Topcheferne i erhvervslivet havde travlt i denne uge. Først og frem mest er de i gang med at få sluttet 2009-regnskaberne som snart skal offentliggøres, men alligevel var der masser af nyheder at tale om i løbet af ugen.

1. Google vs. Kina

Søgemaskinen Google udfordrede mægtige Kina forleden. Nu vil Google ikke længere acceptere censur på internettet og det har udløst en gigantisk konflikt med myndighederne i Beijing.

Magtkampen voksede torsdag og fredag til at blive ugens største historie i de internationale erhvervsmedier og set med erhvervslivets briller er sagen ikke kun interessant fordi der står mange penge på spil.

Sagen er principiel.

De mest moderne blandt de store virksomheder har en såkaldt mission. De lægger deres mission åbent frem for omverdenen så folk kan se det mål en virksomhed stræber efter.

Googles mission lyder sådan her:

»Googles mission er at organisere verdens information og gøre den almindeligt tilgængelig og nyttig«.

Indtil nu har Google adlydt de kinesiske instrukser. Problemet er imidlertid at når Google udøver censur for at få lov til at drive virksomhed i Kina, så kompromitterer Google sin egen mission.

I et erhvervsliv hvor troværdighed bliver mere og mere vigtigt er det en håbløs situation for Google og derfor er det for så vidt logisk at Google må tage denne konflikt med Kina. Eller også må Google forlade Kina og så flytter det politiske pres hen til Microsoft og Yahoo som også har stærke økonomiske interesser i Kina.

Nu venter alle på om Kina vil bøje sig og åbne for mere frihed. Eller om Kina vil stå fast og udfordre de udenlandske virksomheder i landet på deres etik.

2. Peter Straarups »undskyldning«

Peter Straarup er ikke kun topchef for Danske Bank, men også ny formand for alle landets banker i Finansrådet.

I den rolle talte han mandag aften i Finansanalytikerforeningen om finanskrisen og sagde undskyld. Nå ja, Peter Straarup brugte ikke det udtryk. Selv om det stod i aviserne dagen efter, så sagde Peter Straarup faktisk ikke undskyld.

Peter Straarup sagde sådan:

»I den finansielle sektor må vi påtage os en meget betydelig andel af ansvaret«.

Det er jo noget andet, men alligevel: Hvis talen er første skridt til en langsom forsoning mellem bankerne og offentligheden, så er det jo det vigtige. Hvorfor kom initiativet først nu?

Svært at sige. Måske mener bankerne det oprigtigt og har bare haft svært ved at få det sagt. Det kender man fra sig selv. Det kan godt tage lidt tid før man vil indrømme det, når man har lavet noget snavs.

Eller måske falder »undskyldningen« nu fordi bankerne kommer med deres regnskaber om få uger og de ventes at blive ret gode. Hvis bankerne vil undgå at den folkelige frustration koger over ved den lejlighed, så er det taktisk klogt at indtage en ydmyg positur nu.

3. Hvor er Anders Dam?

I denne uge viste en måling at Jyske Banks image er dykket fra at være det bedste blandt landets banker til at være blandt de dårligste. Forklaringen er formentlig at banken nægter at respektere en række klare nederlag til bankens kunder i Pengeinstitutankenævnet.

Tidligere har vi på denne plads med stor nidkærhed noteret os pressestrategien hos Jyske Banks topchef Anders Dam og vi konstaterer at strategien er intakt når det gælder udtalelser til de landsdækkende medier.

Strategien er enkel, men effektiv:

Gode nyheder om Jyske Bank kommenteres af Anders Dam. Dårlige nyheder om Jyske Bank kommenteres af Anders Dams medarbejdere.

Nyheden om bankens dårlige image blev kommenteret af en ukendt direktør.  En vis Jørgen Christensen.

4. Hovsa, Birgit Nørgaard røg ud

Mange topchefer tog imod ugens mest spektakulære nyhed i dansk erhvervsliv med nogen uro. Birgit Nørgaard forlader overraskende jobbet som topchef hos ingeniørvirsomheden Grontmij Carl Bro.

For nogle år siden blev danske Carl Bro overtaget af hollandske Grontmij. Virksomheden fortsatte med Birgit Nørgaard som landechef i Danmark, men lige som alle andre steder så skifter moden i erhvervslivet.

Lige nu er højeste mode i internationale virksomheder at sløjfe de lokale landechefer og i stedet at lave forretningsområder på tværs af nationale grænser. De nye forretningsområder har ingen lokal forankring. De placeres hvor det bedst betaler sig og det er lige gyldigt hvilken nationalitet de ansatte har. På den måde bliver det meningsløstat tale om et job som dansk landechef.

Det betyder farvel til en af de højest placerede kvinder i dansk erhvervsliv.

Ups, tænkte mange danske topchefer da de så den nyhed forleden. De fleste topchefer har sørget for at have en klausul i deres kontrakt, sådan at de får en monsterstor bonus, hvis deres virksomhed bliver solgt. Men meningen er jo ikke at jobbet derefter skal forsvinde.

5. Godt man ikke er offentlig leder

Det er hårdt arbejde at være topchef i Carlsberg eller i Danfoss, men det er heller ikke nemt at være direktør for et sygehus i Herning eller Herlev. I denne uge måtte flere sygehuse fyre deres ansatte fordi budgetterne ikke kunne holde.

Som de økonomiske vismænd har sagt mange gange, så hænger landets økonomi ikke sammen. Her og nu vil vi alle have mere velfærd. Og om nogle år mangler vi hænder.

I erhvervslivet har topcheferne for længst gennemskuet at trykket på den offentlige sektor vil presse lønningerne i kommuner og regioner op. Det smitter af på de private lønninger og så lander regningen hos de private arbejdsgivere.

Derfor jublede topcheferne da økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) forleden ville åbne det såkaldte velfærdsforlig, men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde sagen død.

Det er en stakket frist. Økonomien i den offentlige sektor begynder at ligne en trykkoger.