Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 15. apr 06:38

Derfor er erhvervslivet trætte af regeringen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I dag og i morgen mødes regeringen med erhvervslivets topchefer i det såkaldte Vækstforum. I oplægget til mødet rejser regeringen en lang række spørgsmål, men regeringen har ikke et eneste forslag til, hvordan dansk økonomi skal ruste sig til fremtiden. Frustrationen breder sig i erhvervslivet.

I bunden af analysen kan du læse regeringens 44 spørgsmål til medlemmerne af Vækstforum.

Hvis Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden i 2020, har vi travlt. Derfor har regeringen lavet en økonomisk tænketank, og i dag mødes regeringens top med erhvervslivets tunge drenge i det såkaldte Vækstforum for tredje gang.

Mødet tager to dage og har temaet ’Vækst i en åben verden’. Det holdes hos medicinalkoncernen Novo Nordisk, og dagens vært er virksomhedens topchef, Lars Rebien Sørensen. Striben af topchefer tæller blandt andre Nils Smedegaard Andersen, A. P. Møller – Mærsk, Peder Tuborgh, Arla Foods, Steen Riisgaard, Novozymes, og Peter Schütze, Nordea.

Sagen haster. I går fortalte en ny redegørelse fra Dansk Industri, at den økonomiske krise ventes at koste landet 200.000 arbejdspladser.

Så hvad vil regeringen gøre?

1. Regeringen har ingen forslag

Når man læser regeringens oplæg til mødet, leder man forgæves, hvis man vil finde nogle forslag fra regeringen. Materialet er ellers ret omfattende. De godt 30 medlemmer af Vækstforum har fået et overordnet notat om de aktuelle økonomiske temaer og et konkret notat om behovet for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Imidlertid rummer de to notater ingen forslag. I stedet rummer de en lang række spørgsmål, ikke færre end 44 spørgsmål stiller regeringen til deltagerne.

Ingen svar. Fint nok, kan man sige. Ideen er jo at lægge op til diskussion, og hvis svarene var givet på forhånd, ville de tunge drenge i erhvervslivet føle, at de spildte tiden ved at sidde med i Vækstforum. Omvendt tror ingen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), udenrigsminister Lene Espersen (K) og Claus Hjort Frederiksen (V) pligtskyldigt sidder de næste to dage, mens de lytter, diskuterer, noterer og derefter går hjem og skriver ideerne om til lovforslag. De får lov at snakke, topcheferne, men de får ikke indflydelse på de konkrete forslag, og de får heller ikke indflydelse på, hvornår der sker noget.

Naturligvis er svarene givet på forhånd, uanset hvad topcheferne finder på at sige. Regeringen skal bare lige have overstået et valg.

2. Skurken hedder produktivitet

Okay, når nu regeringen ikke har nogen forslag, kan man så læse noget ud af materialet alligevel? Nemt er det ikke, men man kan i hvert fald se, hvor regeringen gerne vil dreje diskussionen hen ad.

I notaterne overskygger én udfordring alle de andre. Det er den danske produktivitet. Det lyder kedeligt, men bag udtrykket produktivitet gemmer sig en af de farligste trusler mod vores velfærd. Produktiviteten er et teknisk udtryk for vores værdiskabelse per arbejdstime, og på den hviler vores velfærd.

I de senere år er den danske produktivitet ikke vokset så hurtigt, som den burde. Det er slemt i sig selv. Endnu værre er det, at vi ikke rigtig ved, hvorfor det er sådan. For høje lønninger? For lidt innovation? For stor offentlig sektor?

Det tema kommer til at fylde meget i dag og i morgen.

Til gengæld får erhvervslivet ikke ørenlyd for sit vigtigste synspunkt, som er at få løst fremtidens mangel på arbejdskraft. Det tema er alt for farligt for regeringen, fordi det vil betyde, at politikerne skal pille ved efterlønnen og dagpengene.

Derfor er den sag lagt død, og derfor er det, at vennerne i erhvervslivet er ret trætte af regeringen lige nu. Hvis regeringen ikke har nogen forslag til at skabe vækst, og hvis regeringen ikke vil lytte til erhvervslivets forslag, hvorfor skal de så møde op i Vækstforum?

3. Erhvervslivets to budskaber i dag

Noget skal tiden gå med hos Novo Nordisk i dag og i morgen. Når nu erhvervslivet ikke kan komme igennem med kravet om at få mere arbejdskraft, hvad så?

