Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 8. jul 07:26

Det sladrer topcheferne om i sommervarmen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Selv om erhvervslivet er på vej ned i sommertempo i disse dage, bliver der ikke nogen agurketid i år, når det gælder erhvervsnyheder. Flere tunge sager end normalt præger som8merens dagsorden.

Hvad optager sindene i erhvervslivets top i disse dage? Svaret er: Fem seriøse temaer – og så et tema inden for underholdning:

1) Amagerbanken kæmper

Sommerens drama er Amagerbanken. Banken har brug for en såkaldt individuel garanti fra statens selskab Finansiel Stabilitet, og det betyder, at banken skal finde 750 millioner kroner i ny kapital. Fristen er sat til 15. september, men allerede om to uger, torsdag 22. juli, holder Amagerbanken en ekstraordinær generalforsamling. Man må gå ud fra, at hvis banken skal overleve, så vil bestyrelsens formand, Niels Erik Nielsen, lægge en plan frem allerede på det tidspunkt. Chancerne er små. I realiteten afgør tre mennesker, om Amagerbanken skal overleve, og det er de tre store aktionærer: rigmanden Karsten Ree, topchefen i Nykredit, Peter Engberg Jensen, og direktøren i PFA Pension, Henrik Heideby.

2) Alle taler om den nye DI-direktør

Topchefernes yndlingsemne, når de sladrer i disse dage, er dette: Hvem skal være den nye direktør i Dansk Industri? Blandt topcheferne vrimler det med bud på navne, men der er ingen favorit.

I øvrigt er Frederiksbergs tidligere borgmester Mads Lebech ikke ude, selv om nogle iagttagere tror, at han meldte fra i TV 2 Finans. Mads Lebech udtalte sig på samme floromvundne måde, som da Anders Fogh Rasmussen fortalte, at han ikke var kandidat til topposten i Nato. Klogt. På den måde undgår man at blotte sig før i sidste øjeblik.

Headhunteren i processen er Jens M. Howitz fra Russell Reynolds Associates, og han har kontor på adressen Østergade 1, tæt på hjørnet af Strøget og Kgs. Nytorv. Hvis du, kære læser, ser et kendt ansigt fra et af de borgerlige partier, fra en af erhvervslivets organisationer eller fra en af de store virksomheder gå ind ad døren hos Jens M. Howitz de næste par uger, så giv mig gerne et praj på mailadressen nedenfor. Det er den brune dør ved siden af skobutikken Scoop.

3) Nordea åbner sæsonen …

Den nye sæson for regnskaber åbner tidligt i år. Sommerens første interessante regnskab kommer fra Nordea allerede onsdag 21. juli. Som bekendt har Nordea været klassens duks blandt bankerne i finanskrisen. Er Nordea stadig det? Vi får se.

4) … men vi venter på Danske Bank

Danske Banks ydmygelser i krisens kølvand fortsætter. Forleden måtte topchefen, Peter Straarup, lægge ryg til en ny nedtur. Det skete, da Finanstilsynet offentliggjorde resultatet af en inspektion i banken.

På Finanstilsynets hjemmeside kan man læse dette: »Finanstilsynet fandt ved inspektionen, at selvom en meget stor del af udlånsporteføljen har normal risiko, var det samlede billede, at kreditkvaliteten lå under niveauet for andre store pengeinstitutters privatkundeudlån«.

Puha. Foreløbig har Danske Bank i en pressemeddelelse protesteret mod Finanstilsynets metode, men Peter Straarup kan dårligt have den slags siddende på sig. Hvad vil hovedaktionæren nede på Esplanaden ikke tænke? Peter Straarup må komme med et mere grundigt svar, når han aflægger regnskab 10. august.

5) Selvtilliden strutter hos Mærsk

Hos landets største virksomhed er de omsider på vej frem igen oven på det historiske underskud i fjor. Selvtilliden er på vej op hos A.P. Møller-Mærsk. Et nyt lille signal kom i går, da direktør Morten Engelstoft fra Maersk Line sagde til britiske Lloyds’s List, at man ikke bør give statsstøtte til rederier, der investerer i langsomtsejlende skibe for at spare CO2. Mærsk investerer allerede i den slags og uden at få statsstøtte. Budskabet er, at Mærsk er klar til at lægge afstand til konkurrenterne. Regnskabet kommer 18. august.

… og uden for kategori

Også i bunden af hakkeordenen sker der interessante ting i erhvervslivet her i sommervarmen.

Advokaten Carsten Fode er ved at afslutte redegørelsen om, hvad der foregik i Capinordickoncernen, som brød sammen for et halvt års tid siden. Når Carsten Fodes redegørelse kommer, får vi et kig ind i miljøet omkring banken, som rummer kendte figurer som Lasse Lindblad, Peter Forchhammer, Erik Damgaard, Ole Abildgaard, Steen Bryde, Ole Wagner og Steen Vela.

Ligesom mange almindelige mennesker glæder sig til næste nummer af Se og Hør, glæder mange af erhvervslivets topchefer sig til Carsten Fodes redegørelse. Udadtil vil topcheferne slå syv kors for sig, naturligvis, og hævde, at de er for fine til at følge med i livet hos de nyrige i Milliardærklubben. Lur mig, om det passer. Topchefer har også brug for at slappe af med lidt kulørt læsning indimellem.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.