Den nye økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har været i kamp med oppositionen for første gang og lagde sig fladt ned efter få timer. Brian Mikkelsen ser ud til at forstå den brutale logik i de to bankpakker.

I disse dage går snakken blandt erhvervslivets lobbyister. De taler om den nye økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), og lobbyisterne noterer sig nidkært, hvad der skete i mandags. For erhvervslivets lobbyister var det en interessant dag.

Forløbet startede mandag morgen. Jyllands-Posten bragte en historie om, at mange banker ikke vil offentliggøre direktørens løn. Historien kørte massivt i TV 2 News hele dagen, og adskillige politikere tæskede løs på bankerne. De ville tvinge bankerne til at fortælle om direktørens løn. En af bankernes lobbyister, underdirektør Susanne Dolberg fra Finansrådet, protesterede, men forgæves.

I løbet af eftermiddagen kastede Brian Mikkelsen overraskende håndklædet i ringen. Han drejede regeringens politik på en tallerken, en regulær kovending. Brian Mikkelsen imødekom oppositionen og sagde sådan i TV-avisen mandag aften: »I sidste ende er jeg parat til at lovgive på området«.

En overraskende indrømmelse …

Lad os konstatere det synlige forløb først: Med afsæt i en tilfældig avishistorie lykkedes det i løbet af nogle timer for oppositionen at presse en minister til en ydmygende indrømmelse.

Sådan laver man politik her i landet.

Pludseligt. Nærmest tilfældigt. Et eksempel på, at den folkelige vrede mod landets banker oven på finanskrisen er intakt, og at det er en gratis omgang for politikere at tæske løs på bankerne. Herregud, ikke engang en konservativ økonomi- og erhvervsminister kan beskytte landets banker i vore dage.

For det trænede øje rummer forløbet flere iagttagelser. Der er tale om en frisk illustration af, hvordan magten står på Christiansborg, og den slags noterer erhvervslivets lobbyister sig. Naturligvis. Det er deres job.

… kom et nederlag i forkøbet …

I kølvandet på Bankpakke 2 skulle daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) komme med et forslag til en model for bankernes lønninger. Lene Espersen kom med sit forslag for godt en måned siden, og forslaget var blødt. Nærmest svagt.

Når det gjaldt kravet om åbenhed om bankdirektørernes løn, foreslog Lene Espersen, at det skulle være frivilligt for bankerne.

På et lukket møde i forligskredsen for Bankpakke 2 sagde ordførerne fra Socialdemokratiet og SF nej til forslaget. Også støttepartiet Dansk Folkeparti sagde nej.

Når det gælder bankpakker og den slags, så gælder der særlige spilleregler på Christiansborg.

Dansk Folkeparti rider på den samme bølge af folkelig frustration mod bankerne som Socialdemokratiet og SF. Derfor må en økonomi- og erhvervsminister adlyde partiet endnu mere end i andre sager.

På mødet afviste en vred Lene Espersen at stramme sit forslag, og mødet sluttede uden afklaring. Siden har vi fået en ny minister, og Brian Mikkelsen skal snart møde forligskredsen for første gang. Det sker onsdag klokken 13 i næste uge.

I det lys skal man vurdere Brian Mikkelsens indrømmelse i mandags.

Frem for at styre mod et sikkert nederlag i næste uge har Brian Mikkelsen bøjet sig på forhånd, når det gælder åbenhed. Surt show for bankernes lobbyister i Finansrådet, men den slags sker.

… og viser, hvem der bestemmer

Mandagens forløb tyder på, at Brian Mikkelsen forstår magtens spilleregler bedre end Lene Espersen, når det gælder landets økonomiske politik.

Hvis en borgerlig økonomi- og erhvervsminister vil have en let gang på jorden, så gælder det om at vise respekt for landets mest magtfulde økonomiske politiker. Han hedder Kristian Thulesen Dahl og er fra Dansk Folkeparti.

Trods mange advarsler forstod Lene Espersen ikke det vilkår, og eftersom Kristian Thulesen Dahl er nem at fornærme, så løb Lene Espersen ind en endeløs række af ydmygelser.

Mest tydeligt, da Lene Espersen i august foreslog en erhvervspakke med fem mia. kroner til erhvervslivet uden at orientere Thulesen Dahl på forhånd. Det kostede hende en dummebøde fra Dansk Folkeparti. Erhvervspakken blev kun på fire mia. kroner og udløste skuffelse hos Lene Espersens venner i erhvervslivet, som havde sat næsen op efter fem mia. kr.

Brian Mikkelsen forstår åbenbart den slags. Det viste han i mandags. Nu er Kristian Thulesen Dahls indflydelse synlig for alle, og så længe Brian Mikkelsen viser ham sin respekt, lige så længe vil der være fred og ro om regeringens økonomi- og erhvervspolitik.

Når det er synligt for alle, hvem der bestemmer, så bliver alting meget nemmere.