæger sig hen. så dette kombineret med nange flere overvågningscameraer , det skulle få fuldstændig styr på hr og fru danmark.
Jo Jo altsammen er letgenkendeligt fra "ANDRE SYSTEMER".
Men et sådan efterhånden totalt "planøkonomisk" styret danmark Hvor staten styrer alt fra vugge til grav, det kan nemlig ikke styres uden at man må gribe til ovennævnte tiltag, de kommer af sig selv efterhånden som "teltdugen" falder ned i hovedet på PLANØKONOMERNE.
til morten nielsen : de 10% som pisser på os har alle midler til deres rådighed for at forhindre de 90% i at "kravle op" sådan er kapitalismen. slaveriet har aldrig været afskaffet, kun forsøgt skjult.
og som der ser ud lige nu , i kraftig vækst.
Sådan går det når politikerne ikke er deres opgave voksen og svigter flertallet til fordel for hæmningsløs grådighed, kun et slet menneske hylder dem som så åbenlyst foragter de 90% af verdens befolkning og tror at de er til for dem.
kommunismen er gået ned og kapitalismen står med det ene ben i graven. så jeg satser på socialisme på verdens plan. Så behøver vi heller ikke at bruge skattekroner til at eksportere danske arbejdspladser til asien hvor slaveriet blomstrer.
LOL sjovt at se en sådan skrivelse fra Lunde, der tog du godt nok rø.en på mig. men virkeligheden er bare at den magt man giver disse mennesker netop er, den magt man GIVER disse mennesker. Og at Lloyd Blankfeins skaber arbejdspladser, er da ihvertfald ikke i den vestlige verden. Måske er pointen fra Michael Moore bare ikke feset ind.
Men resultatet bliver da også at, dem der sidder på kassen nu, formodentligt bliver ved med dette. Nu kan man jo sådan set købe kongressen i USA. Og da USA er hovedpåvirker og frontfigur i vesten, tja så er dagsordenen jo sat. Resultatet bliver derefter. Samtidigt med man presser menigmands løn NED, i konkurencens hellige navn. Så øger man egne indtjeninger og dermed indflydelse. Man er med andre ord hamrende ligeglade med andre mennesker ''undermennesker''. Det er disse sociopater der styrer vores verden..Herligt. Det er som Noam Chomsky siger''han er konservativ''. Sådan at man faktisk kigger efter folk med sociopatiske træk til lederstillinger af samme årsag. De skal nemlig kunne lyve folk op i deres glatte ansigter uden at fortrække en mine.
Kapitalisme eller kommunisme er et fedt. Resultatet af begger er at, der til sidst sidder en håndfuld mennesker og styrer det hele.
Og demokrati eller ej, havd vil man stemme om nå man intet ejer? Derfor var det skide smart at sælge ud af statsejede virksomheder''privatisering'' osv. Det er efter min overbevisning et helt beregnet spil, hvor man søger at minimere almindelige menneskers indflydelse. Fordi man ved at modellen man selv udfører, med konstant øget prduktion og omsætning er tvunget til at kollapse. Derfor sikrer man egne numser og ofrer andre til rendestenen. Man kan kun håbe på at, Det hellige klæde i Turin skulle vise sig at være den ægte vare og, at disse rø.huller får hvad der tilkommer dem i sidste ende! Ærligt talt
Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.
Modtag en mail, når der er nyt på bloggen
Seneste indlæg
31. aug 2011 kl. 08.49
Tak
30. aug 2011 kl. 15.43
Sådan tænker enlige mænd
23. aug 2011 kl. 17.36
Økonomiprofessor, se her
Seneste kommentarer
13. feb 2012 kl. 17.04
"I am not very good with English but I line up..."
13. feb 2012 kl. 00.05
"Først står der "en række" mænd. Efterføl..."
9. feb 2012 kl. 16.54
Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.
Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"
Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"
Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog: "Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."
Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.
Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler
Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100
Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"
Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"
Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"
Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.
Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.
Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.
”100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser
Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten
Niels Lunde på TV
20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.
17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.
15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.
Andre indslag med Niels Lunde.
Regeringens Vækstforum

Regeringens Vækstforum indledte sit arbejde mandag d. 28. september 2009. Vækstforummet skal komme med bud på. hvordan Danmark kan komme styrket ud af krisen.
Regerings vækstforum: Danmark kan ikke leve af viden alene
Sådan bryder Vækstforum med fagbevægelsen
Nu sker der endelig noget i regeringens vækstforum
Vækstforum idag kl. 14: De skjulte dagsordener.
Her er tjeklisten til balladen om Vækstforum.
Analyse: Først vil Hjort piske os, så vil han give os en gulerod
Analyse: Sådan ville erhvervslivets top styre Danmark.
Dagsordenen fra Vækstforums første møde.
Niels Lundes uofficielle referat fra første møde.
Niels Lundes analyse af Vækstforums begyndelse.
Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter
Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:
Lundes spinguide
Spinguide til opgøret om Fjordbank Mors.
Spinguide til TDCs hemmelighedskræmmeri.
Spinguide til DI's
politiske dagsorden.
Her er Steen Riisgaards virkelige budskab til SFs landsmøde.
Peter Straarups lange vej til selverkendelse.
Amagerbankens generalforsamling.
Generalforsamlingen i A.P. Møller - Mærsk.
Lundes Links
Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.
Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.
Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.
Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.
Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.
Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.
Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.
Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.
BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.
Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.
Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.
Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.
Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.
The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.
MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.
Hele Danmarks Dirch...
Se eller gense de bedste klip med Dirch, oplev Nikolaj Lie Kaas fortolkning af den folkekære skuespiller, eller få den store boks med de 10 bedste Dirch Passer-film. Alt sammen til Pluspris.
Pluspriser fra 80 kr.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 80 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
Pluspris 59 kr.
Alm. pris 69 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1749 kr.
Alm. pris 2130 kr
|











Loading ...







God tone i debatten
Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.
›Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR