Toiletter er som aktier

Økonomen Tim Harford tager i sin brevkasse i Financial Times stilling til dette glimrende spørgsmål fra en læser: Når jeg kommer ind på et offentligt toilet, hvilket toilet bør jeg vælge, hvis jeg ønsker det toilet, som er brugt mindst af andre?

Tim Harford henter hjælp fra aktiemarkedet, hvor købet af aktier ofte afgøres af, hvilke aktier køberen tror, at resten af markedet har overset. Det kunne være fristende at tage toilettet længst væk, fordi man skulle forvente at det bruges af færrest, men hvis alle andre tænker sådan, så bør man måske være snu og vælge toilettet tættest på?

På aktiemarkedet vælger folk imidlertid mere tilfældigt, end man skulle tro, så Tim Harford har ikke et klart svar. I stedet anbefaler han læseren at se sig godt for, og så citerer han den amerikanske rigmand Warren Buffett for at »risikospredning er en beskyttelse mod uvidenhed«.

Se Tim Harfords brevkasse her.

Se polygami i et nyt lys

I den vestlige verden har vi et kritisk syn på polygami, altså at en mand er gift med flere kvinder på samme tid (nåja, eller det modsatte, men det er sjældnere). Hvorfor egentlig?

Polygami trives mange steder i verden, og hvis man ser på sagen med økonomiske briller, sådan som økonomen Marina Adshade fra Dalhousie University i Canada gør det, så kan polygami rumme adskillige fordele for kvinder og måske endda for samfundet.

På sitet Bigthink.com henter Marina Adshade hjælp i det økonomiske værktøj kaldet Pareto, som handler om at opnå størst mulig økonomisk effektivitet i et samfund. Marina Adshade argumenterer glimrende for sit synspunkt, men hun imødegås af Joseph Henrich, en antropolog fra University of British Columbia.

Joseph Henrich vurderer, at polygami vil efterlade en stor gruppe af enlige mænd, og vi ved alle, at sådan en flok frustrerede mandfolk hurtigt begynder at opføre sig dumt. Det vil ikke være samfundsmæssigt optimalt.

Læs mere her.

Indiens nye dilemma

I Indien er rugemødre blevet en milliardforretning, men et lovforslag er på vej med et indgreb.

I de seneste år har Indien taget et kæmpespring fremad og har sprunget flere økonomiske udviklingstrin over. Landet er blevet et servicesamfund for den vestlige verdens økonomi, og mange har opfattelsen af, at rugemødre ikke er udnyttelse af fattige mennesker, men blot et moderne valg, som den enkelte træffer som en vej ud af fattigdom. Forkert, lyder kritikken på sitet Slate. Bag det nye Indien holder en gammel kultur mange mennesker i uvidenhed, og det liberale synspunkt om, at et oplyst menneske frit bør kunne træffe sit eget rationelle valg, holder simpelthen ikke. En moderne konflikt mellem økonomi og kultur.

Se historien på Slate her.

Skattelettelse til hvem?

Hvis man skal give en skattelettelse for at øge efterspørgslen, bør man så lette selskabsskatten, eller bør man lette skatten for de mindste indkomster? Det er et varmt spørgsmål her i landet – og også i USA. Tjek kommentator Ezra Kleins blog hos Washington Post, hvis du vil se en hurtig gennemgang af synspunkterne for og imod.

Se Ezra Kleins blog her.

Gordon Gekko er tilbage

Kan du huske filmen ’Wall Street’ fra 1987 med Michael Douglas som spekulanten Gordon Gekko? Hans udsagn om, at »Greed is good« er blevet en klassiker, og nu får filmens efterfølger, Money Never Sleeps, snart dansk premiere. Du kan se traileren på Youtube, og Michael Douglas’ citat er allerede på vej til at blive en ny klassiker:

»Someone reminded me that I once said that greed is good, now it seems that it is legal.«

Premieren er 30. september. Du kan se traileren med citatet her.

Finanskrisen på vers

Greg Mankiw er professor i økonomi på Harvard University og en stjerne i den akademiske verden. Tjek hans blog på nettet, hvis du har brug for inspiration.

Advarsel: Øverst i Greg Mankiws blog ligger lige nu en musikvideo, hvor sangeren Merle Hazard synger om ’The Double Dip’. Det lyder frygteligt og bør springes over.

Se Greg Mankiws blog her.