I torsdags oplyste A.P. Møller-Mærsk, at bestyrelsens næstformand, Poul Johan Svanholm, går af. Efter mange års tæt samarbejde mister Mærsk Mc-Kinney Møller sin sidste fortrolige, og en epoke i toppen af dansk erhvervsliv er slut. Imens
vokser et nyt livssyn frem på Esplanaden.

De to mest magtfulde mænd i en generation i dansk erhvervsliv hedder Mærsk Mc-Kinney Møller og Poul Johan Svanholm.

Det slutter nu.

På generalforsamlingen i landets største virksomhed i næste måned forlader Poul J. Svanholm posten som næstformand i Mærsk-bestyrelsen.

Poul J. Svanholms exit slutter en epoke i dansk erhvervsliv. Han sad 25 år som topchef i Carlsberg, 20 år som bestyrelsesformand for Danske Bank og 32 år i bestyrelsen hos Mærsk.

Ret enestående. På godt og ondt. Alle steder har de haft kriser undervejs, også alvorlige, nogle af dem selvforskyldt, men de tre virksomheder har vist sig at være forbløffende slidstærke.

Carlsberg, Danske Bank og Mærsk hviler på nogle robuste og fælles værdier. I prioriteret rækkefølge noget med hårdt arbejde, forsigtighed og brutalitet. Og så evnen til at tænke langsigtet.

For år tilbage blev miljøet omkring topcheferne i de tre virksomheder kaldt Old Boys Network. Svanholm sad i toppen af alle tre virksomheder, endda på samme tid, og han blev en slags symbol på en lukket klike af magtfulde mænd i toppen af dansk erhvervsliv.

Poul J. Svanholm har altid afvist påstanden om et Old Boys Network som urimelig. Sandheden er formentlig, at når man skal træffe vigtige beslutninger, rådfører man sig naturligt hos mennesker, som man har værdier til fælles med. Derfor kan påstanden om et Old Boys Network udmærket have været sand, selv om en Poul J. Svanholm med oprigtighed vil afvise påstanden.

Hr. Møller er alene tilbage

Under alle omstændigheder er det magtfulde makkerskab mellem Svanholm og Mc-Kinney Møller ved at slutte.

Det må være vemodigt for dem begge og især for skibsrederen. Poul J. Svanholm er den sidste af hans nære fortrolige. Alle de andre er væk for længst. Danske Banks tidligere topchef Tage Andersen og advokat Kristian Mogensen var nogle af de sidste. De er begge døde. 75-årige Knud Sørensen, også tidligere topchef i Danske Bank, hænger på endnu. Han sidder i flere af de vigtige Mærsk-fonde, men er ikke så tæt på skibsrederen som de nævnte.

I mere end en generation har 96-årige Mc-Kinney Møller set sine venner og partnere falde fra, og situationen må kalde på stærke følelser: Pligtfølelse over for fortiden. Bekymring for fremtiden. Men også ensomhed, tror jeg. Det må være svært at sidde alene tilbage. Ingen jævnaldrende at dele virksomhedens historie med. Ingen fælles historie, ingen fælles minder, ingen jævnbyrdige. Magtfuld og fortabt på samme tid. Tiden er en ubarmhjertig modstander.

Mc-Kinney Møller sidder ikke selv i bestyrelsen længere. I bestyrelsen har han datteren Ane Uggla som næstformand og også datteren Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, mens ingen af de øvrige i bestyrelsen tilhører Møller-familien. Tværtimod. De er lejesvende. De er professionelle folk; de er valgt på deres faglige kvalifikationer, og de er 30-40 år yngre end Mærsk. De er vokset op med et andet livssyn, når det gælder ledelse. For dem handler ledelse om at skabe værdi for virksomhedens aktionærer, frem for at virksomheden skal være dansk for enhver pris. Deres afsæt er internationalt frem for nationalt. De tænker analytisk frem for følelsesmæssigt. De er akademikere frem for købmænd. De er åbne frem for lukkede.

Det moderne livssyn tænker rationelt. Det handler om at træffe kommercielle beslutninger og helst hurtige beslutninger. Følelsesmæssige hensyn til en ejer eller til nogle historiske beslutninger kommer i anden række. En opslidende beslutning som at lukke et Lindøværft vil blive truffet anderledes hurtigt i fremtiden.

To nye profiler på Esplanaden

Den daglige leder på Esplanaden, Nils Smedegaard Andersen, mestrer det livssyn til perfektion. Da han var topchef på Carlsberg, lukkede han det historiske bryggeri i Valby, og på Esplanaden træffer Nils Smedegaard Andersen dagligt nødvendige, men smertefulde beslutninger i højt tempo.

Det nye livssyn vinder frem på Esplanaden, og bestyrelsesformanden Michael Pram Rasmussen skubber på. Han ville utvivlsomt skubbe endnu hårdere, hvis Mc-Kinney Møller gav ham lov.

Presset fra den økonomiske krise giver de nye tider et ekstra rygstød, og nyheden forleden om to nye medlemmer af bestyrelsen sender et tydeligt signal. Bestyrelsen skal være mere faglig, mere professionel, mere international.

Robert R. Routs kommer med en hårdt tiltrængt kompetence inden for olieproduktion efter en lang karriere i Shell. I snart mange år har den daglige ledelse på Esplanaden undret sig over, at Mc-Kinney Møller ikke sørgede for at få en person med oliekompetence ind i bestyrelsen. Måske skyldtes det hans modvilje mod at få en udlænding ind i bestyrelsen, svært at sige. Nu sker det, og det fortæller, at olieforretningen bliver vigtigere.

Arne Karlsson kommer fra den svenske kapitalfond Ratos. En kapitalfond? Ja, kære læser, du læste rigtigt. En kapitalfond! Arne Karlsson har ganske vist erfaring med familieejede virksomheder, fordi Ratos er ejet af den svenske Söderberg-familie, men hans værktøjer er hentet fra kapitalfondenes barske verden.

Mere symbolsk kan de nye tider på Esplanaden ikke udtrykkes.

Ane Uggla skal forsvare familien

Når først Poul J. Svanholm og inden længe også Mærsk Mc-Kinney Møller er væk, vil den daglige indflydelse ligge hos makkerparret Michael Pram Rasmussen og Nils Smedegaard Andersen, som har et fælles og moderne syn på tingene.

Ansvaret for, at virksomheden i fremtiden fortsætter i familien Møllers eje, vil derfor hvile på Ane Uggla som er næstformand og som ventes at overtage rollen som hovedaktionær efter faderen.

Hvor stærk er Ane Uggla? Hvad kan hun, og hvordan ser hun på ledelse? Vi ved det ikke.

Ane Uggla har kun givet nogle ganske få interview, og hun har ikke sagt noget væsentligt eller noget interessant.

Udfordringen er imidlertid klar:

Ane Uggla skal hævde familiens interesser i den nye professionelle bestyrelse.

Kan Ane Uggla det? Kan Ane Uggla stå op imod fremtidens stærke makkerpar Pram Rasmussen og Smedegaard Andersen, når hun hverken har faderen eller Poul J. Svanholm at støtte sig til?

Det skal blive interessant at se.