Det er tid til en status oven på de seneste regnskaber og generalforsamlinger i de store virksomheder: Erhvervslivets hakkeorden er den samme som før krisen, men nye chefer er rykket op i top-5.

Et gammelt ord siger, at hakkeordenen i det danske erhvervsliv er nem at forstå. Det skyldes, at den kun har tre lag.

I toppen finder man de tunge industrivirksomheder. Mødested: det magtfulde erhvervspolitiske udvalg i Dansk Industri. I midten ligger de små og mellemstore virksomheder. Mødested: de lokale arbejdsgiverforeninger i provinsen. I bunden ligger guldflippere og spekulanter. Mødested: Sø- og Handelsretten.

Har den økonomiske krise lavet om på denne hakkeorden? Svaret er – nej. Faktisk tværtimod. Der har altid været stor afstand mellem de tre lag, og krisen har ikke blot konsolideret hakkeordenen, men faktisk gjort afstanden endnu større.

Den korte version er, at de største virksomheder er ved at kæmpe sig ud af krisen. De små og mellemstore virksomheder er stadig under hårdt pres. Guldflipperne og spekulanterne er nede med nakken, og folk som Steen Bryde og Peter Forchhammer er ligefrem gået konkurs.

Men hvordan ser der ud i toppen? Nye navne trænger sig på, så her er status for de tunge drenge.

Her er den nye top-5

Top-5 ser ud til at være afgjort. Ganske vist mangler vi at se regnskabet fra Nils Smedegaard Andersen hos A.P. Møller – Mærsk i næste uge, men alt tyder på, at Esplanaden er på vej frem. Trods alt.

Jørgen Buhl Rasmussen hos Carlsberg er kommet styrket gennem krisen, og i medicinalbranchen kom Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, med et overraskende stærkt regnskab forleden.

Interessant er krisens overraskelser. To relativt ukendte topchefer er hoppet helt op i top-5.

Topchefen hos William Demant hedder Niels Jacobsen og laver høreapparater, men han sidder også i bestyrelsen for Lego. Og på generalforsamlingen hos A.P. Møller – Mærsk i sidste uge rykkede han minsandten op som næstformand.

Jørgen Huno Rasmussen hos ingeniørkoncernen FLSmidth har vendt en livstruende krise til ny vækst. En helt igennem klassisk turnaround.

Her er boblerne under top-5

Lige under top-5 finder vi flere stærke navne. De er boblerne. Mest kendt lige nu er Jørgen Vig Knudstorp, som har leveret en overbevisende præstation hos Lego. Det mest interessante ved Jørgen Vig Knudstorp i denne sammenhæng er hans alder. Han er kun 41 år og stadig ung nok til at hoppe til et tungere job i udlandet.

Blandt boblerne til en fremtidig top-5 er også Steen Riisgaard hos Novozymes, som nærmest er landskendt efter sin tale på SF’s landsmøde. Outsiderne er Peter Tuborgh hos Arla Foods og Jens Bjørn Andersen hos logistikkoncernen DSV. De er stadig kun midt i 40’erne. Nedad i hierarkiet dumper finansverdenen. Selv om Danske Bank kom med et fornuftigt regnskab i forgårs, har banken tabt varigt terræn til rivalen Nordea, og topchefen Peter Straarup har tabt status. Også Jyske Banks Anders Dam er på vej nedad. Bankens regnskab kom i forgårs; det var en skuffelse for aktionærerne, og vanen tro nægtede Anders Dam at tage et ansvar på sig.

Her har de lange udsigter til top-5

Hakkeordenen længere nede er ikke helt på plads efter krisen, men det varer længe, inden disse topchefer kan håbe på at komme op i top-5:

Hos containerforretningen Maersk Line slider Eivind Kolding med at rette op på sin butik, som i sig selv er landets største virksomhed. Han er godt på vej, men må være under et ekstremt pres fra ejeren, den utålmodige Mærsk Mc-Kinney Møller.

I TDC skal den unge Henrik Poulsen løse den bundne opgave fra kapitalfondene, der ejer TDC. Henrik Poulsen skal sælge TDC, så kapitalfondene får en profit, og han holder kun sin plads i hakkeordenen, hvis han løser den opgave.

Danfoss blev ramt hårdt af krisen, fordi virksomheden havde spredt sig over for meget i de gode år. Nu har den nye topchef, Niels Bjørn Christiansen, skåret hårdt ned i omkostningerne og skabt en ny platform for vækst. Men han har lang vej endnu. Ditlev Engel hos Vestas kæmper stadig med en skuffende aktiekurs, og han skal leve op til nogle uhyre ambitiøse løfter for at holde sig i toppen. Hos energikæmpen Dong Energy er Anders Eldrup formentlig ved at opgive drømmen om en delvis privatisering, fordi den politiske modstand er for stor.

Her er hemmeligheden hos top-5

Og hvad så? Er der et fælles mønster for krisens vindere? Ja.

For det første har de brugt krisen til at skære dybt i deres omkostninger, og de gjorde det tidligt i krisen. Formentlig har de lært den slags på den hårde måde fra deres brutale hverdag ude i verden. Og så har de skåret alle de uvæsentlige forretninger væk. Det lyder nemt, men det er svært i praksis. Hvad nu, hvis jeg fjerner en aktivitet, som jeg måske kunne tjene penge på i fremtiden? Et svært valg, og svære valg har det med at tage lang tid.

For det andet overlever de gamle dyder endnu en gang. Lad være med at være smart. Lad være med at løbe store risici eller at gå efter hurtige gevinster. I stedet handler det om at holde næsen nede i sporet og om et hårdt dagligt slid for at hente små marginaler hjem.