De seneste årtier er der én profession, som langt mere end nogen anden har domineret den økonomiske debat, nemlig økonomerne. Ja, det virker måske umiddelbart logisk nok, men det har ikke altid været sådan. Tidligere fik debatten deltagelse fra langt flere sider, og specielt historikere var aktive på denne front.

Økonomerne har i de seneste 50 år fået enorm magt i den offentlige debat, mens historikerne er blevet langt mere anonyme. Men hvordan kan det være? Justin Fox,  redaktør på Harvard Business review, giver forskellige bud på en forklaring på sin blog:

1. Økonomerne kommer til klare konklusioner

På bloggen foreslår Justin Fox, at en af årsagerne til økonomernes enorm magtforøgelse de seneste år er, at de har formået at skabe en balance mellem det forståelige og det uforståelige. En økonomisk videnskabelig artikel formår som regel, trods indhold bestående af meget svært tilgængeligt matematik og statistik, at nå frem til nogle relativt klare og forståelige konklusioner.

Dette gør det relativt let for økonomerne at præsentere deres konklusioner, også i den brede offentlighed. Ofte står det i modsætning til historikere, som sjældent kan opnå entydige konklusioner, og derfor kan have sværere ved at komme med det klare budskab, som i dag er så nødvendigt, for at opnå indflydelse i den offentlige debat.

2. Er fremtiden mere interessant end fortiden?

En anden forklaring på økonomernes store magt kan måske findes i deres målsætning. Det meste økonomiske arbejde er orienteret mod at lave forudsigelser, og er der noget vi elsker, er det der forudsigelser. Det bliver straks mere interessant, når nogen kan sige noget om fremtiden, og derfor vinder økonomerne ofte gehør i den offentlige debat.

Om økonomernes forudsigelser så er rigtige, er straks en helt anden diskussion. Her kan man passende citere Nobelprismodtageren Paul Samuelsons humoristiske citat om at: “Wall Street indexes predicted nine out of the last five recessions.” Et citat hvor “Wall Street indexes” ofte skiftes ud med “The market” eller “macroeconomist“.

3. Er det historikerne der har ændret sig?

En sidste overvejelse, som der bliver gjort på Justin Fox’ blog er, om det er historie som fag der er ændret sig. Flere historikere påpeger, at der faktisk er sket væsentlige ændringer: Økonomisk politik, krig, diplomati og storpolitik er ikke længere emner som de fleste historikere beskæftiger sig med. Disse discipliner har man overladt til økonomerne og politologerne. I stedet er mange historikere nu, fokuseret mod emner som identitet (køn, race osv.) .

At historikerne simpelthen har trukket sig tilbage fra det økonomiske felt, kunne således også være en forklaring på økonomernes ringe modspil i debatten.

Til sidst kan man så spørge, hvorfor dette overhovedet er vigtigt. Svaret er, at videnskabens verdensanskuelser faktisk ofte kan have stor indflydelse, også på hvordan alle os andre opfatter ting. Økonomisk teori ligger idag til grund for rigtig mange ting i vores samfund og for hvordan vi indretter os. Dette er ikke en dårlig ting.

Men selv økonomer må være enig i, at konkurrence er en god ting.

Du bør også læse disse indlæg:

Piraternes forretningsmodel - sådan tænker piraterne økonomi

Økonomer bør holde øje med Anni Fønsbys bryster

Vil USA forblive verdens største økonomi?

Følg mine daglige opdateringer på Facebook og Twitter: