Rækken af Politiken Business Seminarer sluttede med Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk. Her er fem primitive iagttagelser fra seminarerne

Du kan se referater af de første fire seminarer her og af det seneste seminar her.

Fem af landets tungeste topchefer har stillet op til avisens seminarer på CBS i denne sæson. Forleden var Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk gæst, og tidligere har vi haft besøg af Peter Straarup, Danske Bank, Jørgen Buhl Rasmussen, Carlsberg, Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller – Mærsk, og Niels Bjørn Christiansen, Danfoss.

Undervejs har vi fortalt i Politiken om seminarerne. Om konkrete værktøjer som kundefokus. Om forståelsen af at en virksomhed skal satse på sin kerneforretning og skille sig af med resten. Om at værdi skal skabes ude lokalt og ikke hjemme i et bureaukratisk hovedsæde.

Men på det mere personlige plan, hvordan udøver sådanne fem topchefer deres ledelse? Og hvad er forskellen på disse topchefer og så den ældre generation i dansk erhvervsliv?

Her er fem primitive iagttagelser:

1. De ser koldt på tingene

Deres livssyn er klart anderledes end hos ældre topchefer som for eksempel en Mærsk Mc-Kinney Møller.

For tidens topchefer handler det om at skabe værdi for virksomhedens aktionærer, frem for at virksomheden skal være dansk for enhver pris.

De tænker som akademikere frem for som købmænd, og de følelsesmæssige hensyn kommer i anden række.

Nils Smedegaard Andersens lukning af Lindøværftet er et eksempel.

Smertefuldt? Ja. Konsekvent? Ja.

2. De frygter ikke politikerne

Tidens topchefer er ikke for fine til et politisk hundeslagsmål, og på Politikens seminar med Lars Rebien Sørensen i mandags skældte han ud på politikerne for at være handlingslammede.

Torsdag aften dukkede Niels Bjørn Christiansen op hos studieværten Kurt Strand i Deadline på DR 2, hvor han gik i slagsmål med SF’s erhvervsordfører, Ole Sohn, om landets økonomiske politik. Det er en ny trend. Topchefen Steen Riisgaard fra Novozymes huskes stadig for sin optræden på SF’s landsmøde. Tidligere var topcheferne hunderædde for politik.

3. De er brutale

De kan godt smile venligt, men de træffer de nødvendige beslutninger hurtigt, når det trækker op til en økonomisk krise. Hellere fyre for tidligt end for sent.

Jørgen Buhl Rasmussen har gjort det i Carlsberg, og Peter Straarup har gjort det i Danske Bank. De har alle gjort det. Det er modsat den ældre generation.

For eksempel en Mc-Kinney Møller eller en Poul J. Svanholm i Carlsberg. De fyrede praktisk talt aldrig folk.

Til gengæld skældte de deres ansatte ud, så man tror, det er løgn. Folk fandt sig i ydmygelserne, fordi de vidste, at de kunne regne med en slags tryghed i ansættelsen.

Det skabte en særegen loyalitet, som tiden er løbet fra. For længst.

4. De er åbne

Åbenhed er på mode i erhvervslivet, og den har taget et stort ryk de seneste år.

Virksomhedernes strategi ligger synlig på hjemmesiden, og det er nemt at få fat på topchefen. Helt modsat tidligere. Åbenheden omfatter også chefens løn, og på seminaret forleden sagde Lars Rebien Sørensen, at åbenheden vil fortsætte. Meget lidt er hemmeligt i vore dage.

5. De hader at spilde tiden

De spilder ikke tiden på smalltalk, mens topchefer af den gamle skole havde det omvendt. De kunne lide at høre sig selv snakke, og de forventede som en selvfølge, at folk rundt om bordet lyttede. De holdt hof. I dag handler det om at holde et højt tempo i processen: analyse, forslag, beslutning, eksekvering og videre til næste punkt på dagsordenen.

Politiken Business Seminarer fortsætter efter sommeren.