Forhandlingerne om de nye overenskomster i industrien fik et gennembrud i går. Arbejdsgiverne fik en billig aftale, mens fagbevægelsen fik en ideologisk indrømmelse plus det løse. Det var den lette forhandling, nu kommer den svære.

Det længe ventede forlig på industriens område kom i hus natten til i går.

Forhandlingerne havde været i gang siden 6. januar, og parterne gav i går udtryk for, at det havde været en vanskelig og udmattende affære.

I sidste omgang gik det imidlertid hurtigt. Forhandlingerne startede søndag ved frokosttid, og blot tolv timer senere var forliget på plads. Derfor så de fire forhandlere da også ret friske ud på pressemødet i går. De fire var Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen fra CO-Industri samt Hans Skov Christensen og Kim Graugaard fra Dansk Industri.

En hurtig status på det nye forlig:

1. Godbidder skal sikre et ja

Ved første øjekast ser forliget billigt ud for arbejdsgiverne. Topforhandlerne fra fagbevægelsen, Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen, har tilsyneladende anerkendt, at pengene er små hos arbejdsgiverne i den økonomiske krise.

Alligevel er det lykkedes fagbevægelsen at få nogle interessante indrømmelser, først og fremmest nyskabelsen med en særlig fratrædelsesgodtgørelse.

Selv om godtgørelsen er lille i første omgang, så er den en ideologisk indrømmelse. Den slags har en betydelig værdi, når lønmodtagerne skal overtales til at stemme ja.

Dertil kommer, at der skal betales til pension, når medarbejderen har været ansat i to måneder mod hidtil ni måneder. For arbejdsgiverne er den indrømmelse ret billig, men for fagbevægelsen er den vigtig, fordi det gør arbejdsgiverens tilskyndelse til at bruge midlertidig udenlandsk arbejdskraft mindre.

Iøjnefaldende er det også, at lærlinge får mærkbare forbedringer, men lærlinge har altid haft en særlig plads i hjertet på smedene i Dansk Metal. Ikke fordi de er bløde mænd hos Dansk Metal, men fordi lærlinge vokser op og bliver til rigtige smede og dermed vigtige medlemmer.

Mange lønmodtagere vil føle, at de hver for sig har fået en lille godbid, og måske vil det være nok til et ja i den sidste ende.

Hos arbejdsgiverne var der roligt i går. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan komme uro i DA-familien. Nogle arbejdsgivere vil utvivlsomt vurdere, at forliget er for dyrt her i krisen.

2. Taberen hedder Karin Retvig

Forligets taber er Karin Retvig, formand for HK/Privat.

Karin Retvig ville have den såkaldte 50 procent-regel fjernet, og hun ville have gjort det til et ultimativt krav. Reglen siger, at HK skal organisere mindst halvdelen af kontorpersonalet på en virksomhed for at tegne overenskomst, men Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen gav fra starten Karin Retvig en kold skulder, og de fik ikke reglen forhandlet væk.

Karin Retvig vil nu anbefale HK/Privat at stemme nej til det nye forlig. I første omgang bliver det interessant at se, hvad hendes kollega, formand Jørgen Hoppe hos HK/Handel, vil gøre, når han skal forhandle, men formentlig bliver resultatet, at Karin Retvig blot isolerer sig selv i fagbevægelsen.

3. Stadig risiko for en konflikt

Forhandlerne skal løse tre opgaver: Først skal der laves et gennembrud på industriens område, det har vi fået nu. Dernæst skal der laves et gennembrud på transportens område, de forhandlinger bliver svære. Til sidst skal det hele stemmes hjem.

Forliget på industriens område var den letteste af de tre opgaver, og risikoen for en storkonflikt er stadig til stede.

4. De næste skridt

I går klokken 17 startede forhandlingerne på transportens område i kølvandet på industriens forlig.

Hans Skov Christensen blev spurgt på pressemødet, om der er en sammenhæng mellem det nye forlig på industriens område og de kommende forhandlinger på transportens område.

Der er ingen sammenhæng, svarede Hans Skov Christensen, sådan som spillets regler siger, at han skal svare. Men naturligvis er der en sammenhæng, og signalet til Jan Villadsen fra 3F’s transportgruppe er ret klart: Du får kun små lønstigninger, og derfor må du må søge dine indrømmelser fra arbejdsgiverne på andre områder end løn.

Den store udfordring for Jan Villadsen bliver at præsentere arbejdsgiverne for et konkret krav om indgreb mod social dumping, som kan gennemføres i praksis.

Forleden lavede 3F en lille aftale inden for fiskeriet, og 3F markedsfører aftalen som et eksempel på, at det er muligt at lave sådan et indgreb. Der er imidlertid stor forskel på dansk fiskeri og international godstransport, og det kan blive svært for Jan Villadsen at skrue en konkret model sammen, som han kan præsentere for arbejdsgiverne.

Kan Jan Villadsen komme igennem med et konkret krav? Hvis ja, så bliver han dagens mand hos baglandet i 3F, og vi undgår en storkonflikt. Hvis nej, får han næppe opbakning, og så kan landet være på vej mod en storkonflikt.

5. Politikerne tier stille – næsten

Både hos DA og hos LO holder de vejret i denne tid.

Det er lykkedes at få politikerne på Christiansborg til at holde deres mund og lade være med at blande sig i forhandlingerne.

Den eneste smutter kom forleden. Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, sagde, at han vil hjælpe fagbevægelsen mod udenlandsk arbejdskraft. Både Thorkild E. Jensen og formanden for 3F, Poul Erik Christensen, stod imod fristelsen. De holdt Morten Messerschmidt i strakt arm.

I al diskretion har DA og LO brugt mange kræfter de seneste måneder på at få politikerne på Christiansborg til at flytte sager væk fra den politiske dagsorden, som kunne påvirke forhandlingerne om de nye overenskomster. Den mest effektive lobbyisme er som bekendt den lobbyisme, man ikke kan se