I aften mødes politikere fra EU i et forsøg på at forhindre en ny finanskrise i at bryde ud. Hvad skændes de om, og kan vi få en ny finanskrise? Her er 10 spørgsmål og 10 svar.

I disse dage er der igen panik på finansmarkederne. Her er et bud på, hvad der foregår.

1. Hvem skændes?

Tre parter skændes, og det er politikerne, finansmarkederne og Den Europæiske Centralbank (ECB). Selv om de går med slips og har pænt tøj på alle sammen, er det et indædt slagsmål med beskidte tricks, og ligesom i en saloon i en gammel cowboyfilm, ser slagsmålet ret kaotisk ud. Det er ikke to mod én; det er alle mod alle.

2. Hvad skændes de om?

De skændes om, hvem der skal stoppe panikken. De kan alle tre gøre noget, men det vil de ikke. De lurepasser.

Politikerne kan komme med en handlingsplan, finansmarkederne kan holde op med at spekulere imod Spanien og Portugal, mens ECB kan erklære, at banken i yderste nødstilfælde vil hjælpe Portugal og Spanien ved at købe de to landes statsobligationer.

Ingen af de tre parter har bidt til bolle de seneste dage, og imens breder panikken sig.

Politikerne skælder ud på finansmarkederne. Fredag aften truede de europæiske toppolitikere ligefrem finansmarkederne med skrappere regler som en slags straf, fordi de sælger ud af Spaniens og Portugals obligationer. Ren desperation.

Finansmarkederne vil have vished for, at de ikke behøver at være nervøse for en statsbankerot i Spanien og Portugal. Finansmarkederne råbte hele torsdagen efter et initiativ fra chefen for ECB, Jean-Claude Trichet, og da han ikke foretog sig noget, brugte finansmarkederne fredagen på at råbe efter politikerne.

I ECB passer Jean-Claude Trichet sådan set bare sit arbejde. Hvorfor skulle han løse et problem, som han ikke selv har skabt, og som han ikke er sat i verden for at løse? Jean-Claude Trichets opgave er ikke at redde hverken finansmarkederne eller Spanien eller Portugals økonomi. Hans opgave er at sikre en lav inflation i EU-landene. Presset på Trichet må være kolossalt i disse dage, men det er en del af jobbet for en centralbankdirektør at være upopulær.

3. Hvorfor tøver politikerne?

Fordi de er indbyrdes uenige, og fordi de ikke bryder sig om at træffe brutale beslutninger, som gør deres vælgere vrede. Tyskland har endda et delstatsvalg i dag, så Angela Merkel har ikke haft ret meget lyst til at sende store beløb ned til Sydeuropa på det seneste.

I disse dage skælder mange ud på politikerne og beskylder dem for at udvise mangel på lederskab. Sandt nok. Men sådan er politik. Tænk på vores hjemlige diskussion om økonomiske reformer.

I et demokrati træffes de svære beslutninger langsomt.

4. Hvorfor er euroen truet?

Problemet med euroen er, at politikerne har skabt en valuta uden et robust fundament. Politikerne vil gerne have de økonomiske fordele af en fælles valuta, men de vil ikke betale den politiske pris. Landene vil beholde magten over deres økonomiske politik hos sig selv, og det betyder, at euroen bliver ramt på sin troværdighed, når et enkelt land får lov til at føre en håbløs økonomisk politik, som Grækenland gjorde det.

5. Hvorfor kommer panikken nu?

Vi har sådan set hele tiden vidst, at finanskrisen ville få et alvorligt efterskvulp.

I de fleste lande udløste kampen mod finanskrisen store offentlige underskud, fordi landene brugte mange penge på at holde liv i deres økonomier.

I lang tid har alle frygtet, hvordan det ville gå, når de mange penge skulle hentes hjem igen – måske endda på samme tid.

Nogle lande har en sund økonomi og kan godt vente lidt endnu, men nogle lande har ikke en sund økonomi, og derfor ser vi nu problemerne i Grækenland og måske snart i Spanien og Portugal.

6. Hvad er worst case?

Worst case ser sådan ud: Politikerne opgiver at komme med et initiativ i aften. I morgen breder uroen sig, og så får vi en kædereaktion hvor seks konkrete begivenheder fører til en ny finanskrise:

- Investorerne vil slet ikke røre ved obligationer fra Spanien og Portugal, fordi de frygter en statsbankerot.

- Spanien og Portugal kan ikke længere finansiere deres budgetunderskud. Jean-Claude Trichet kommer ikke til hjælp.

- EU og IMF har ikke kræfter til at hjælpe både Spanien og Portugal oven på hjælpen til Grækenland. I horisonten venter måske endda Italien eller Irland.

- Banker, som ligger inde med spanske og portugisiske obligationer, bliver svækket, fordi deres beholdning af disse obligationer falder i værdi.

- Bankerne bliver utrygge og vil ikke låne penge til hinanden.

- Markederne fryser fast; vi er tilbage, hvor vi startede i september 2008, og vi får en ny finanskrise.

7. Hvad er best case?

Best case ser sådan ud: Politikerne kommer med et stærkt initiativ i aften. Et kraftigt og overbevisende signal i form af en økonomisk handlingsplan og et tilsagn om, at de vil gribe ind, hvis flere lande får problemer.

Mandag morgen falder markederne til ro, og i løbet af nogle uger fortæller Spanien og Portugal, at de vil gennemføre en økonomisk hestekur, og får skabt ny troværdighed om deres økonomi. Faren driver over.

8. Hvad er den næstbedste case?

Politikerne kommer med et svagt signal i aften, og i morgen fortsætter uroen, men der vil ikke være nogen panik.

Måske tager Trichet et initiativ, som kan lette presset på likviditeten og berolige finansmarkederne. Vi får så en længere periode med ustabilitet og masser af politiske skænderier, men ingen ny finanskrise.

9. Får vi en ny finanskrise?

Risikoen er til stede, men det forekommer ikke sandsynligt. Økonomien er sundere nu end for halvandet år siden, boligmarkedet er tilpasset, virksomhederne tjener penge igen, USA har det bedre, og politikerne må være klar over alvoren.

10. Hvad med euroen?

Snart må de politiske ledere i EU træffe det ubehagelige valg: Enten må de styrke det politiske fundament under euroen og føre en mere fælles økonomisk politik, eller også må de leve med risikoen for, at disse dages krise kan komme igen.