Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 23. feb 08:08

Sådan leverede industrien sit gennembrud

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forhandlingerne om de nye overenskomster i industrien fik et gennembrud i går. Arbejdsgiverne fik en billig aftale, mens fagbevægelsen fik en ideologisk indrømmelse plus det løse. Det var den lette forhandling, nu kommer den svære.

Det længe ventede forlig på industriens område kom i hus natten til i går.

Forhandlingerne havde været i gang siden 6. januar, og parterne gav i går udtryk for, at det havde været en vanskelig og udmattende affære.

I sidste omgang gik det imidlertid hurtigt. Forhandlingerne startede søndag ved frokosttid, og blot tolv timer senere var forliget på plads. Derfor så de fire forhandlere da også ret friske ud på pressemødet i går. De fire var Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen fra CO-Industri samt Hans Skov Christensen og Kim Graugaard fra Dansk Industri.

En hurtig status på det nye forlig:

1. Godbidder skal sikre et ja

Ved første øjekast ser forliget billigt ud for arbejdsgiverne. Topforhandlerne fra fagbevægelsen, Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen, har tilsyneladende anerkendt, at pengene er små hos arbejdsgiverne i den økonomiske krise.

Alligevel er det lykkedes fagbevægelsen at få nogle interessante indrømmelser, først og fremmest nyskabelsen med en særlig fratrædelsesgodtgørelse.

Selv om godtgørelsen er lille i første omgang, så er den en ideologisk indrømmelse. Den slags har en betydelig værdi, når lønmodtagerne skal overtales til at stemme ja.

Dertil kommer, at der skal betales til pension, når medarbejderen har været ansat i to måneder mod hidtil ni måneder. For arbejdsgiverne er den indrømmelse ret billig, men for fagbevægelsen er den vigtig, fordi det gør arbejdsgiverens tilskyndelse til at bruge midlertidig udenlandsk arbejdskraft mindre.

Iøjnefaldende er det også, at lærlinge får mærkbare forbedringer, men lærlinge har altid haft en særlig plads i hjertet på smedene i Dansk Metal. Ikke fordi de er bløde mænd hos Dansk Metal, men fordi lærlinge vokser op og bliver til rigtige smede og dermed vigtige medlemmer.

Mange lønmodtagere vil føle, at de hver for sig har fået en lille godbid, og måske vil det være nok til et ja i den sidste ende.

Hos arbejdsgiverne var der roligt i går. Det udelukker imidlertid ikke, at der kan komme uro i DA-familien. Nogle arbejdsgivere vil utvivlsomt vurdere, at forliget er for dyrt her i krisen.

2. Taberen hedder Karin Retvig

Forligets taber er Karin Retvig, formand for HK/Privat.

Karin Retvig ville have den såkaldte 50 procent-regel fjernet, og hun ville have gjort det til et ultimativt krav. Reglen siger, at HK skal organisere mindst halvdelen af kontorpersonalet på en virksomhed for at tegne overenskomst, men Thorkild E. Jensen og Børge Frederiksen gav fra starten Karin Retvig en kold skulder, og de fik ikke reglen forhandlet væk.

Karin Retvig vil nu anbefale HK/Privat at stemme nej til det nye forlig. I første omgang bliver det interessant at se, hvad hendes kollega, formand Jørgen Hoppe hos HK/Handel, vil gøre, når han skal forhandle, men formentlig bliver resultatet, at Karin Retvig blot isolerer sig selv i fagbevægelsen.

3. Stadig risiko for en konflikt

Forhandlerne skal løse tre opgaver: Først skal der laves et gennembrud på industriens område, det har vi fået nu. Dernæst skal der laves et gennembrud på transportens område, de forhandlinger bliver svære. Til sidst skal det hele stemmes hjem.

Forliget på industriens område var den letteste af de tre opgaver, og risikoen for en storkonflikt er stadig til stede.

4. De næste skridt

I går klokken 17 startede forhandlingerne på transportens område i kølvandet på industriens forlig.

Hans Skov Christensen blev spurgt på pressemødet, om der er en sammenhæng mellem det nye forlig på industriens område og de kommende forhandlinger på transportens område.

Der er ingen sammenhæng, svarede Hans Skov Christensen, sådan som spillets regler siger, at han skal svare. Men naturligvis er der en sammenhæng, og signalet til Jan Villadsen fra 3F’s transportgruppe er ret klart: Du får kun små lønstigninger, og derfor må du må søge dine indrømmelser fra arbejdsgiverne på andre områder end løn.

Den store udfordring for Jan Villadsen bliver at præsentere arbejdsgiverne for et konkret krav om indgreb mod social dumping, som kan gennemføres i praksis.

Forleden lavede 3F en lille aftale inden for fiskeriet, og 3F markedsfører aftalen som et eksempel på, at det er muligt at lave sådan et indgreb. Der er imidlertid stor forskel på dansk fiskeri og international godstransport, og det kan blive svært for Jan Villadsen at skrue en konkret model sammen, som han kan præsentere for arbejdsgiverne.

Kan Jan Villadsen komme igennem med et konkret krav? Hvis ja, så bliver han dagens mand hos baglandet i 3F, og vi undgår en storkonflikt. Hvis nej, får han næppe opbakning, og så kan landet være på vej mod en storkonflikt.

5. Politikerne tier stille – næsten

Både hos DA og hos LO holder de vejret i denne tid.

Det er lykkedes at få politikerne på Christiansborg til at holde deres mund og lade være med at blande sig i forhandlingerne.

Den eneste smutter kom forleden. Dansk Folkepartis medlem af Europaparlamentet, Morten Messerschmidt, sagde, at han vil hjælpe fagbevægelsen mod udenlandsk arbejdskraft. Både Thorkild E. Jensen og formanden for 3F, Poul Erik Christensen, stod imod fristelsen. De holdt Morten Messerschmidt i strakt arm.

I al diskretion har DA og LO brugt mange kræfter de seneste måneder på at få politikerne på Christiansborg til at flytte sager væk fra den politiske dagsorden, som kunne påvirke forhandlingerne om de nye overenskomster. Den mest effektive lobbyisme er som bekendt den lobbyisme, man ikke kan se

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.