I erhvervslivet er nogle af dem politisk musikalske, og de ved godt, at det gælder om at give regeringen nogle forslag, som regeringen gerne vil høre. I det lys er to synspunkter på vej op på dagsordenen hos erhvervslivet i denne tid, og de vil utvivlsomt blive bragt frem på mødet:

1. Hvis regeringen vil diskutere produktivitet, vil topcheferne gå efter den offentlige sektor. Nøglen til at øge produktiviteten ligger ikke i at presse de private virksomheder, vil de hævde. Nøglen ligger i at gøre den offentlige sektor mindre. Politikerne bør prioritere nogle opgaver væk fra kommuner og regioner, som kan løses af private virksomheder. Det vil betyde, at flere mennesker kan komme over i privat produktion, og det vil lette presset på lønnen i de private virksomheder.

2. Danske styrkepositioner. I erhvervslivet er et tabu så småt på vej til at blive brudt i denne tid. I mange år har det været god latin, at staten ikke skulle favorisere nogen brancher frem for andre, men måske bør Danmark alligevel forsøge. Vi er blevet ret gode til medicinalindustri, høreapparater og vindmøller, så hvorfor ikke give et ekstra skub til nogle ting, som vi måske kan blive rigtig gode til, når vi skal til at konkurrere med Kina og Indien for alvor?

Så vidt erhvervslivet. Nu venter alle på, hvad regeringen vil med Vækstforum. Pressemødet i morgen ligner sidste chance for Lars Løkke Rasmussen og Lene Espersen til at komme med konkrete forslag.

Her er regerings 44 spørgsmål til Vækstforums møde 15. – 16. april 2010:

Til debat: Veje til vækst – hvordan kan vi bedst understøtte fremtidens vækst?

1. Er der stadig barrierer, som holder væksten tilbage – eller er det et spørgsmål om tid, før de gunstige vækstvilkår får produktivitets- og velstandsvæksten op i fart?

2. Kan de generelle vækstvilkår indrettes mere hensigtsmæssigt, så der opnås et større gennemslag på virksomhedernes vækst?

3. Bør indsatsen i højere grad afspejle den danske erhvervsstruktur, eller risikerer en mere målrettet indsats omvendt at hæmme dansk økonomis evne til hurtigt at omstille sig og gribe nye muligheder?

Til debat: Kan vækstpolitikken i Danmark gøres mere fremadskuende og effektiv?

4. Hvordan skal det offentlige understøtte virksomhedernes vækst, og hvad er virksomhedernes egen rolle?

5. Er vækstpolitikken i tilstrækkelig grad tilpasset fremtidens udfordringer?

6. Skal den offentlige indsats i højere grad afspejle særlige danske styrker, eller er der risiko for at fastfryse midler, hvor vi var gode i går?

Til debat: Hvordan kan Danmark blive bedre til at udnytte fordelene ved åbenhed?

7. Hvordan får vi flere højtkvalificerede udlændinge til at arbejde og bosætte sig i Danmark?

8. Skal danske virksomheder gøre mere for at blive stærkere repræsenteret på udenlandske vækstmarkeder i forhold til de nære vesteuropæiske markeder? Skal det offentlige omprioritere indsatsen?

9. International handel og investeringer udgør en mindre andel af økonomien i Danmark end i en række andre små lande. Kan den offentlige sektor gøre mere for at åbne Danmark over for udlandet?

10. Hvilke konkrete tiltag på EU-niveau kan bidrage til at skabe vækst i Danmark?

Til debat: Kan vi få mere relevante og bedre uddannelser og flere til at tage dem?

11. Hvordan får vi større udbytte af de store investeringer i uddannelse?

12. Hvilke kompetencer skal uddannelsessystemet lægge særlig vægt på?

13. Hvordan sikrer vi bedst, at uddannelserne er relevante for erhvervslivet?

14. Hvordan sikrer vi, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og hvilken rolle kan erhvervslivet spille i den forbindelse?

Til debat: Hvordan kan forskning og innovation styrkes og omsættes til vækst?

15. Hvor skal der sættes ind for at styrke innovationen i dansk erhvervsliv?

16. Kan vi sikre et bedre samspil mellem offentlige og private forskningsaktivitet og hvordan?

17. Har vi fundet den rette balance mellem offentligt finansieret grundforskning og mere anvendt forskning?

Til debat: Hvordan kan vi styrke konkurrence og iværksætteri i Danmark?

