FRIKVARTER: Her forleden fik jeg fortalt en underholdende tolkning af eventyret om Troldmanden fra Oz. Mange læsere kender formentlig fortællingen om Troldmanden fra Oz. Til dem, der ikke kender det moderne eventyr af Frank Baum, er her et kort oprids.
Dorothy er en lille pige fra Kansas. Da en cyklon rammer hendes hus, hvirvles hun til landet Oz. For at komme hjem skal hun finde Troldmanden fra Oz. Vejen til troldmanden går ad en gylden sti, hvor hun på sin færten møder en rusten tinmand, et fugleskræmsel og en løve. Til slut når Dorothy Troldmanden, der dog viser sig at være et fupnummer. Han kan ikke hjælpe hende. Dorothy finder til slut af omveje ud af, at et par sølvsko kan få hende hjem.
 
Hvad har alt dette så med økonomi at gøre? Faktisk en del.

Det postulerer flere økonomer i hvert fald; troldmanden fra Oz er en allegorisk fortælling om den politiske og økonomiske situation i USA ved 1900-tallet. Fra 1880 til 1896 herskede en deflation på 23 pct. i USA. Deflationen skadede landbruget (fugleskræmslet) og industriarbejderen (tinmanden) og den guldstandard som dollaren var bundet på (den gyldne vej) blev foreslået erstattet af en bimetallisk standard (både guld og sølv fastsætter værdien), der ville mindske deflationen og redde landmændene og arbejderne.
 
Den centrale diskussion om guldfod eller bimetallisk standard var også et stort emne i præsidentvalgkampen i 1896. Republikaneren, William McKinney, og demokraten, William Jennings, kæmpede om præsidentembedet, med hver deres holdning til guldfoden. McKinley ville ikke ændre på guldfoden, mens Jennings var af den modsatte opfattelse.

Selvom hun følger den gyldne vej kan hun ikke komme hjem til Kansas.

Troldmanden fra Oz (William McKinley) viser sig, at være et fupnummer, og kan slet ikke hjælpe Dorothy, tinmanden eller fugleskræmslet.  Løven (Jennings) forsøger derimod at hjælpe Dorothy med at komme til demokraternes konklusion; bimetallisk standard er bedst for hele USA. Hun skal ikke lytte til Troldmanden og hans fupnumre. Til slut kommer Dorothy også frem til samme konklusion. Ved at bruge sine sølvsko kan hun rejse hjem og samtidig rede fugleskræmslet og tinmanden. Sølvet afhjælper problemerne. Nøjagtig som demokraterne mente det.
 
Fortællingen om Troldmanden fra Oz skjuler altså ikke sit politisk standpunkt. Den er farvet til fordel for William Jennings, og demokraternes syn på en bimetallsik standard som dollaren skulle være bundet op på. 

En ting er fiktion en anden er virkelighed; den 25. præsident for USA var nemlig republikaner og hed William McKinley, Troldmanden fra Oz.

Kilde: Hugh Rockoff, “The Wizard of Oz as a Monetary Allegory”, Journal of Political Economy.

Du kan også følge mig på Facebook og Twitter: