Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 18. maj 07:06

Derfor venter headhunterne ikke på Stein Bagger

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Stein Bagger vil gerne tilbage til erhvervslivet, sagde han i sit første interview om skandalen i IT Factory. Det kommer han ikke.

Da Stein Bagger trådte frem i sit første interview hos studievært Reimer Bo Christensen på DR 1 søndag aften, udtrykte han håb om at kunne vende tilbage. Stein Bagger vil ind i erhvervslivet igen, så han kan komme i gang med at betale af på sin gæld. Sagde han.

Kan Stein Bagger se frem til at vende tilbage til dansk erhvervsliv?

Det ubarmhjertige svar er – nej.

I interviewet gav Stein Bagger ganske vist indtryk af, at han havde præsteret noget som erhvervsleder, og at tingene først begyndte at gå galt, da han blev udsat for et umenneskeligt pres for at tjene flere penge af bestyrelsesformanden, Asger Jensby. Det hører med til historien, at Stein Bagger sagde, at det ikke var ment som en undskyldning, men som en forklaring. Fair nok.

Det er imidlertid ikke rigtigt.

Stein Bagger var på intet tidspunkt en rigtig erhvervsleder. Han startede sit arbejdsliv som en platugle; han hoppede fra tue til tue, fra nederlag til nederlag, og da han endelig blev erhvervsleder, hvilede præstationen på snyd.

Det var derfor kun naturligt, at Stein Bagger arbejdede sammen med svenske Mikael Ljungmann, som var tæt på et netværk af regulære gangstere i Sverige. Overraskende er det heller ikke, at Stein Bagger hyrede en HA-rocker til at passe på sin sikkerhed. Eller for den sags skyld, at sagen rummer det uopklarede overfald på Stein Baggers forretningspartner Allan Vestergaard.

Sagen om IT Factory var ikke en erhvervsskandale. Den var en primitiv kriminalsag, hvor forbryderne blot gik i jakkesæt. For god ordens skyld skal det understreges, at Stein Bagger ikke har kunnet sættes i forbindelse med overfaldet på Allan Vestergaard.

Stein Bagger kom ind i IT Factory via erhvervsmanden Asger Jensby i 2001, hvorefter virksomheden ret hurtigt gik konkurs. Virksomheden blev rekonstrueret, og allerede dengang blinkede advarselslamperne, og flere erhvervsledere, blandt andet advokat Erik Malberg og iværksætteren Søren Hougaard, som sad i bestyrelsen en kort overgang, opdagede, at noget var galt. Amagerbanken indgav politianmeldelse mod IT Factory, men anmeldelsen førte ikke til noget. Resten af den triste historie kender vi.

Sådan var de rigtige skandaler

De erhvervsskandaler, som vi har oplevet de seneste år, har været anderledes end sagen om IT Factory. Skurkene var ikke som en Stein Bagger, men derimod rigtige erhvervsledere eller i hvert fald mennesker med en baggrund i erhvervslivet.

Nordisk Fjer-skandalen for tyve år siden var en klassisk erhvervsskandale. En hæderkronet virksomhed kom i problemer, og direktøren, Johannes Petersen, forsøgte at rette virksomheden op. Det lykkedes ikke, og undervejs blev Johannes Petersen mere og mere desperat og pressede sig selv og sine nærmeste medarbejdere ud i kriminalitet.

Eller tag en Klaus Riskær Pedersen. Meget kan man sige om ham, men han kan i det mindste skabe en forretning, og takket være den evne har Riskær tjent penge inden for så forskellige brancher som finans, ejendomme, internet og stamcelleforskning.

Lidt det samme med Kurt Thorsen og Rasmus Trads. Nå ja, faktisk er det ikke helt klart, hvad Kurt Thorsen kan, men han har i det mindste fået bygget nogle ejendomme, mens Rasmus Trads havde en fin karriere som leder af PFA Byg, før han trådte ved siden af.

I forløbet hos Stein Bagger var det derimod ikke en erhvervsleder, der endte som en platugle. Rækkefølgen var omvendt.

»Jeg kan stadigvæk det, jeg kan«, sagde Stein Bagger i interviewet søndag aften. Hm.

Stein Bagger har ikke vist, at han kan skabe en forretning, eller at han kan udfylde en lederrolle i en rigtig virksomhed. Derfor står erhvervslivet ikke og venter på Stein Bagger, når han kommer ud af fængslet. Mere sandsynligt er det, at han kan tjene penge på at holde foredrag. Han har en god historie at fortælle.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.