Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 3. mar 21:12

Her er tjeklisten til Mærsk-regnskabet torsdag morgen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Torsdag morgen kommer regnskabet fra A. P. Møller - Mærsk. For første gang i virksomhedens historie kommer Esplanden ud med røde tal. Hvor slemt står det til på Esplanaden? Svaret får vi torsdag klokken 8.

Torsdag morgen: Regnskabet er netop kommet. Læs pressemeddelelsen her og se regnskabet her.

I erhvervslivet er et Mærsk-regnskab næsten en større nyhed end en ministerrokade er det på Christiansborg. Regnskabet kommer torsdag klokken 8 og aktieanalytikere sidder over hele verden og kigger på deres computer, mens de venter spændt. Hvad venter de på? Her er deres tjek-liste.

1. Underskuddet er historisk

Dagens store nyhed bliver at A. P. Møller - Mærsk kommer ud med et underskud. For første gang i historien. For første gang siden starten i Svendborg i 1904 må landets store virksomhed tåle ydmygelsen ved at sende et regnskab med røde tal på gaden. Esplanaden har tidligere varslet at underskuddet bliver omkring en milliard dollar. Det er dog som om humøret er lettet en anelse på det seneste hos konkurrenterne, så måske bliver underskuddet en spids mindre end frygtet.

Internt på Esplanaden har selvtilliden fået mange rystelser de seneste år, men efterhånden er krisen blevet hverdag på Esplanaden. Alligevel er det en særlig dag. Et symbolsk udtryk for de nye vilkår i en global tidsalder, en advarsel om at ikke en gang landets tidligere nærmest royale institution er urørlig længere.

2. Krisen er både synlig…

Presset på Esplanaden er historisk hårdt og regnskabets periode rummer begivenheder som tidligere var utænkelige.

Den historiske beslutning om at lukke Lindøværftet blev truffet i august. To skibsredere er stået af, endda ufrivilligt. I maj gik finansdirektøren Søren Thorup Sørensen fordi han var på vej til at blive syg af stress. Søren Thorup Sørensen fortalte modigt om sygdommen offentligt, frem for at finde en søforklaring som mange i den maskuline verden ville have gjort i hans sted. I august gik chefen for Mærsk Olie & Gas, Thomas Thune Andersen, fordi topchefen Nils Smedegaard Andersen foretrak en mere teknisk kyndig topchef for den vigtige olieforretning. Den seneste spektakulære nyhed kom da Esplanaden solgt rederiet Norfolk Line til DFDS og på samme tid blev stor aktionær i DFDS.

3. … og smertefuld

Her til morgen vil fokus hos aktieanalytikerne især være på Nils Smedegaard Andersen og hans slankning af virksomheden. Lige siden Nils Smedegaard Andersen trådte ind i hjørnekontoret på sjette etage på Esplanaden i efteråret 2007, har han brugte sit foretrukne værktøj, når han udøver ledelse: Nils Smedegaard Andersen har skåret ned, han har fyret folk i tusindvis, han har sparet penge, han har fjernet bureaukratiske lag og han har gjort kommandovejene så korte som muligt. Morsomt har det næppe været, kønt har det ikke været at se på, men det er effektivt.

I det nye regnskab vil omverdenen kunne se, hvor konkrete resultaterne er på bundlinjen. Hvorfor er det så vigtigt? Fordi disse brutale besparelser lægger fundamentet til tiden på den anden side af den økonomiske krise, når Mærsk skal tage et synligt ryk fra konkurrenterne. Mærsk er tidsmæssigt foran konkurrenterne med at skære ned fordi krisen hos Mærsk startede allerede i 2007, mens krisen hos konkurrenterne først startede i 2008. Derfor bør Nils Smedegaard vise et synligt resultat her.

4. Hold øje med Mærsk Olie & Gas

Oliens betydning for Esplanaden er hastigt på vej op. Krisen har sat en stopper for væksten i containerforretningen og nu satses der på vækst i olieforretningen. Eventyret i Nordsøen lakker mod enden og derfor er Mærsk Olie & Gas ved at blive en global forretning. Foreløbig knytter forventningen sig til Qatar, hvor den kolossale investering på seks milliarder dollar er ved at blive rullet ud, men kapløbet om nye boringer rundt om verden fortsætter. Måske vil den nye topchef for Mærsk Olie & Gas, Jakob Thomasen, komme med nogle konkrete synspunkter i dagens regnskab.

5. Dagens store spørgsmål

Dagens største spørgsmål hos analytikerne bliver hvad Esplanaden forventer af det nye år 2010. Især i den vigtige containerforretning, Maersk Line. En akties kurs afgøres af forventninger til fremtiden og foreløbig har Nils Smedegaard Andersen nægtet at være konkret med hans forventninger til fremtiden, fordi den økonomiske krise har gjort alting usikkert.

Da jeg interviewede ham i sidste måned ved et Politiken Business Seminar på CBS, talte han om at Mærsk lever i en ny tid, Smedegaard kaldte den nye tid for A New Normal. Med A New Normal mener han en situation, hvor et gældsat USA skal komme til kræfter og hvor velstanden skifter fra Vesten og Asien. For en virksomhed som lever af global transport, vil sådan et magtskifte i verdens økonomi være en revolution. Et sving med historiens pendul.

De usikre bud fra markedet lyder på at Mærsk vil vente et lille overskud i 2010 på fem-seks milliarder kroner. Vi får se her til morgen.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.