Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 4. mar 08:30

Fremtiden har disse tre nye krav til Lego

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Krisen ramte Lego før alle andre. Hold øje med Lego i dag kl. 11, hvis du vil vide, hvad der venter, når krisen er ovre, når krisen er forbi.

I dag kommer det nye regnskab fra Lego. Regnskabet er omgærdet af stort tys-tys, men ingen er i tvivl om, at de er på vej med et kanonregnskab i Billund.

Hos Lego taler de ligefrem om, at de var heldige med, at krisen kom til dem, før den kom til alle andre.

Det lyder underligt, nærmest højrøvet, men synspunktet har alligevel noget for sig. Hestekuren i Lego var klassisk og brutal, men tidspunktet var gunstigt for Lego. Når man tvinges til at sælge ud af sine aktiver, så hellere sælge dem i gode tider, hvor de kan sælges til gode priser, frem for at skulle sælge ud nu, hvor priserne er lave.

Nu er krisen ovre for Lego, og regnskabet i morgen vil derfor fortælle os mere om de udfordringer, der venter på andre virksomheder, når de kommer ud af krisen.

1. Topchefen får en ny rolle

Nu skal Lego til at vokse. Behovet for kontrol bliver mindre, fokus bliver bredere, tingene bliver mere komplekse. Det rejser alt sammen det naturlige, men ubehagelige spørgsmål, om nye personer skal løse de nye opgaver.

Foreløbig har de fleste danske virksomheder haft forbløffende få udskiftninger i deres ledelser her i krisen, men der vil utvivlsomt komme flere snart.

Hos Lego er det allerede sket. Bestyrelsen er skiftet ud, bortset fra hovedaktionæren, Kjeld Kirk Christiansen, mens direktøren, Jørgen Vig Knudstorp, offentligt har sat spørgsmålstegn ved sig selv. Krisen sidder så dybt i ham, at Jørgen Vig må tage sig ekstra sammen, når dagsordenen skifter til vækst. Topchefen vil løsne sit greb om Lego.

2. Fornyelsen kommer indefra

I en krise søger de fleste virksomheder ind til deres kerneforretning. Gør det, du er bedst til. Senere, når krisen er ovre, og virksomhederne skal til at vokse igen, sker det fra den samme platform. Ganske forsigtigt. Det lyder måske skørt, men den 50 år gamle Legoklods er stadig platformen for fornyelsen i Lego, trods digitalisering og nye produkter. Faktisk sælges der flere traditionelle klodser i dag end nogensinde.

For nylig udtalte Jørgen Vig Knudstorp sig sådan til dagbladet Børsen:

»Den allervigtigste prioritet i vores strategiplan for 2015 er at være succesrig med vores allermest klassiske kerneprodukter på vores allermest klassiske kernemarkeder«, og han nævnte Lego Games som et eksempel på, at virksomheden må genopfinde sig selv for at få ny energi ind i sit brand.

3. Slip kontrollen

Fremtidens krav til udvikling af nye produkter bliver nærmest absurde. Det skal gå hurtigt. Læg dertil, at konkurrenterne kigger med, når en virksomhed produktudvikler sammen med kunderne over nettet, sådan som Lego gør det med Legofans fra hele verden.

I dette moderne virvar vælger Lego både at fokusere kræfterne og at søge partnerskab med andre virksomheder.

Lego gør det især, når de udvikler deres spil. Ikke helt nemt. Ikke uden risiko. Tag amerikanske Netdevil. De er nogle it-nørder, som ved mere om spil end Lego, og som derfor får adgang til Legos værdifulde brand, klodser og figurer, mens de udvikler det nye Lego Universe. Mutual Value Creation kalder de det hos Lego.

Når krisen er slut, vil vi se mere af den slags. Værdikæden bliver brudt op. Det bliver en revolution.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.