Når Finansrådet holder årsmøde i dag, skal økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) holde tale for landets bankdirektører. Vil Lene Espersen tage de følsomme temaer op i dagens tale?

Klokken 10.45 her til formiddag samles landets tungeste bankdirektører på Statens Museum for Kunst. De skal til årsmøde i deres organisation, Finansrådet, og blandt dagens talere er økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

Lene Espersens tale i dag ventes med spænding. Hvad vil hun sige, når alle landets bankdirektører med Danske Banks Peter Straarup og Nordeas Peter Schütze i spidsen sidder foran hende og lytter? Især fem temaer er følsomme for bankerne og for Lene Espersen lige nu.

Her er de. En tjekliste til dagens tale.

1. Den etiske diskussion

Den etiske diskussion oven på finanskrisen er i realiteten hørt op her i landet. Nu tjener bankerne penge igen, og politikerne er optaget af at få gang i økonomien. Hverken banker eller politikere har en interesse i at holde fast i diskussionen om nye værdier eller en ny etik.

Et gammelt ord siger, at en bankmands hukommelse kun rækker syv år tilbage i tiden. Det er sikkert sagt som en uvenlig vittighed, men når man ser, at den etiske diskussion allerede er opgivet, så er det gamle ord måske sandt alligevel.

Hvis Lene Espersen vil sætte den etiske diskussion tilbage på dagsordenen, så er det nu eller aldrig. Talerstolen foran landets bankdirektører på Finansrådets årsmøde er det bedst tænkelige sted.

Vil Lene Espersen det? Tør hun?

2. Hårdere krav til bankerne

I forlængelse af finanskrisen er en flodbølge af nye regler og reguleringer på vej mod bankerne. Både fra EU og fra det danske Folketing. Det trækker imidlertid ud med beslutningerne. Det er, som om tempoet er trukket ud af arbejdet, sandsynligvis stimuleret af bankernes lobbyister, som fortæller politikerne, at mere regulering risikerer at sætte økonomien i stå.

Hvor står Lene Espersen helt præcist i det spil?

3. Staten er blevet aktionær

Selv om Lene Espersen lagde fra land i finanskrisen med en klar politik om, at staten ikke skulle eje banker, så er det foreløbige resultat af bankpakke 1 og bankpakke 2, at staten er aktionær i 64 pengeinstitutter.

Mange af de aktier, som staten ejer, er allerede steget i værdi, siden staten fik dem. Derfor kunne staten udmærket gå i gang med at sælge aktierne og få en finfortjeneste til skatteyderne. Det gør staten ikke. Hvorfor ikke?

Formentlig fordi Lene Espersen og hendes embedsmænd stadig ikke har en plan for, hvordan staten skal optræde som aktionær. Erfaringen viser, at det kan være svært for staten at komme ud igen, når først staten er kommet ind.

I Sverige blev staten aktionær i Nordea i starten af 1990’erne og er ikke sluppet af med aktierne endnu.

Vil Lene Espersen komme med en plan for statens exit fra de danske banker i dag?

4. Statens bank er blevet stor

Statens selskab til afvikling af kriseramte banker hedder Finansiel Stabilitet og er i realiteten blevet en ny bank. Faktisk
landets ottendestørste bank. Selv om den officielle dagsorden er, at Finansiel Stabilitet skal afvikles og forsvinde, så breder uroen sig i den danske finansverden.

Er Finansiel Stabilitet ved at få sit eget liv? Er ledelsen i Finansiel Stabilitet med formanden, Henning Kruuse Petersen, i spidsen ved at vænne sig til at være en magtfaktor blandt de danske banker?

Hvad er tidshorisonten for statens bank, Lene Espersen?

5. De hemmelige forhandlinger

Den politiske opfølgning på bankpakke 2 foregår på lukkede møder hos Lene Espersen. Partierne bag bankpakke 2, også Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen og SF’s Ole Sohn, er gået med til, at arbejdet i kølvandet på bankpakke 2 ikke bør ske i folketingssalen.

Det er forklaringen på, at flere vigtige beslutninger er blevet truffet uden en fri og kritisk offentlig diskussion forinden. Mest forbløffende, da nyheden kom, om at bankerne kan konvertere statens lån til aktier. Den nyhed fik offentligheden i en fondsbørsmeddelelse fra Danske Bank.

Vil Lene Espersen fortsætte med det hemmelighedskræmmeri?