Landets banker skal snart holde den årlige generalforsamling. Får aktionærerne noget at skulle have sagt i kølvandet på finanskrisen? Intet tyder på det.

Humøret er på vej op hos aktionærerne i landets banker i disse dage. Det er snart tid til den årlige generalforsamling, og man forstår godt, at de glæder sig, de mange små aktionærer.

I den lokale hal møder de op i god tid. De sørger for at få plads sammen med vennerne, og så snart generalforsamlingen er overstået, kan de komme i gang med spisningen og de våde varer.

På hjemmesiden hos Ringkjøbing Landbobank hedder det ligefrem sådan, når man trykker på den kedelige knap Investor relations:

»Ringkjøbing Landbobanks generalforsamling er ikke som de andre. Efter den formelle del er overstået, serveres der lækker mad og rødvin til de normalt ca. 2.200 aktionærer. Det er aftenen, hvor man mødes og får snakket – og de sidste gæster går først hjem næste morgen«.

Se i øvrigt billederne fra bankens generalforsamling her.

Bankerne vil forsones …

I kølvandet på finanskrisen bliver det interessant at se de kommende generalforsamlinger i de danske banker. Får aktionærerne lov til at udøve aktivt ejerskab? Eller får de kun lov til at spise og drikke, sådan som de plejer?

Hos langt de fleste af landets banker har aktionærerne ikke nogen reel indflydelse. De er stemmekvæg. De får lov at stemme på generalforsamlingen, men magten ligger hos bestyrelsen og direktionen. Selv om aktionærerne er ejere, har de ikke indflydelse.

Forklaringen er, at bankerne har indført såkaldte begrænsninger af stemmeretten, for at forhindre, at banken bliver overtaget. En aktionær har kun en eller få stemmer, uanset hvor mange aktier han eller hun har. Kun en håndfuld danske banker har ikke begrænsninger i deres stemmeret, blandt andet Danske Bank

Tag Jyske Bank for eksempel. Hvis en aktionær vil ophæve begrænsningen i stemmeretten, skal mindst 90 procent af aktiekapitalen være til stede på generalforsamlingen. Som lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet har gjort opmærksom på, vil det kræve, at 225.000 mennesker er til stede, se her.

Peter Straarup, direktør i Danske Bank, er ny formand for Finansrådet, og forleden holdt Straarup en tale, hvor han på bankernes vegne tog et medansvar for krisen. Talen vakte stor opsigt og blev opfattet som en ny erkendelse hos bankerne. En indrømmelse. Et initiativ til forsoning.

Peter Straarup undlod imidlertid at tale om dette emne. Måske er det for følsomt. Måske vil bankerne simpelthen ikke gøre op med deres livssyn, hvor bestyrelsen og direktionen sidder tungt på magten.

Er det et problem? Nej, siger de små bankers talerør, foreningen Lokale Pengeinstitutter. Deres synspunkt er, at banker med begrænsninger i stemmeretten klarer sig glimrende. En af de bedste danske banker er faktisk Ringkjøbing Landbobank, som har begrænsninger i stemmeretten, mens Danske Bank uden begrænsninger mildt sagt kom rigtig dårligt igennem krisen

I en analyse af lektor Johannes Raaballe og professor Ken L. Bechmann fra Aarhus Universitet hævder de to forskere imidlertid, at synspunktet fra Lokale Pengeinstitutter er forkert. Se analysen her.

I øvrigt er bankernes forhold til Christiansborg belastet. Set udefra giver bankerne næring til indtrykket af sammenspiste bestyrelser og direktioner, der beskytter hinanden. Den slags koster dyrt i politik.

… men holder fast ved magten

Under alle omstændigheder vokser presset på bankerne. Bankpakke 1 udløber til oktober, og nogle af de sårbare banker vil derfor se sig om efter ny kapital. Det samme vil de banker, som har mange udlån til landbruget. I øvrigt er Finanstilsynet blevet mere krævende. Og nye regler er på vej med øgede krav til bankernes polstring.

Derfor får mange banker brug for ny kapital, og de nye investorer vil stille krav. Det gjorde rigmanden Karsten Ree, da han reddede Amagerbanken.

Sagen er blot, at intet tyder på, at bestyrelse og direktion vil fjerne begrænsningerne, før de bliver nødt til det. Alligevel er det måske her, nøglen ligger for de trængte banker, hvis de vil forsone sig med politikerne på Christiansborg.

Svaret får vi, når generalforsamlingerne bliver indkaldt snart.