Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 21. mar 09:59

Her er taktikken i mæglingsskitsen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forligsmanden Asbjørn Jensen fremsatte sin mæglingsskitse her til aften og alt tyder på at storkonflikten er afblæst. Her er de vigtigste elementer i skitsen og et bud på hvor Sorteper lander

Forhandlingerne om de nye overenskomster er færdige. Næsten. Her til aften har statens forligsmand Asbjørn Jensen fremsat sin mæglingsskitse og DAs topchef Jørn Neergaard Larsen og LOs formand Harald Børsting har nikket til skitsen. På fredag fremsætter Asbjørn Jensen sit endelige mæglingsforslag og sender det til afstemning. Det betyder at de områder som ikke har forhandlet en aftale på plads, får nogle ekstra dage til at blive enige. Under alle omstændigheder er et samlet ja sandsynligt.

Belønning og straf

Den kolde logik når DA og LO hjælper forligsmanden er at nogle skal belønnes og nogle skal straffes. Det ser vi med den nye mæglingsskitse her til aften.

Signalet i mæglingsskitsen er at det samlede mæglingsforslag kommer til at omfatte alle. Både de områder som har lavet et forlig selv og de områder som er brudt sammen. Alle samles op i mæglingsforslaget.

De arbejdsgivere og lønmodtagere der har lavet et forlig selv, de skal belønnes. Belønningen består i at alle de nye aftaler i et fælles forlig kopieres ind i mæglingsskitsen og senere ind det samlede mæglingsforslag.

De områder der ikke har lavet et forlig selv, de skal straffes. Straffen består i at arbejdsgivere og lønmodtagere uden et forlig, kommer med i mæglingsforlaget alligevel, men kun med et minimum af nye ting.

Det er pædagogik. Det skal ikke kunne betale sig at lade være med at lave et forlig. Man skal ikke kunne spekulere i at vente på at blive samlet op af et mæglingsforslag. Hvis det skete ville de arbejdsgiverne og fagbevægelsen som møjsommeligt har lavet et forlig selv, føle sig snydt.

Her lander Sorteper

Den logik ser vi to brutale eksempler på her til aften.

* I forhandlingerne mellem slagterierne og lønmodtagerne kræver arbejdsgiverne en lønnedgang. Det afviser lønmodtagerne og forhandlingerne brød sammen forleden. Nu kommer slagterierne med i mæglingsforslaget, hvor lønnen kopieres fra de øvrige områder. Det bliver ikke nogen lønfest for lønmodtagerne, men de slipper for en lønnedgang. Trods alt. Derfor ender Sorteper hos arbejdsgiverne på slagteriernes område

* I forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og HK/Privat kræver lønmodtagerne at den særlige 50 procent regel skal væk. Formanden for HK/Privat, Karin Retvig har gjort kravet til et ultimativt krav på tværs af resten af fagbevægelsen. Det afviser arbejdsgiverne og derfor er forhandlingerne brudt sammen.

Nu bliver området samlet op i mæglingsforslaget og HK/Privat får kun et minimum af indrømmelser i deres nye overenskomst. Hvis Karin Retvig havde søgt et forlig, havde hun ikke fået 50 procent reglen væk, men hun havde fået en række andre indrømmelser. Derfor ender Sorteper hos lønmodtagerne hos HK/Privat.

Processen disciplinerer både arbejdsgivere og lønmodtagere til at søge et forlig. Hvis man møder op med krav som ligger langt fra kravene på de andre områder, så risikerer man at få Sorteper.

Det skal blive interessant at se om slagterierne og HK/Privat gør et sidste forsøg nu hvor mæglingsskitsen er fremsat. De har tommelskruerne på nu. Hvis de vender tilbage til forhandlingerne, så får de ikke deres primære krav opfyldt (slagteriernes krav om lønnedgang og HK/Privats krav om fjernelse af 50 pct. reglen), men de kan nå at få nogle andre indrømmelser. Tidsfristen er tre dage og i hvert fald inden fredag.

Det konkrete indhold

Det konkrete indhold i den nye mæglingsskitse er dette:

Mindstelønnen forhøjes med 1,1 kr. første år og 1,75 kr. andet år.

Normallønnen forhøjes med 1,6 kr. første år og 2,25 kr. andet år.

Genetillæg forhøjes med 1,5 pct. første år og 2,0 pct. andet år.

Der indføres en særlig godtgørelse ved fratrædelse.

Der indføres forskellige tiltag mod social dumping.

Oprettelse af et Ligelønsnævn.

To uger mere forældreorlov.

Helbredskontrol ved natarbejde.

Fri Grundlovsdag.

Forsikring af lærlinge.

Et ja er sandsynligt

Hvad skal man mene om det resultat?

Arbejdsgiverne har fået en billig omgang. De kommer nemt om ved de nye overenskomster når det gælder lønnen, men det betyder ikke at arbejdsgiverne er specielt tilfredse. Arbejdsgiverne fik ingen ideologiske indrømmelser denne gang. Arbejdsgiverne plejer at hente ekstra fleksibilitet hjem hver gang overenskomsterne bliver fornyet, det fik de ikke denne gang. 

Fagbevægelsen måtte nøjes med billige overenskomster, men fik til gengæld ideologiske indrømmelser. Den nye aftale om godtgørelse ved fratrædelse er en ideologisk hegnspæl der er sat og som kan flyttes i fremtiden. Det nye ligelønsnævn er en indrømmelse til fagbevægelsen. Det samme gælder social dumping.

Stemmer lønmodtagerne ja eller nej til mæglingsforslaget når det bliver sendt ud?

Nøglen ligger hos chaufførerne i 3Fs transportgruppe som plejer at stemme nej, men som ventes at være mere positive denne gang. Trods et muligt nej fra HK/Privat, så er et samlet ja sandsynligt.

Diskussionen om DI

Imens diskuterer de særligt interesserede DIs rolle i forhandlingerne.

Forrige år lavede arbejdsgiverne i DI en stor fusion. Fusionen gjorde DI så stor, at topchefen Hans Skov Christensen denne gang skulle lave et gennembrud på både industriens område og transportens område. Det lykkedes, endda overraskende tidligt i forløbet.

Skyldtes det at Hans Skov Christensen for enhver pris ville bevise at hans fusion var rigtigt tænkt? Kunne arbejdsgiverne have fået
nogle billigere overenskomster hvis de hos DI havde kæmpet hårdere mod først CO-Industri og senere 3F?

De spørgsmål får vi næppe noget svar på, men diskussionen vil vare længe i inderkredsen hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.