Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 13. jun 15:47

Det sladrede topcheferne om i denne uge

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Topcheferne havde nok at tale om i ugen, der gik. Mærsk udførte en magtdemonstration, Vestas er mere populær
i USA end nogensinde, og i Parken ruster de sig til opgøret på generalforsamlingen om ni dage.

Vi nærmer os sommerferien, men der er stadig fart på i erhvervslivet. Her er de hotte emner blandt topcheferne i denne uge.

1. Ny selvtillid hos Mærsk

Mærsk-chefen Nils Smedegaard Andersen skal ind i bestyrelsen hos den spanske tøjgigant Inditex. En Mærsk-skibsreder får sjældent lov at sidde i en fremmed bestyrelse, så nyheden vakte opsigt i onsdags.

Mere interessant hos Mærsk er dog nyheden i fra fredag, da Lloyd’s List kunne fortælle, at containerforretningen Maersk Line er på vej med et ekstra tillæg til kunderne på ruterne fra Asien til Europa. Det giver nye indtægter.

Ikke overraskende i sig selv. Det trick bruger containertrafikken hvert år, fordi de kan se frem til øget trafik i tredje kvartal, når varer skal sejles fra fabrikkerne i Asien til julehandlen i Europa. Overraskelsen er, at tillægget rummer en historisk stor forhøjelse, og det tyder på, at forventningerne til den globale samhandel er på vej op hos Mærsk.

Oplysningen om det nye tillæg fra Maersk Line kommer i øvrigt meget tidligere, end konkurrenterne havde ventet. En magtdemonstration. Noget tyder på, at selvtilliden er på vej op, efter at skibsrederne har fået frygtelige tæsk de seneste år.

2 . Falck blev ugens taber

Der er lagt op til den helt store fest, når kapitalfondene bag Falck snart skal sælge deres virksomhed på Fondsbørsen. En gigantisk profit ligger og venter på ejerne, og topchefen hos Falck, Allan Søgaard Larsen, kan personligt se frem til at score over 100 millioner kroner.

Men ak. De to kapitalfonde bag Falck er begyndt at ryste på hænderne, fordi den økonomiske uro har gjort investorerne nervøse. Derfor risikerer de at sælge Falck for billigt, og i onsdags satte de manøvren på standby. Surt.

Nu gælder det om at have is i maven, og det kan godt trække lidt ud, sådan som gældskrisen i Sydeuropa ser ud. Det skal blive interessant at se, hvor længe kapitalfondene har kræfter til at vente,

3. Ditlev Engel igen, igen

Amerikanske MBA-studerende har lavet en liste med 100 virksomheder, hvor de gerne vil arbejde. Som den eneste danske virksomhed er Vestas med. Ganske vist nede som nummer 98, men alligevel. I toppen ligger giganter som Google, McKinsey og Goldman Sachs.

Det er en ny triumf for Vestaschefen Ditlev Engel, som stadig ikke er blevet rigtigt anerkendt af de tunge drenge i dansk erhvervsliv. Måske synes de, at han er lidt for sej, lidt for selvsikker, lidt for aggressiv i sin kommunikation, lidt for dominerende i Vestas, hvor alle andre end Ditlev Engel er anonyme. Måske synes de, at hans vindmøller har fået lovlig meget politisk medvind.

Under alle omstændigheder viser Vestas’ placering på en amerikansk top 100-liste, at Ditlev Engel er lykkedes med at gøre sig selv og Vestas til et brand. Og i vore dage er et brand lige så værdifuldt som resten af virksomheden. Næsten.

4. Puha, det lettede hos Tryg

Højesteret afgjorde i onsdags retsopgøret mellem oprøreren Jørn Astrup Hansen og TryghedsGruppen, der ejer forsikringskoncernen Tryg.

Jørn Astrup Hansen hævder, at TryghedsGruppen ikke længere varetager forsikringstagernes interesser, og derfor ville han have pengetanken med 25 milliarder kroner opløst og udbetalt til forsikringstagerne. Jørn Astrup Hansen tabte, og lettelsen må være stor hos Trygs koncernchef, Stine Bosse. Hvis TryghedsGruppens formue var blevet opløst, var Tryg blevet sårbar over for en fjendtlig overtagelse fra udlandet.

Havde det være en dårlig udgang på affæren? For ledelsen i Tryg, ja. For kunderne i Tryg, nej.

Konkurrencen i den lille danske forsikringsbranche er ikke specielt hård, og hvis et monster som tyske Allianz eller amerikanske AIG pludselig dukkede op i andedammen, kunne det måske ruske lidt op i sagerne, så kunderne kunne få nogle lavere præmier.

5. Hovsa, intet nyt fra Parken

For en gangs skyld har vi ikke hørt noget dramatisk fra Parkens bestyrelse i en hel uge. Det betyder dog ikke, at tingene er faldet til ro. Tværtimod. Det er snarere stilhed før stormen. Parken har generalforsamling om ni dage, og tre grupper blandt aktionærerne ruster sig.

Den ene gruppe er de to rigmænd Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk. De to køber flere aktier op, så de styrker deres magt. Ret ulogisk, medmindre de pusler med noget grimt.

Den anden gruppe er LD, som risikerer at sidde som en aktionær uden indflydelse, hvis de to rigmænd sætter sig på magten. LD vil sikkert gerne ud af Parken, men kun til den rigtige pris.

Den tredje gruppe er tidligere formand Flemming Østergaard og hans venner, måske finansmanden Aldo Petersen, som formentlig søger investorer, der vil hjælpe dem med at købe LD’s aktiepost. En naiv drøm? Man ved aldrig. Mange rigmænd i udlandet elsker at tabe penge på at eje en fodboldklub.

… og uden for kategori

Det slår aldrig fejl. Når sommeren nærmer sig, og vi får nogle dage med regnvejr, slår rejsebranchens spindoktorer til. Budskabet er det samme hvert år: Vi sælger vildt mange rejser lige nu på grund af regnen, så skynd jer, vi har kun få rejser tilbage, siger spindoktorerne.

I denne uge fik de plantet budskabet hos eb.dk, hvor salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour også fortalte, at store familier begynder at få problemer med at finde hoteller, underforstået at nu skal folk skynde sig at købe deres ferie.

Det er et klassisk trick hos sælgere at råbe »næsten udsolgt«.

Herregud. Hopper folk virkelig på den slags i vore dage?

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.