Amagerbanken kæmper for sit liv. Tirsdag starter den afgørende fase med en ekstraordinær generalforsamling klokken 10. Hvad skal man holde øje med på generalforsamlingen? Her er en tjekliste.

Sommerens drama i erhvervslivet er Amagerbankens kamp for livet, og dramaet runder et skarpt hjørne tirsdag, når banken holder ekstraordinær generalforsamling i Falkoner Centret på Frederiksberg. Banken skal hente 750 millioner kroner for at overleve og vil gøre det ved en hurtig aktieudvidelse. Fem ting bliver værd at holde øje med:

1. Både smæk og ja til bestyrelsen

Tirsdag skal bestyrelsen have opbakning til teknikken i aktieudvidelsen. Får bestyrelsen det? Ja. Aktionærerne vil være sure og skælde ud, men hvis de stemmer nej, er løbet kørt for banken, og deres aktier er værdiløse. Med et ja holder aktionærerne liv i håbet nogle uger endnu.

2. Spændingen om en ny rigmand

Spændingen vil være stor, om bestyrelsen har en god nyhed til aktionærerne tirsdag formiddag. Under Amagerbankens krise før jul forudså ingen, at rigmanden Karsten Ree ville dukke op, men det gjorde han som bekendt. I erhvervslivet kalder de sådan en redningsmand for a white knight. Den slags dukker sjældent op, og hvem skulle det være? En eventyrlysten iværksætter fra Jylland? En risikovillig kapitalfond fra Hongkong? En rig mand med store guldringe fra Moskva? Umuligt at sige, men udelukke det kan man ikke.

3. Bankens smarte træk

Mandag oplyste Amagerbanken, at de nye aktier sælges til 3 kroner per styk. Det er en meget lav kurs. Ideen er, at den lave kurs vil gøre det attraktivt for nye aktionærer at købe aktier. Hvis øvelsen lykkes, og banken overlever, vil aktiekursen stige, og nye aktionærer vil på den måde tjene nogle lette penge. Smart tænkt.

Sorteper havner hos de nuværende aktionærer, som sættes under pres. Hvis de nuværende aktionærer lader være med at købe nye aktier, fordi de ikke har råd eller ikke tør, så vil deres ejerandel af banken bliver udvandet. Deres ejerandel bliver mindre, når nye aktionærer kommer ind.

De får ganske vist tildelt såkaldte tegningsretter til at købe nye aktier, og disse tegningsretter kan aktionærerne sælge. Problemet er, at tegningsretterne sælges på det frie marked og kan vise sig at være ganske lidt værd.

4. Hold øje med disse tre mænd

Det store spørgsmål er, hvad de tre store aktionærer siger. De tre store aktionærer er rigmanden Karsten Ree, direktør Peter Engberg Jensen fra Nykredit og Henrik Heideby i PFA Pension. Fælles for de tre er, at de har lurepasset indtil nu og sagt, at de vil se prospektet, før de udtaler sig. Når prospektet kommer tirsdag, kan de ikke lurepasse længere, for hvis de venter, vil deres tavshed få tilliden til banken til at falde endnu mere.

Karsten Ree kæmper for at holde værdien af sin investering på 500 millioner kroner, så hvad gør han nu? Vælger han at sidde på hænderne med risiko for, at banken går ned, og hans halve milliard er tabt, eller kaster han nye penge ind i banken med risiko for at tabe dem senere?

Peter Engberg og Henrik Heideby står i en giftig situation over for deres bestyrelser. I redningsaktionen før jul fik Peter Engberg Jensen og Henrik Heideby overtalt deres bestyrelser til at skyde friske penge ind i Amagerbanken, og nu skal de forklare de samme bestyrelser, at de penge måske er tabt, hvis ikke Nykredit og PFA Pension skyder endnu flere penge ind i banken. Puha.

For de vrede småaktionærer i Amagerbanken vil det måske være en lille trøst at vide, at Karsten Ree, Peter Engberg Jensen og Henrik Heideby er endnu mere vrede.

5. Lyt til formandens tale

Hvad skal vi ellers holde øje med tirsdag? Det er formanden Niels Erik Nielsens sidste chance for at tale direkte til bankens vrede aktionærer, før de skal afgøre, om banken skal leve eller dø.

Hvad siger man i sådan en situation? Vil Niels Erik Nielsen vise lidt ydmyghed? Det falder ham ikke let.

Da Niels Erik Nielsen skulle bede aktionærerne om penge i november, afviste han at tage et ansvar for bankens katastrofale situation på sig. Niels Erik Nielsen sagde sådan den gang:

»Selvfølgelig er der da kreditter, banken gerne ville have været foruden, sådan er det altid i en krisesituation. Men der er tale om maksimalt en håndfuld kreditter, og som ikke i sig selv ville være et problem for banken«.

På generalforsamlingen for nogle uger siden sagde Niels Erik Nielsen sådan:

»Selvfølgelig har vi, der sidder heroppe på podiet, et ansvar for den situation, banken befinder sig i. Vi har ikke hele ansvaret, men vi har en del af det, og det løber vi ikke fra«.

Formandens parader er altså på vej ned. Det er sikkert klogt. Ydmyghed baner vejen for tilgivelse. Det skal blive interessant at se, om Niels Erik Nielsen sænker paraderne endnu mere tirsdag klokken 10 og måske endda siger det lille ord, der starter med u.