Ditlev Engel og Vestas fik frygtelige tærsk på Fondsbørsen i denne uge. Der er stadig lang vej for Ditlev Engel, hvis han skal op i toppen af erhvervslivets hakkeorden, og i denne uge lærte vi hvorfor.

Ditlev Engel og Vestas kom med et overraskende dårligt regnskab i denne uge og blev straffet hårdt på Fondsbørsen, hvor aktien styrtdykkede. Hvorfor fik vindmølleaktien sådan en hård medfart?

Forklaringen er, at Ditlev Engel i lang tid havde sparet op til en røvfuld.

Ditlev Engel fører sig frem …

Ditlev Engel er et stort navn i internationale medier som Bloomberg, Reuters og CNN og han har været på forsiden af det amerikanske erhvervsmagasin Forbes. Når han offentliggør regnskab, gør han det ikke i København, men i London eller i New York. På seks sprog.

Kort fortalt: Manden fører sig frem som en stjerne, og endnu i vore dage ser toppen i dansk erhvervsliv gerne, at de unge mennesker viser lidt ydmyghed.

Taler vi om janteloven? Ja, det gør vi naturligvis, og når en dygtig topchef udfordrer janteloven, gør han sig sårbar. Janteloven er dog ikke hele forklaringen. Med til erhvervslivets skepsis hører, at Ditlev Engel har fået lov at ride på ryggen af en politisk bølge. Da Ditlev Engel præsenterede sit regnskab i onsdags, gav han en aktuel status for, hvordan det går med klimapolitikken. Et symbolsk udtryk for, at Vestas opfatter politisk medvind som et økonomisk rammevilkår.

…og provokerer markedet …

I flere år har Ditlev Engel haft nogle uhyre ambitiøse mål for Vestas, og da finanskrisen kom i 2008, ventede alle, at han ville nedjustere målene, ligesom hans internationale konkurrenter gjorde det. Det gjorde han ikke. Ditlev Engel holdt stædigt fast i sine løfter, også selv om det blev sværere og sværere for aktieanalytikerne at tro på dem.

Da nedjusteringen omsider kom i onsdags, fik han tærsk. Rigtige tærsk. Aktien faldt med 22 pct. Senere samme dag holdt Ditlev Engel konference i London. I den cirka 30 minutter lange præsentation talte Ditlev Engel igen og igen om, at nye ordrer vælter ind hos Vestas, hvilket er sandt. Problemet er blot, at det ikke forklarer det dårlige regnskab. Analytikerne gennemskuede Ditlev Engels spin. Flere tærsk.

… og så er han stædig

Det er, som om Ditlev Engel ikke har lært noget af forløbet de seneste år. Kig på 2009-regnskabet. Da Ditlev Engel præsenterede regnskabet i februar 2010, viste det sig, at han kun havde holdt sit løfte om indtjeningen, men ikke løftet om omsætningen. Det havde Ditlev Engel meget svært ved at indrømme.

Det samme så vi i onsdags. Da han blev spurgt, om han fortrød, at han ikke havde forberedt markedet på det dårlige regnskab, afviste han det og sagde, at han vil fortsætte med at kommunikere med markedet som hidtil. Hm. Ditlev Engel nægter at forstå, at markedet foretrækker realistiske løfter frem for flotte løfter.

Tilsyneladende er han fanget af sin egen måde at udøve ledelse på. Ditlev Engel leder Vestas ved at skabe begejstring, udstråle selvtillid og sætte fantastiske mål for virksomheden, og så er det ikke nemt at indrømme en fejl. Men når en topchef ikke vil indrømme fejl, kommer han til at betale en høj pris i form af en svækket troværdighed.

Hvem vil have tillid til en topchef, som ikke ønsker at lære af sine fejl?

Lær af de tunge drenge

Ditlev Engel er en moderne topleder, og han har skabt imponerende resultater hos Vestas. Respekt for det.

Ditlev Engel hører imidlertid ikke til i den absolutte top i erhvervslivet endnu, og hvis nogen skulle have været i tvivl, så tilbød ugen værdifulde iagttagelser.

Tag nu de rigtigt tunge drenge som Nils Smedegaard Andersen hos Mærsk, Jørgen Huno Rasmussen hos FLSmidth og Niels Jacobsen hos William Demant. De tre kom også med regnskaber forleden. Tre bomstærke regnskaber.

De tre er helt andre typer end Ditlev Engel. De er indadvendte, erfarne og ydmyge. Tre slidere. De arbejder med næsen nede i sporet og har for længst lært, at man ikke skal love mere, end man kan holde. Her i krisen har disse gammeldags topchefer fået masser af kritik, fordi de ikke ville give markedet konkrete løfter på grund af krisens usikkerhed. Til gengæld kommer de nu ud af krisen med deres troværdighed i behold.

Hvad er det, han mangler, Ditlev Engel, når nu hans evner er så indlysende? Måske noget ydmyghed. Måske noget selverkendelse. Måske nogle flere tærsk.

Det er set før, at et vidunderbarn behøver mere end et enkelt nederlag for at få det fulde udbytte af sit talent.