Disse dages slagsmål om bankdirektørernes løn er et lærestykke i politik. Trods utallige advarsler nægter bankerne at vise ydmyghed. Det kommer både bankerne og regeringen til at betale en høj pris for.

Det indædte opgør på Christiansborg om bankdirektørernes løn fortsætter. Det var meningen, at de politiske partier skulle mødes med økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i går, men mødet blev aflyst.

Begrundelsen var »kalenderproblemer«, og et nyt møde er ikke aftalt.

Når sagen fylder meget på Christiansborg, er det ikke, fordi bankdirektørernes løn er vigtig i den store sammenhæng. Så vidt vides har kun få bankdirektører bonusordninger eller aktieoptioner af betydning. Nogle blev stoppet af de to bankpakker, nogle blev stoppet frivilligt af bankerne, nogle banker har aldrig haft dem.

Langt vigtigere er det problem, at bankpakke 1 udløber til efteråret og efterlader nogle af landets små banker i en risikabel situation. Den sag er imidlertid ret teknisk, mens sagen med bankdirektørernes løn har en stærk folkelig appel.

Opgøret om lønnen er ved at blive Christiansborgs opgør med bankerne oven på finanskrisen. Et symbolsk opgør mod grådighed.

Brian Mikkelsen er i mindretal

I første omgang kunne bankerne og deres lobbyister notere en sejr. Da daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) lagde regeringens forslag frem i januar, skulle bankerne slippe for indgreb i deres lønninger, og i stedet skulle lobbyisterne i finansverdenens organisationer selv komme med et såkaldt kodeks.

I Finansrådet må lobbyisterne have haft svært ved at tro deres egne øjne.

Det viste sig da også at være for godt til at være sandt for bankerne. Nu siger et politisk flertal nej til regeringens forslag. De vil bruge tvang.

Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti vil have, at højst 30 procent af bankdirektørernes løn må være variabel, for eksempel som en bonus, mens Ole Sohn fra SF og Morten Bødskov fra Socialdemokratiet vil have loftet ned på 20 procent. I regeringens forslag tales om et loft på 50 procent.

Nu må Brian Mikkelsen i gang med at finde et politisk kompromis, der er væsentligt skrappere end regeringens forslag.

Bankerne afviser tre indrømmelser

På denne plads har vi flere gange undret os over, at bankerne og deres lobbyister har så svært ved at læse det politiske spil på Christiansborg. Tilsyneladende tror bankerne og deres lobbyister, at vejen til politisk indflydelse går via økonomi- og erhvervsministeren. Det gør den ikke. Den går via Kristian Thulesen Dahl. Det skyldes, at den folkelige frustration mod bankerne er så stor, at regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, i denne sag er enig med de øvrige oppositionspartier.

Derfor er der et reelt politisk flertal uden om regeringen, og hvis bankerne vil vikle sig ud af den klemme, må de neutralisere den folkelige frustration.

Det kræver disse tre indrømmelser fra bankerne:

1. Sig undskyld.

Først ville bankerne ikke sige undskyld, men i januar kom omsider en undskyldning fra Finansrådets formand, Peter Straarup. Fint nok.

2. Bankerne skal vise, at de mener undskyldningen alvorligt.

Umiddelbart efter undskyldningen fra Peter Straarup, udtalte ærkerivalen, Peter Schütze fra Nordea, sig sådan: »Jeg har svært ved at se, hvad det er, jeg skal undskylde for«. Og så var bankerne slået tilbage til start.

3. Bankerne skal vise konsekvens.

I de kommende uger er der generalforsamlinger i bankerne, og det ville være naturligt at skifte kraftigt ud i bestyrelserne. Det sker ikke. Tag Danske Bank, der har generalforsamling på tirsdag. Selv om de fleste i bestyrelsen har siddet i lang tid, og selv om banken har været i dyb krise, så skifter banken kun to bestyrelsesmedlemmer ud, og begrundelsen er alder. Hm.

I de små banker kunne de ophæve de såkaldte stemmeretsbegrænsninger, der sætter aktionærerne uden for indflydelse. Det gør bestyrelserne ikke. Hm.

Nu kommer indgrebene

Konklusion: Bankerne vil ikke vise ydmyghed. Trods utallige advarsler fra Christiansborg. Derfor vil den folkelige frustration mod bankerne fortsætte, og derfor vil politikernes angreb på bankerne fortsætte.

Ja, angrebene vil ikke blot fortsætte; det ser ud til at blive værre endnu.

I forgårs kom nyheden om, at Skælskør Bank har valgt at bruge muligheden i bankpakke 2 for at konvertere lånet fra staten til aktier. Det betyder, at staten nu bliver stor aktionær i Skælskør Bank. Næste skridt bliver vel, at staten skal sidde i bestyrelsen i Skælskør Bank, så staten kan passe på skatteydernes penge?

Det er denne udgang på finanskrisen, som den borgerlige regering frygtede. Brian Mikkelsen må føle, at han står i kviksand; jo mere han stritter imod, jo længere synker han ned. Statens engagement i de danske banker bliver tungere og tungere.

Konkret på Christiansborg vil dette ske de næste uger og måneder:

Brian Mikkelsen og Kristian Thulesen Dahl forhandler en aftale på plads. Brian Mikkelsen får et figenblad, mens Kristian Thulesen Dahl får sin vilje. Når de to er blevet enige, får de øvrige partier bag bankpakke 2 lov til at sige ja. Måske får de også et figenblad.

Når bankerne ikke vil høre, så må de føle.