Joseph Stieglitz (sikkert forkert stavet) har nogle beregninger, der viser, at middelklassen i USA er blevet relativt meget fattigere siden 1970. Han peger på, at en af de ting, der han "skjult" denne omfordeling af velstand er kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Det kvinderne har bragt hjem til husstandene har delvis (men kun delvis) kunne kompensere for middelklassemændenes faldende realindkomst. Familierne har så at sige skullet lægge mere og mere arbejdet uden for hjemmet for at opretholde den samme relative levestandard - og alligevel er den amerikanske middelklasse blevet relativt fattigere.

Genialt indlæg - Mere af det. Økonomien synes nogen gange at føle sig løsrevet fra sociologien og den sociale differentiering. Det er den ikke

Som jeg husker det, blev der også givet billige lån til over boligernes værdi.

Rajans teori er meget interessant for så vidt, at VKO´s politik i praksis har været og er at øge uligheden.

Joseph Stieglitz har udtrykt bekymring over travlheden med af få nedbragt gælden til 3% ( EU´s konvergens krav). De massive spareplaner kan medføre, at væksten lider stor skade. Og det vil forlænge krisen og skabe et nyt normalitets begreb, hvor man synes at en ledighed på 10 pct. er helt i orden. Det vil efter JS´s mening kunne medføre recession og øge risikoen for et "double dip" (nedtur - opsving - nedtur - opsving?? som et W).

Sammenholdt med at uligheden stiger ---

"Fordelen" ved bobleøkonomien er imidlertid, at regningen uden videre kan smøres af på alle, og ikke kun de som har festet igennem.

Men hvorfor iøvrigt kun tale om USA - Danmark har sandelig deres egne subprimelån - F.eks. F1'erne.

Uden Lene's flexredning ville vores eget boligmarked sandelig også brase sammen som et korthus.

@ Hr. Pedersen
Jeg går ud fra, at det fordi der er arbejdet seriøst med problemstillingen i USA.
VKO styrer mod minimalstaten. Regningen sender de nedad i systemet, mens de gentager mantraet om, at flere arbejdsløse og kortere dagpengeperiode medfører flere arbejdspladser og mere vækst (vognen foran hesten og HYP!).

Jeg har også tænkt på F1 lånene og de afdragsfri med variabel rente. Hvad sker der når renten stiger??? For den kan vel ikke blive ved med at være så lav???

Hvor regningen havner, ved vi allerede.

Det forrige Lundeindlæg "Check disse 6 økonomiske nyheder" fra 31. august har også et relevant indlæg.

Jamen Hr Lunde , det er da helt rigtigt set det var jo også det der skete her i DK. der kom skattelettelser og man betalte af på udlandsgælden og vores politiske ledelse sagde at staten skam ikke gældsatte sig yderligere for at gøre det ,men de fik jo så provenuet af moms og afgifter af det som folk købte for de lånte penge Og AFR kunne så sige at han havde ikke gældsat landet men---------"det kan da godt være at befolkningen har taget nogle forbrugslån , men det vedgik jo ikke staten som sådan."
Men nu er staten nødt til at spare fordi nu kan staten nok ikke så let låne i udlandet fordi-------husene jo allerede er belånt til over skorstenen, så derfor ser det ud som det gør PT.

Det nærmest videnskabeligt beviser at den socialdemokratiske samfundsmodel er en vindermodel. set overfor den borgerligt librale model hvor man fast og fundementalistisk tror på trickle-down effekten, nej det skaber ikke generel velfærd at give skattelettelser til de rige, det er bevist og dukomenteret det skaber kun rige der giver sig selv mere og mere, og når afstanden til melleklassen og de fattige bliver gabenede stor ja så kolapser systemet, her vil de liberalt borgerlige svare igen med en bølge af bespaelser der skære alt væk.

h'Hvor den socialdemokratiske keynesianske model er stikmodsat, man skaber kun ny vækst ved at skabe nye jobs, dvs samfundet bør invistere under kriser, for at skabe ny vækst. og ved at pumpe penge ud i systemet ja så starter vi motoren igen og nu vil økonomien igen køre af sig selv, den socialdemokratiske fordelings model gør at motoren ikke går i stå. dvs ved at fordele velfærden ligeligt i hele samfundet ved at skære toppen af de suberriges overflod, og fordele den til de svage grupper ja så skabes der dynamik, arbejderes søn bliver ingeniør læge mm, og værdien i samfundet stiger,


Oversat til danske forehold så betyder det, vi beskatter de suberrige der har fået i overflod her i de 9 års borgerligt styre, for at sætte gang i offentligt arbejde, renovering af offentlige bygninger bygningen af veje broer og ligende, renovering af vores kloaker, og dette gør vi precist nu ja hvor krisen stadigt er igang, dvs prisen pr håndværker time den er faldet, og opgaverne ja de er ikke nye, kun er tidspunket anderledes. ja det sætter vi igang for lånte penge, når nu økonomien er sparket igang, og det hele igen køre af sig selv ja så har vi offenligeheden nu glæde af de invisteringer vi lavede da vi var i krise, ( næsten alle broer og store vej anlæg lufthavne mm, er faktisk resultat af foregående regeringers ligende politik i dette land) ja så henter vi alle pengene ind i statskassen igen, i form af skatteindtægter fra folk der er i arbejde.

jo vi køber håndværker timer når de pga markdet er blevet billigere og det giver trods rente udgifter til lån, faktisk en lavere udgift pga at samfundet det nu har fået ny vækst der gør prisen på den købte håndværker time billiggere ( inflasion)

dette er sat overfor den borgerlige model ja den vil knække folk til at gå ned i løn for at forbedre konkurance evnen med det. ( frygten for arbedsløshed og velfærds derut). Denne model gør kun de rige rigere og selve samfundet fattigere.

Vores samfund det bruger PT ca 150% for meget energi og dette kan løses. ja det kræver ikke nye opfindelser, nej det kræver kun offenligvilje når vi som samfund forbruger mindre energi i en verden hvor energi bliver dyre ( klima kommisionen) ja så gør vi samfundet rigere ( som vi gjore da vi byggede veje mm i forgangne kriser).

nej den borgerlige nyliberale model gør kun samfundet fattigere det dræner samfundet for fremtidige invisteringer, og den ødelægger hele områder i landende ( udkantsdebatten) sat overfor den socialdemokratiske keynesiansk model der gør samfundet rigere bevare et levedygtigt samfund i hele samfundet også i den såkaldte udkant.