Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 30. nov 07:05

Her er tjeklisten til Lene Espersens tale i dag

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Når Finansrådet holder årsmøde i dag, skal økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) holde tale for landets bankdirektører. Vil Lene Espersen tage de følsomme temaer op i dagens tale?

Klokken 10.45 her til formiddag samles landets tungeste bankdirektører på Statens Museum for Kunst. De skal til årsmøde i deres organisation, Finansrådet, og blandt dagens talere er økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

Lene Espersens tale i dag ventes med spænding. Hvad vil hun sige, når alle landets bankdirektører med Danske Banks Peter Straarup og Nordeas Peter Schütze i spidsen sidder foran hende og lytter? Især fem temaer er følsomme for bankerne og for Lene Espersen lige nu.

Her er de. En tjekliste til dagens tale.

1. Den etiske diskussion

Den etiske diskussion oven på finanskrisen er i realiteten hørt op her i landet. Nu tjener bankerne penge igen, og politikerne er optaget af at få gang i økonomien. Hverken banker eller politikere har en interesse i at holde fast i diskussionen om nye værdier eller en ny etik.

Et gammelt ord siger, at en bankmands hukommelse kun rækker syv år tilbage i tiden. Det er sikkert sagt som en uvenlig vittighed, men når man ser, at den etiske diskussion allerede er opgivet, så er det gamle ord måske sandt alligevel.

Hvis Lene Espersen vil sætte den etiske diskussion tilbage på dagsordenen, så er det nu eller aldrig. Talerstolen foran landets bankdirektører på Finansrådets årsmøde er det bedst tænkelige sted.

Vil Lene Espersen det? Tør hun?

2. Hårdere krav til bankerne

I forlængelse af finanskrisen er en flodbølge af nye regler og reguleringer på vej mod bankerne. Både fra EU og fra det danske Folketing. Det trækker imidlertid ud med beslutningerne. Det er, som om tempoet er trukket ud af arbejdet, sandsynligvis stimuleret af bankernes lobbyister, som fortæller politikerne, at mere regulering risikerer at sætte økonomien i stå.

Hvor står Lene Espersen helt præcist i det spil?

3. Staten er blevet aktionær

Selv om Lene Espersen lagde fra land i finanskrisen med en klar politik om, at staten ikke skulle eje banker, så er det foreløbige resultat af bankpakke 1 og bankpakke 2, at staten er aktionær i 64 pengeinstitutter.

Mange af de aktier, som staten ejer, er allerede steget i værdi, siden staten fik dem. Derfor kunne staten udmærket gå i gang med at sælge aktierne og få en finfortjeneste til skatteyderne. Det gør staten ikke. Hvorfor ikke?

Formentlig fordi Lene Espersen og hendes embedsmænd stadig ikke har en plan for, hvordan staten skal optræde som aktionær. Erfaringen viser, at det kan være svært for staten at komme ud igen, når først staten er kommet ind.

I Sverige blev staten aktionær i Nordea i starten af 1990’erne og er ikke sluppet af med aktierne endnu.

Vil Lene Espersen komme med en plan for statens exit fra de danske banker i dag?

4. Statens bank er blevet stor

Statens selskab til afvikling af kriseramte banker hedder Finansiel Stabilitet og er i realiteten blevet en ny bank. Faktisk
landets ottendestørste bank. Selv om den officielle dagsorden er, at Finansiel Stabilitet skal afvikles og forsvinde, så breder uroen sig i den danske finansverden.

Er Finansiel Stabilitet ved at få sit eget liv? Er ledelsen i Finansiel Stabilitet med formanden, Henning Kruuse Petersen, i spidsen ved at vænne sig til at være en magtfaktor blandt de danske banker?

Hvad er tidshorisonten for statens bank, Lene Espersen?

5. De hemmelige forhandlinger

Den politiske opfølgning på bankpakke 2 foregår på lukkede møder hos Lene Espersen. Partierne bag bankpakke 2, også Socialdemokratiets Henrik Sass Larsen og SF’s Ole Sohn, er gået med til, at arbejdet i kølvandet på bankpakke 2 ikke bør ske i folketingssalen.

Det er forklaringen på, at flere vigtige beslutninger er blevet truffet uden en fri og kritisk offentlig diskussion forinden. Mest forbløffende, da nyheden kom, om at bankerne kan konvertere statens lån til aktier. Den nyhed fik offentligheden i en fondsbørsmeddelelse fra Danske Bank.

Vil Lene Espersen fortsætte med det hemmelighedskræmmeri?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.