Forligsmanden Asbjørn Jensen fremsatte sin mæglingsskitse her til aften og alt tyder på at storkonflikten er afblæst. Her er de vigtigste elementer i skitsen og et bud på hvor Sorteper lander

Forhandlingerne om de nye overenskomster er færdige. Næsten. Her til aften har statens forligsmand Asbjørn Jensen fremsat sin mæglingsskitse og DAs topchef Jørn Neergaard Larsen og LOs formand Harald Børsting har nikket til skitsen. På fredag fremsætter Asbjørn Jensen sit endelige mæglingsforslag og sender det til afstemning. Det betyder at de områder som ikke har forhandlet en aftale på plads, får nogle ekstra dage til at blive enige. Under alle omstændigheder er et samlet ja sandsynligt.

Belønning og straf

Den kolde logik når DA og LO hjælper forligsmanden er at nogle skal belønnes og nogle skal straffes. Det ser vi med den nye mæglingsskitse her til aften.

Signalet i mæglingsskitsen er at det samlede mæglingsforslag kommer til at omfatte alle. Både de områder som har lavet et forlig selv og de områder som er brudt sammen. Alle samles op i mæglingsforslaget.

De arbejdsgivere og lønmodtagere der har lavet et forlig selv, de skal belønnes. Belønningen består i at alle de nye aftaler i et fælles forlig kopieres ind i mæglingsskitsen og senere ind det samlede mæglingsforslag.

De områder der ikke har lavet et forlig selv, de skal straffes. Straffen består i at arbejdsgivere og lønmodtagere uden et forlig, kommer med i mæglingsforlaget alligevel, men kun med et minimum af nye ting.

Det er pædagogik. Det skal ikke kunne betale sig at lade være med at lave et forlig. Man skal ikke kunne spekulere i at vente på at blive samlet op af et mæglingsforslag. Hvis det skete ville de arbejdsgiverne og fagbevægelsen som møjsommeligt har lavet et forlig selv, føle sig snydt.

Her lander Sorteper

Den logik ser vi to brutale eksempler på her til aften.

* I forhandlingerne mellem slagterierne og lønmodtagerne kræver arbejdsgiverne en lønnedgang. Det afviser lønmodtagerne og forhandlingerne brød sammen forleden. Nu kommer slagterierne med i mæglingsforslaget, hvor lønnen kopieres fra de øvrige områder. Det bliver ikke nogen lønfest for lønmodtagerne, men de slipper for en lønnedgang. Trods alt. Derfor ender Sorteper hos arbejdsgiverne på slagteriernes område

* I forhandlingerne mellem arbejdsgiverne og HK/Privat kræver lønmodtagerne at den særlige 50 procent regel skal væk. Formanden for HK/Privat, Karin Retvig har gjort kravet til et ultimativt krav på tværs af resten af fagbevægelsen. Det afviser arbejdsgiverne og derfor er forhandlingerne brudt sammen.

Nu bliver området samlet op i mæglingsforslaget og HK/Privat får kun et minimum af indrømmelser i deres nye overenskomst. Hvis Karin Retvig havde søgt et forlig, havde hun ikke fået 50 procent reglen væk, men hun havde fået en række andre indrømmelser. Derfor ender Sorteper hos lønmodtagerne hos HK/Privat.

Processen disciplinerer både arbejdsgivere og lønmodtagere til at søge et forlig. Hvis man møder op med krav som ligger langt fra kravene på de andre områder, så risikerer man at få Sorteper.

Det skal blive interessant at se om slagterierne og HK/Privat gør et sidste forsøg nu hvor mæglingsskitsen er fremsat. De har tommelskruerne på nu. Hvis de vender tilbage til forhandlingerne, så får de ikke deres primære krav opfyldt (slagteriernes krav om lønnedgang og HK/Privats krav om fjernelse af 50 pct. reglen), men de kan nå at få nogle andre indrømmelser. Tidsfristen er tre dage og i hvert fald inden fredag.

Det konkrete indhold

Det konkrete indhold i den nye mæglingsskitse er dette:

Mindstelønnen forhøjes med 1,1 kr. første år og 1,75 kr. andet år.

Normallønnen forhøjes med 1,6 kr. første år og 2,25 kr. andet år.

Genetillæg forhøjes med 1,5 pct. første år og 2,0 pct. andet år.

Der indføres en særlig godtgørelse ved fratrædelse.

Der indføres forskellige tiltag mod social dumping.

Oprettelse af et Ligelønsnævn.

To uger mere forældreorlov.

Helbredskontrol ved natarbejde.

Fri Grundlovsdag.

Forsikring af lærlinge.

Et ja er sandsynligt

Hvad skal man mene om det resultat?

Arbejdsgiverne har fået en billig omgang. De kommer nemt om ved de nye overenskomster når det gælder lønnen, men det betyder ikke at arbejdsgiverne er specielt tilfredse. Arbejdsgiverne fik ingen ideologiske indrømmelser denne gang. Arbejdsgiverne plejer at hente ekstra fleksibilitet hjem hver gang overenskomsterne bliver fornyet, det fik de ikke denne gang. 

Fagbevægelsen måtte nøjes med billige overenskomster, men fik til gengæld ideologiske indrømmelser. Den nye aftale om godtgørelse ved fratrædelse er en ideologisk hegnspæl der er sat og som kan flyttes i fremtiden. Det nye ligelønsnævn er en indrømmelse til fagbevægelsen. Det samme gælder social dumping.

Stemmer lønmodtagerne ja eller nej til mæglingsforslaget når det bliver sendt ud?

Nøglen ligger hos chaufførerne i 3Fs transportgruppe som plejer at stemme nej, men som ventes at være mere positive denne gang. Trods et muligt nej fra HK/Privat, så er et samlet ja sandsynligt.

Diskussionen om DI

Imens diskuterer de særligt interesserede DIs rolle i forhandlingerne.

Forrige år lavede arbejdsgiverne i DI en stor fusion. Fusionen gjorde DI så stor, at topchefen Hans Skov Christensen denne gang skulle lave et gennembrud på både industriens område og transportens område. Det lykkedes, endda overraskende tidligt i forløbet.

Skyldtes det at Hans Skov Christensen for enhver pris ville bevise at hans fusion var rigtigt tænkt? Kunne arbejdsgiverne have fået
nogle billigere overenskomster hvis de hos DI havde kæmpet hårdere mod først CO-Industri og senere 3F?

De spørgsmål får vi næppe noget svar på, men diskussionen vil vare længe i inderkredsen hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.