Hvis Finanstilsynet får ret i, at flere jyske bankdirektører har været med til kurs8manipulation, så er det finanskrisens største skandale her i landet. Forstår bankerne, hvor farlig sådan en sag er for deres fremtid? Svaret er nej.

Finanstilsynets anmeldelse af 16 mennesker for kursmanipulation i Ebh Bank-sagen er en skandale. Et moralsk sammenbrud. En uforståelig sag. Hvis Finanstilsynets påstand er rigtig, er denne sag værre end det, vi har set hidtil i finanskrisen. Værre end Fionia Bank. Ja, endda værre end Roskilde Bank.

Påstanden er, at disse mennesker har begået primitiv kriminalitet. De 16 mennesker har scoret en gevinst på 6 millioner kroner inden for en kort periode i sommeren 2008. De skal have deltaget i en manøvre, hvor værdipapirer blev handlet i et lukket miljø, sådan at kursen blev presset kunstigt op. De scorede en personlig fortjeneste, mens tabet blev tørret af på Ebh-Fonden.

Sådanne papirer handles ikke ret ofte, så blot nogle få handler kan påvirke kursen, og de blev handlet lige før lukketid. Når slutkursen er vigtig, er det, fordi den er synlig og står i avisen næste dag.

Hvis det er sandt, så står verden ikke længere … Vi taler om mennesker, som har nydt stor respekt i finansverdenen. Rigets bedste mænd. En af dem, Jacob Leth, var mangeårig topchef for Sparekassen Kronjylland og sad i bestyrelsen i Finansrådet. Jørn Balch var direktør i Morsø Sparekasse. Finn Strier Poulsen var direktør i Ebh Bank.

For god ordens skyld, så er de 16 hverken tiltalt eller dømt. Men sagens alvor understreges af, at Sparekassen Kronjyllands direktør, Ove F. Knudsen, blev fyret forleden for brud på de interne regler.

De seneste dage har tre perspektiver:

1) Små banker vrider hænder …

Tilfældet ville, at skandalen brød ud umiddelbart før årsmødet i Lokale Pengeinstitutter i Aalborg i torsdags. Netop den forening rummer de banker, som er involveret i sagen. En dårligere timing kan man næppe forestille sig.

Puha. Nu skulle de lokale banker holde deres årlige træf med god stemning, lidt hygge og kollegialt sammenhold. Tingene var endda ved at lysne lidt, og så kom denne møgsag trillende ind over scenen og ødelagde hele dagsordenen for årsmødet.

Eller hvad? Man kunne også se omvendt på det. Det tidsmæssige sammenfald var en chance, en gylden mulighed. Foran de mange journalister kunne Lokale Pengeinstitutters formand, Bent Naur fra Ringkjøbing Landbobank, tage tyren ved hornene. Gå i offensiven. Tage det etiske opgør med sig selv, som de store banker Danske Bank, Nordea og Jyske Bank har forsømt.

Gjorde Bent Naur det? Næh.

Dagen før årsmødet, sagde Bent Naur sådan til Dagbladet Børsen:

»Da ingen af medlemsvirksomhederne er direkte involveret, kan jeg ikke rigtig forholde mig til det som formand for Lokale Pengeinstitutter«. Hm.

På årsmødet holdt Bent Naur en lang tale om nye regler, om regnskaber og om alle mulige forhold i branchen. Teknik, simpelthen.

Om skandalen sagde Bent Naur i en tilføjelse til talen, at han tager afstand fra kursmanipulation. Ja, selvfølgelig gør du det, Bent Naur, men hvad vil du gøre ved det?

Bent Naur talte ikke om bankernes image, han reflekterede ikke over skandalen, han havde ikke nogen principielle etiske overvejelser.

2) … ligesom de store banker …

Den nøgterne iagttagelse er, at de små banker tænker ligesom de store banker. De glæder sig over, at de tjener gode penge igen. Fokus er på fremtiden, ikke på fortiden. Hvis nogle bankdirektører gør noget dumt, er det deres problem og ikke et problem for hele branchen. Tilsyneladende tror bankerne, at offentligheden og politikerne på Christiansborg vil lade sig nøje med det.

Hvorfor tænker bankerne så indlysende politisk forkert? Er forklaringen naivitet? Konfliktskyhed? Magtfuldkommenhed? Indbyrdes uenighed? Har bankerne ikke fået tæsk nok endnu? Er følelsen af et personligt ansvar opløst af bankernes såkaldte stemmerets8begrænsninger? Svært at sige.

3) … og derfor er de så upopulære

I USA tænker bankerne ligesom de danske banker, og torsdag aften lærte de så deres lektie. Præsident Barack Obama fik Senatets godkendelse til det hårdeste indgreb mod bankerne i 80 år.

Status i USA og Europa oven på finanskrisen er den samme: Skeletterne bliver ved med at vælte ud af skabene, og alligevel vil bankerne ikke tage et kollektivt ansvar. Konsekvens? Den folkelige frustration mod bankerne får lov at fortsætte, og bankerne forstår ikke, hvorfor politikerne bliver ved med at jagte dem med trusler om stramme regler.

Vil bankerne være politisk fredløse et stykke tid endnu? Jeg tror det.