På Amagerbankens generalforsamling i går fik ledelsen opbakning fra aktionærerne til at forsøge at redde banken. De næste uger bliver en kamp på liv og død for at finde 750 millioner kroner i ny kapital.

Amagerbankens aktionærer er rasende på deres bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen og på deres direktør Jørgen Brændstrup. De er rasende, fordi banken nu igen er i en desperat kamp for livet og har brug for at få ny kapital i en fart.

Alligevel stemte aktionærerne i går ja til ledelsens forsøg på at redde banken. Det var ventet. Aktionærerne er nødt til at støtte ledelsen, så længe det giver mening. Ellers bryder banken sammen, og aktionærernes penge er tabt.

Hvad nu?

I næste uge kommer Amagerbanken med en tidsplan for det videre forløb frem mod fristen 15. september, hvor banken skal have skaffet 750 millioner kroner.

Det næste skarpe hjørne bliver, når det såkaldte prospekt kommer. I prospektet kan aktionærerne læse om vilkårene for den kommende aktieemission. Det vil omsider tvinge de tre store aktionærer til at bide til bolle og fortælle, om de vil hjælpe med ny kapital eller ej.

De tre store aktionærer er rigmanden Karsten Ree, direktør Peter Engberg Jensen fra Nykredit og Henrik Heideby fra PFA Pension. Foreløbig har de alle tre lurepasset, men dog på hver sin måde.

Karsten Ree har vanen tro luftet mange forskellige synspunkter de seneste uger, men hvis det lyder, som om manden er underlig, så vær opmærksom på, at det er et normalt taktisk spil. Når man ser igennem hans udtalelser, holder Karsten Ree stadig muligheden åben for både et ja og et nej.

Peter Engberg Jensen og Henrik Heideby holder lav profil. De er gået i flyverskjul, ligesom de gjorde det tilbage i november og december. Den officielle holdning er, at Nykredit og PFA Pension vil se vilkårene i prospektet, før de udtaler sig.

Fem bud på bankens fremtid

Når det gælder Amagerbanken, er det svært at spå om fremtiden. Niels Erik Nielsen er kendt for at være kreativ, når det gælder om at redde konkurstruede virksomheder. Niels Erik Nielsen har det med at gå til grænsen, og karakteren for kunstneriske indtryk er indimellem ret lav, men nogle gange lykkes det ham at overraske markedet.

Her er fem bud på, hvad der kan ske frem mod 15. september:

Scenario 1: Det optimistiske bud

De tre store aktionærer, Karsten Ree, Nykredit og PFA Pension bider deres frustrationer i sig og kommer med flere penge. Er det realistisk? Svært at sige. De tre aktionærer sidder i et klassisk og giftigt dilemma. Hvis de kommer med flere penge, og banken bryder sammen alligevel, så har de kastet gode penge efter dårlige penge. Og omvendt, hvis de lader være med at hjælpe banken, så risikerer de, at deres nuværende aktier bliver værdiløse.

Karsten Ree, Peter Engberg Jensen og Henrik Heideby er uden tvivl edderspændt rasende over at sidde i denne skruestik, men lige nu hjælper det ikke noget at være sur.

Scenario 2: Det eksotiske bud

Amagerbanken tryller en ny redningsmand frem på scenen, ligesom de gjorde det med Karsten Ree for et halvt år siden. Amagerbanken har utvivlsomt ledt med lys og lygte overalt i finansverdenen de seneste uger, men forgæves. Hvis banken havde fundet en ny stor aktionær, havde de fortalt det i går.

Nu har banken hyret Royal Bank of Scotland til at hjælpe sig, og det betyder, at de kan fortsætte deres søgning i de fjerneste afkroge i den internationale finansverden. Problemet er, at tiden er knap, hvis en nysgerrig kapitalfond i Hongkong gerne vil vide lidt mere om en desperat dansk bank, som de aldrig har hørt om før.

Scenario 3: Det naive bud

Amagerbankens mange små aktionærer går sammen og hjælper deres bank endnu en gang. Det vil de sikkert gerne. Ikke af lyst, men af nød, fordi det er den eneste måde, de kan redde værdien af deres aktier på. Problemet er, at de små aktionærer ikke har penge nok alene. De er nødt til at have en eller flere store aktionærer med i manøvren.

Scenario 4: Det urealistiske bud

Amagerbanken bliver overtaget af en større bank. Stille og roligt. Den mulighed er ikke realistisk. Ingen bank har lyst til at overtage Amagerbanken, før banken har været en tur oppe på slagtebænken i statens selskab Finansiel Stabilitet. Når det sker, bliver Amagerbanken skåret op i en sund del, som bliver solgt videre, mens Finansiel Stabilitet tager sig af den usunde del. Sådan som det for eksempel skete med Fionia Bank. I talen i går erkendte Niels Erik Nielsen, at et eventuelt salg af Amagerbanken vil kræve en tur rundt om Finansiel Stabilitet.

Scenario 5: Det grimme bud

Amagerbanken kaster håndklædet i ringen og går den direkte vej til Finansiel Stabilitet. Aktionærernes penge er tabt, ledelsen skiftes ud, banken splittes op og sælges i bidder. Kundernes penge er beskyttet af garantien fra statens bankpakke 1 frem til udgangen af september.

Hvad er det sandsynlige? Kommer Amagerbanken til at overleve eller til at dø? Først når vi har fået en klar melding fra Karsten Ree, Peter Engberg Jensen og Henrik Heideby, er det muligt at svare på det spørgsmål. Hold øje med de mænd tre de næste uger.