Topcheferne havde nok at tale om i ugen, der gik. Hos Mærsk traf Nils Smedegaard Andersen en kold beslutning, i
Højesteret kæmpede Tryghedsgruppen mod et oprør, og Don Ø tog en æresrunde i Parken.

Vi er på vej ud af sæsonen for regnskaber, men der sker også andre ting. Her er ugens fem hotte emner blandt topcheferne.

1. Dansk Supermarked fik et chok

Den største nyhed i erhvervslivet var, at det Mærsk-kontrollerede Dansk Supermarked solgte sine Netto-forretninger i Storbritannien. De fik en god pris. Hele 6,8 milliarder kroner.

Har sådan et salg et perspektiv? Egentlig ikke. Netto har haft det svært i Storbritannien, hvor kæden efter 20 år kun har en lillebitte markedsandel, og i realiteten ville Netto aldrig kunne hævde sig i konkurrencen med giganter som britiske Tesco, Sainsbury’s og Asda. Salget ser logisk ud.

Mest interessant var udtalelsen fra Dansk Supermarkeds topchef, Erling Jensen, i fredags. Erling Jensen forsikrede, at salget var en enlig svale, og han sagde sådan til Jyllands-Posten:

»Vi har altid sagt, at vi ikke er til salg, men det er som bekendt alt til den rigtige pris. Men her vil jeg gerne modsige mig selv, fordi resten er ikke til salg, heller ikke til den rigtige pris«.

Ak, hellige enfold. Du er købmand, Erling Jensen, og naturligvis er du til salg for en god pris. Din bestyrelsesformand, Nils Smedegaard Andersen, var manden, der lukkede det historiske bryggeri i Valby, mens han var topchef hos Carlsberg, og han står bag den smertefulde lukning af Lindøværftet. Hvis Nils Smedegaard Andersen får et godt tilbud på hele Dansk Supermarked, hvad skulle så forhindre ham i at gøre en god handel? Følelser?

2. Topchefer frygter Tryg-sagen

Tirsdag og onsdag fulgte erhvervslivet en usædvanlig sag i Højesteret. Sagen handler om lovgrundlaget for en af landets største pengetanke, Tryghedsgruppen, og er rejst af Jørn Astrup Hansen, som vil have formuen opløst.

En følsom sag. Også på Christiansborg, hvor daværende økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) bestilte en rapport om lovgrundlaget for de såkaldte herreløse pengetanke. Selv om rapporten for længst er afleveret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til ministeriets departement, så vil ingen rigtig tale om den. Sidst jeg tjekkede i departementet, kunne jeg ikke engang få oplyst titlen på rapporten. Den logiske forklaring må være, at den nye minister, Brian Mikkelsen (K), ikke tør offentliggøre rapporten, før han har set afgørelsen i Tryg-sagen.

Højesterets afgørelse falder 9. juni.

3. Puha, Sampension

I pensionsbranchen var Sampension det store samtaleemne i denne uge. Pensionskassen har nogle hundrede tusinde opsparere, og de har en garanti for, at deres pension vil blive 4,5 procent større hvert år. Nu er nye EU-regler på vej, og hvis Sampension skal opretholde løftet om de 4,5 procent, vil det kræve, at pensionskassen polstrer sig med et milliardbeløb, som kassen ikke har.

Derfor har Sampension erstattet løftet til opsparerne af en såkaldt hensigtserklæring. Hovsa. Konsekvensen er, at opsparerne ikke længere kan være sikre på at få 4,5 procent hvert år.

Hvis ikke emnet pension var så indviklet og kedeligt, så ville denne sag være en gigantisk skandale.

På et eller andet tidspunkt må det gå op for mange danskere, at de kommer til at arbejde flere år, end de tror.

Har du styr på din pension, kære læser?

4. Chr. Hansen er forsøgskanin

I erhvervslivet holder mange øje med virksomheden Chr. Hansen i disse dage. Chr. Hansen laver ingredienser til fødevarer og er den første virksomhed, der sendes på Fondsbørsen i lang tid. En slags forsøgskanin. Oven på finanskrisen faldt aktiekurserne, og ingen virksomhed turde sætte sig selv til salg, fordi prisen ville blive for lav.

Nu prøver topchefen Lars Frederiksen, og samme dag, som han sendte sit tykke børsprospekt på gaden, faldt verdens aktiekurser. Dårlig timing. Hvad nu? Bankerne forsøger at tale prisen op, mens investorerne forsøger at tale prisen ned. En klassisk magtkamp. Lars Frederiksen er under tidspres, fordi han skal være færdig på onsdag.

5. Don Ø igen, igen, igen, igen

Først gav Parkens bestyrelse en flot reception og et æresmedlemskab til Flemming Østergaard. Det er blot en måned siden. Nu har de så fortrudt, vist nok fordi Flemming Østergaard fører sig frem, som om han stadig er en stor mand i FCK. I stedet for at fortælle ham den dårlige nyhed mundtligt, så sendte den svage bestyrelse et brev til Don Ø, men inden brevet nåede frem, blev nyheden lækket til pressen. Utroligt.

Man forstår godt, at bestyrelsen er provokeret af Flemming Østergaards opførsel. Manden har svært ved at forstå, at hans tid er forbi, men netop i sådan en situation skal bestyrelsen vise, at den har styr på prioriteterne.

Det vigtige for Parken er at skabe ro om virksomheden i en svær tid, hvor bestyrelsen skal finde en ny forretningsmodel. En offentlig ydmygelse af Flemming Østergaard skaber ballade og modarbejder det overordnede mål. Herregud, gå dog i store sko og brug jeres kræfter på det vigtige.

En erfaren fyr som Carsten Koch fra storaktionæren LD må krumme tæer.