Nationalbankdirektør Nils Bernstein advarede i denne uge landets pengeinstitutter om, at bankpakke 1 snart udløber. Foreløbig ser det ud til, at de små banker og sparekasser undgår den massakre, som mange ventede.

Det vakte opsigt i denne uge, da nationalbankdirektør Nils Bernstein kom med en advarsel om, at nogle danske pengeinstitutter kan få problemer med deres solvens.

Nils Bernsteins advarsel rettede sig mod udløbet af den danske bankpakke 1. Når bankpakken udløber 30. september, så vender vi tilbage til mere normale tilstande, og derfor er det vigtigt, at bankerne polstrer sig, inden det er for sent.

Nils Bernsteins advarsel vakte opsigt, og den indleder bankernes slutspurt frem mod 30. september. I lang tid har de små banker og sparekasser frygtet tiden op til udløbet af bankpakke 1. Det skyldes, at statens garanti for kundernes indskud, som har været ubegrænset i bankpakke 1, fjernes. Den erstattes af en anden garanti, som dækker kundernes indskud, men kun op til cirka 750.000 kroner. Hvis nu, lyder frygten i de små banker og sparekasser, folk ikke er trygge ved os, fordi vi er små, vil de så trække deres penge ud?

Flere mennesker, end man skulle tro, har store beløb stående i det lokale pengeinstitut, for eksempel mange virksomheder, måske også den lokale kommune. Måske også private, som har en arv eller en opsparing stående i en kortere periode.

Især har de små banker og sparekasser lært at frygte pressen. De har længe været bange for, at en giftig politisk diskussion om udløbet af bankpakke 1 eller et par uheldige sager, hvor en bank eller to ikke kunne klare sig selv længere, ville få kundernes utryghed over for de små banker til at blusse op. Alle ved vi, at de store banker som Danske Bank og Nordea aldrig vil få lov at bryde sammen, fordi de er så store, at samfundet ikke kan holde til, at de går ned. Anderledes ser det ud med et lille lokalt pengeinstitut.

De store banker ser gerne, at vi får færre banker herhjemme, og de puster til ilden indimellem. Ja, Henrik Sjøgren, direktør for en af landets større banker, FIH, erklærede lige frem for nogle måneder sådan:

»Ved udgangen af 3. kvartal var der ca. 140 pengeinstitutter herhjemme. Ved indgangen til 2011 vil det tal være halveret. Så sagt på en anden måde vil 50-60 banker ikke være der længere«.

Hvordan går det med den konflikt mellem de store og de små banker? Lad os benytte Nils Bernsteins udtalelse i denne uge til en status.

Status: Den begyndende panik, som tegnede sig for nogle måneder siden, er ved at lægge sig. Det, som tidligere lignede en langsom massakre på de små banker, ser ud til at blive en hel del mere fredeligt. Intet tyder på, at Henrik Sjøgren kommer bare i nærheden af at få ret.

Det skyldes tre ting:

1. Den individuelle garanti

De danske pengeinstitutter har mulighed for at søge en individuel statsgaranti, som løber over tre år. Det har en række pengeinstitutter gjort, og de øvrige kan nå at søge om at få garantien frem til 30. juni, hvis de lytter til Nils Bernsteins advarsel. Den individuelle statsgaranti betyder, at banken eller sparekassen kan få hjælp fra staten, når det gælder om at være økonomisk robust.

2. Bankpakke 3 hjælper de små

Den såkaldte bankpakke 3 er fremsat i Folketinget og ventes vedtaget snart. Bankpakke 3 betyder, at når en bank må kaste håndklædet i ringen, så bliver den overtaget af statens selskab Finansiel Stabilitet. Banken bliver ført videre i et datterselskab, hvor det er meningen, at kunderne skal mærke så lidt som muligt, mens banken afvikles på en kontrolleret måde, det vil sige langsomt. Og når det gælder de små banker og sparekasser, så hedder det sådan i forslagets bemærkninger:

»Denne afviklingsordning tager højde for den særlige danske struktur med mange mindre pengeinstitutter, idet pengeinstitutter uanset størrelse vil kunne afvikles efter ordningen.«

På Christiansborg sender politikerne på den måde et ret tydeligt signal om, at de ikke er på krigsstien over for de små banker og sparekasser.

3. De små banker er vigtige

På det seneste har de små pengeinstitutter fået hjælp fra en uventet kant. Den pludselige diskussion om problemerne med et Udkantsdanmark, som er på vej til at gå i stå, kommer som sendt fra himlen for de små banker og sparekasser. Næppe nogen institution er vigtigere for et lokalsamfund end banken. Jo, skolen er vigtigere, måske også sygehuset, hvis de er heldige at have et sygehus stadig, men ellers er den lokale bank eller sparekasse afgørende for økonomien lokalt. Lige nu har ingen politikere på Christiansborg lyst til at skubbe til en begyndende konsolidering, hvor de danske banker bliver færre.

Kan de små banker og sparekasser begynde at ånde lettet op? Ikke endnu. Nogle af dem er stadig under pres, især hvis de er eksponeret mod landbruget eller byggeriet, og nogle af dem vil blive endnu mere presset af de mange nye regler, der er på vej. Derfor vil flere banker og sparekasser søge ind i en fusion i løbet af de kommende måneder. Men intet tyder på, at de store banker får opfyldt deres drøm om, at vi vil have langt færre pengeinstitutter her i landet, når vi kommer ud på den anden side af finanskrisen.