Danske Bank kommer med regnskab her til morgen. Stik mod alle forventninger er Danske Bank og de øvrige danske banker på vej til at slippe for brutale politiske indgreb. Hvordan er det gået til? Her er et bud på en forklaring.

Klokken 8.00 her til morgen kommer regnskabet fra landets største bank; det bliver dagens store begivenhed i erhvervslivet. Hvordan klarer Danske Bank sig, og hvordan ser banken på fremtiden? Dagen igennem vil medierne fokusere på tallene i regnskabet, så lad os her se på nyheden i et større perspektiv.

Topchef Peter Straarup & co. var hårdt ramt af finanskrisen; den var en historisk ydmygelse, men alt tyder på, at banken har lagt det værste bag sig. Nu tjener Danske Bank penge igen, og Peter Straarup er endda tilbage som ny formand for bankernes organisation, Finansrådet. Tingene falder til ro.

Minsandten: Selv om bankerne er historisk upopulære, er de alligevel på vej til at lande på begge ben oven på krisen. Det er gået hurtigt, faktisk forbløffende hurtigt.

For blot få måneder siden var bankerne udskældte, nærmest frosset helt ude af det gode selskab. Bankdirektørerne krøb langs panelerne, når de besøgte politikerne på Christiansborg.

Hvad ser vi nu?

Nu er bankerne begyndt at tjene penge igen; de er ved at vikle sig ud af de værste trusler om hårdere regler, og de har fat i den lange ende politisk.

Hvordan er det gået til?

1. Peter Straarup tog initiativet

Peter Straarup blev ny formand for bankernes organisation, Finansrådet, i december, da han afløste topchefen Peter Schütze fra ærkerivalen Nordea. Peter Straarup er ingen begynder i politik, og han tog straks fat på det møjsommelige arbejde med at tale bankerne ind fra kulden. For nylig holdt Peter Straarup en tale, hvor han på bankernes vegne påtog sig et medansvar for finanskrisen. Det holdt hårdt, og Straarup sagde rent faktisk ikke undskyld, men talen blev opfattet som en undskyldning. Dermed fik bankerne ørenlyd hos politikerne igen.

2. Talen kom i rette tid

Peter Straarups tale kom sent, men tids nok til at komme de nye regnskaber i forkøbet.

De nye og gode regnskaber ville virke ekstra provokerende på folk, hvis bankerne ikke havde vist lidt ydmyghed på forhånd.

I går kom sæsonens første regnskab, det kom fra Ringkjøbing Landbobank og så rigtig fint ud.

3.  Svagt udspil fra regeringen

Bankerne har ikke nogen venner på Christiansborg, så deres lobbyister i Finansrådet må kunne et trick eller to.

I sidste uge kom det længe ventede udspil fra økonomi-og erhvervsminister Lene Espersen ( K) om bankernes bonusordninger og aktieoptioner.

Bankerne slipper nådigt, ret beset er udspillet svagt.

På det kritiske område, hvor det gælder bankernes lønpolitik, undlader Lene Espersen helt at komme med et konkret forslag.

I stedet overlader hun initiativet til fi-nansverdenen selv. Lobbyisterne i de fem organisationer Finansrådet, Forsikring & Pension, Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal komme med et udspil til et såkaldt kodeks om lønpolitik i den finansielle sektor. Effektiv lobbyisme.

4. Fredeligt udløb af bankpakke 1

Til oktober udløber statens første håndsrækning til bankerne via den såkaldte bankpakke 1. Det har været ventet, at presset vil vokse på bankerne, efterhånden som vi nærmer os oktober, og at det vil få nogle af bankerne til at søge ind i en fusion.

Det ser ikke ud til at ske alligevel.

Bankerne har mulighed for at søge en såkaldt individuel garanti hos statens selskab, Finansiel Stabilitet, som løber i tre år, og det vil mange af bankerne gøre. Dermed slipper de nemmere fra, at bankpakke 1 udløber, end de frygtede.

5. Aktionærer uden indflydelse

For nylig kom det nye udkast til et sæt etiske regler fra Komiteen for God Selskabsledelse.

Komiteen hører under Lene Espersen og kommer med forslag til, hvordan topcheferne i erhvervslivets store virksomheder skal udøve god skik.

Selv om det havde været oplagt for komiteen at kigge nærmere på landets banker og især på bankernes såkaldte begrænsninger af aktionærernes stemmeret, er det ikke sket. De regler, som gør det praktisk talt umuligt for bankernes aktionærer at gå imod deres bestyrelse, får lov at fortsætte.

6. Og så er der udlandet..

I udlandet har bankerne heller ikke rigtig mødt en hård regulering endnu. Nye regler er på vej fra EU, men det går langsomt.

I USA bærer præsident Barack Obama rundt med en frustration over, at han ikke for alvor har fået reguleret bankerne. Internationalt kommer der tidligst til at ske noget for alvor til G20-topmødet til sommer.

Det kritiske spørgsmål, som folk må stille sig, er, om bankerne lærte noget undervejs? Den etiske diskussion udeblev. De nye værdier, som vi talte om, er svære at få øje på. Og bankerne ser ud til at slippe billigt rent politisk.

Nu mangler Peter Straarup kun at komme med et fornuftigt regnskab her til morgen, så kan han og alle vi andre tænke på det gamle ord: Den mere kloge narrer den mindre kloge.