Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 5. maj 21:45

Her er topchefernes top-5 oven på krisen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det er tid til en status oven på de seneste regnskaber og generalforsamlinger i de store virksomheder: Erhvervslivets hakkeorden er den samme som før krisen, men nye chefer er rykket op i top-5.

Et gammelt ord siger, at hakkeordenen i det danske erhvervsliv er nem at forstå. Det skyldes, at den kun har tre lag.

I toppen finder man de tunge industrivirksomheder. Mødested: det magtfulde erhvervspolitiske udvalg i Dansk Industri. I midten ligger de små og mellemstore virksomheder. Mødested: de lokale arbejdsgiverforeninger i provinsen. I bunden ligger guldflippere og spekulanter. Mødested: Sø- og Handelsretten.

Har den økonomiske krise lavet om på denne hakkeorden? Svaret er – nej. Faktisk tværtimod. Der har altid været stor afstand mellem de tre lag, og krisen har ikke blot konsolideret hakkeordenen, men faktisk gjort afstanden endnu større.

Den korte version er, at de største virksomheder er ved at kæmpe sig ud af krisen. De små og mellemstore virksomheder er stadig under hårdt pres. Guldflipperne og spekulanterne er nede med nakken, og folk som Steen Bryde og Peter Forchhammer er ligefrem gået konkurs.

Men hvordan ser der ud i toppen? Nye navne trænger sig på, så her er status for de tunge drenge.

Her er den nye top-5

Top-5 ser ud til at være afgjort. Ganske vist mangler vi at se regnskabet fra Nils Smedegaard Andersen hos A.P. Møller – Mærsk i næste uge, men alt tyder på, at Esplanaden er på vej frem. Trods alt.

Jørgen Buhl Rasmussen hos Carlsberg er kommet styrket gennem krisen, og i medicinalbranchen kom Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, med et overraskende stærkt regnskab forleden.

Interessant er krisens overraskelser. To relativt ukendte topchefer er hoppet helt op i top-5.

Topchefen hos William Demant hedder Niels Jacobsen og laver høreapparater, men han sidder også i bestyrelsen for Lego. Og på generalforsamlingen hos A.P. Møller – Mærsk i sidste uge rykkede han minsandten op som næstformand.

Jørgen Huno Rasmussen hos ingeniørkoncernen FLSmidth har vendt en livstruende krise til ny vækst. En helt igennem klassisk turnaround.

Her er boblerne under top-5

Lige under top-5 finder vi flere stærke navne. De er boblerne. Mest kendt lige nu er Jørgen Vig Knudstorp, som har leveret en overbevisende præstation hos Lego. Det mest interessante ved Jørgen Vig Knudstorp i denne sammenhæng er hans alder. Han er kun 41 år og stadig ung nok til at hoppe til et tungere job i udlandet.

Blandt boblerne til en fremtidig top-5 er også Steen Riisgaard hos Novozymes, som nærmest er landskendt efter sin tale på SF’s landsmøde. Outsiderne er Peter Tuborgh hos Arla Foods og Jens Bjørn Andersen hos logistikkoncernen DSV. De er stadig kun midt i 40’erne. Nedad i hierarkiet dumper finansverdenen. Selv om Danske Bank kom med et fornuftigt regnskab i forgårs, har banken tabt varigt terræn til rivalen Nordea, og topchefen Peter Straarup har tabt status. Også Jyske Banks Anders Dam er på vej nedad. Bankens regnskab kom i forgårs; det var en skuffelse for aktionærerne, og vanen tro nægtede Anders Dam at tage et ansvar på sig.

Her har de lange udsigter til top-5

Hakkeordenen længere nede er ikke helt på plads efter krisen, men det varer længe, inden disse topchefer kan håbe på at komme op i top-5:

Hos containerforretningen Maersk Line slider Eivind Kolding med at rette op på sin butik, som i sig selv er landets største virksomhed. Han er godt på vej, men må være under et ekstremt pres fra ejeren, den utålmodige Mærsk Mc-Kinney Møller.

I TDC skal den unge Henrik Poulsen løse den bundne opgave fra kapitalfondene, der ejer TDC. Henrik Poulsen skal sælge TDC, så kapitalfondene får en profit, og han holder kun sin plads i hakkeordenen, hvis han løser den opgave.

Danfoss blev ramt hårdt af krisen, fordi virksomheden havde spredt sig over for meget i de gode år. Nu har den nye topchef, Niels Bjørn Christiansen, skåret hårdt ned i omkostningerne og skabt en ny platform for vækst. Men han har lang vej endnu. Ditlev Engel hos Vestas kæmper stadig med en skuffende aktiekurs, og han skal leve op til nogle uhyre ambitiøse løfter for at holde sig i toppen. Hos energikæmpen Dong Energy er Anders Eldrup formentlig ved at opgive drømmen om en delvis privatisering, fordi den politiske modstand er for stor.

Her er hemmeligheden hos top-5

Og hvad så? Er der et fælles mønster for krisens vindere? Ja.

For det første har de brugt krisen til at skære dybt i deres omkostninger, og de gjorde det tidligt i krisen. Formentlig har de lært den slags på den hårde måde fra deres brutale hverdag ude i verden. Og så har de skåret alle de uvæsentlige forretninger væk. Det lyder nemt, men det er svært i praksis. Hvad nu, hvis jeg fjerner en aktivitet, som jeg måske kunne tjene penge på i fremtiden? Et svært valg, og svære valg har det med at tage lang tid.

For det andet overlever de gamle dyder endnu en gang. Lad være med at være smart. Lad være med at løbe store risici eller at gå efter hurtige gevinster. I stedet handler det om at holde næsen nede i sporet og om et hårdt dagligt slid for at hente små marginaler hjem.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.