18. Hvad skal der til for at få konkurrencen i Danmark op på højde med de bedste lande i OECD?

19. Er der områder, hvor det særligt halter med konkurrencen i Danmark?

20. Hvordan sikrer vi, at Danmark bliver blandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder?

Til debat: Hvordan kan vi styrke erhvervsdeltagelsen i Danmark?

21. Hvilke initiativer kan bidrage til, at vi når regeringens mål om, at Danmark i 2020 har et arbejdsudbud, der er blandt verdens 10 højeste?

Til debat: Hvordan sikrer vi bedre fungerende finansielle markeder?

22. Hvordan sikres en bedre regulering af den finansielle sektor uden tab af effektivitet?

23. Er der behov for at styrke markedet for risikovillig kapital og hvordan?

Til debat: Konsolidering og vækstmuligheder i de kommende år

24. Hvordan indrettes og indfases konsolideringen af de offentlige finanser, så vi sikrer gode vækstbetingelser efter opsvinget?

25. Vil sunde offentlige finanser og tiltro til den økonomiske politik blive en vigtigere konkurrenceparameter landene imellem de kommende år?

Til debat: Skaber øget vækst en udfordring for sammenhængskraften?

26. Danmark er både et af verdens rigeste lande og samtidig et af de lande, med de mindste indkomstforskelle. Hvad er udfordringerne for denne balance?

Til debat: Åbenhed for arbejdskraft, investeringer og samhandel

27. Kan vi lægge en mere offensiv strategi for at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft?

28. Hvordan kan vi gøre det mere attraktivt at investere og skabe højproduktive arbejdspladser i Danmark?

29. Hvad er barriererne for, at danske virksomheder udnytter deres eksportpotentiale på fjernmarkederne og nærmarkederne?

30. Hvordan kan vi udbrede kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer

Til debat: Hvad er potentialet i at tiltrække flere udenlandske eksperter?

31. Kan vi lægge en mere offensiv strategi for at tiltrække udenlandske eksperter?

32. Er bestemte typer af arbejdskraft specielt interessante i et vækstperspektiv?

Til debat: Er Danmark et tilstrækkeligt attraktivt sted at arbejde for de højt kvalificerede? Hvordan bliver vi bedre til at fastholde udenlandske eksperter og studerende i Danmark?

33. Er der unødvendige formelle barrierer for den kvalificerede arbejdskraft?

34. Kan der skabes bedre overblik over offentlige regler og eksisterende værktøjer, som fx www.workindenmark.dk?

35. Hvordan kan vi skabe bedre rammer for medfølgende børn og ægtefæller?

36. Kan vi komme længere med personlig vejledning eller velkomstpakker for arbejdstilladelse, personnummer, skattekort og sygesikringsbevis?

Til debat: Er der et uudnyttet vækstpotentiale i at tiltrække, udbygge og fastholde udenlandske investeringer i Danmark?

37. Hvorfor er Sverige og flere andre små, velstående lande tilsyneladende bedre til at tiltrække investeringer?

38. Hvilken type af arbejdspladser vil vi gerne tiltrække og fastholde, og hvilken pakke skal vi så tilbyde?

39. Skal vi have en offensiv strategi for at tiltrække og fastholde globale excellence centre og regionale hovedkvarterer til Danmark?

40. Vil vi få sværere ved at tiltrække investeringer i højproduktive arbejdspladser fremover i lyset af globaliseringens anden bølge, hvor også videnintensive job flyttes?

Til debat: Hvordan kan Danmark udnytte eksportmulighederne bedre?

41. Hvad er barriererne for, at danske virksomheder udnytter deres eksportpotentiale på fjernmarkederne og nærmarkederne?

42. Hvilke barrierer står små og mellemstore virksomheder over for på de globale markeder?

43. Prioriterer vi indsatsen i form af rådgivning, eksportkredit og andre eksportfremmeforanstaltninger hensigtsmæssigt?

Til debat: Hvordan kan vi udbrede kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer?

44. Er der markedsføringstiltag, som i særlig grad kan understøtte danske virksomheders
eksport samt tiltrække udenlandske virksomheder og arbejdskraft til Danmark?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.