Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 7. sep 16:25

Tjek disse 7 økonomiske nyheder på nettet

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kom igen, Tiger Woods

Det amerikanske erhvervsmagasin Forbes har kåret golfspilleren Tiger Woods til at være den første sportsudøver, der har tjent over 1 milliard dollar. Herregud, små 6 milliarder kroner er da et pænt beløb, men småpenge i det store perspektiv.

Tiger Woods udfordres i det nye nummer af det historiske tidsskrift Laphams Quarterly. Her skriver professor Peter Struck fra University of Pennsylvania, at historiens rigeste sportsudøver levede i det gamle Rom. Han hed Gaius Appuleius Diocles, og han var stjernen, når det gjaldt hestevæddeløb. Dengang var der færre sportsgrene end i dag, så en stjerne kunne virkelig score kassen, og Gaius holdt sig på toppen i 24 år. Hvis man regner hans præmieindtægter om til nutidens penge, svarer det til 15 milliarder dollar.

Peter Struck vurderer, at selv uden snavs med fremmede damer havde Tiger Woods ikke kunnet matche Gaius Appuleius Diocles.

Læs mere her.

Se også “Her er nøglen til at forstå Tiger Woods“ 

Økonomisk legetøj 1

Flere og flere økonomer twitter. Hvis du vil have et hurtigt overblik over de bedste økonomer, tænketanke, institutioner og journalister, som du kan følge, så har Wall Street Journal netop udgivet en liste over de bedste. Et fint lille værktøj, der blandt andet viser, at 6.172 følger økonomen Tim Harfords morsomme brevkasse hos Financial Times. Humor er populært, også blandt økonomer.

Se overblikket her.

Økonomisk legetøj 2

Danmarks Statistiks interaktive danmarkskort kom med en ny version i forgårs, hvor du kan klikke dig frem til geografiske forskelle rundt om i landet. For eksempel kan du med nogle få klip se, hvordan det især er i yderområderne, at der er flest ældre mennesker. De højeste andele er omkring 25 procent, men de laveste er omkring 10 procent i omegnen af København.

Se det her.

Ben Bernanke om krisen …

I USA er den såkaldte Financial Crisis Inquiry Commission i gang med at finde ud af, hvordan finanskrisen opstod. Forleden var centralbankdirektør Ben Bernanke i vidneskranken.

På Washington Posts site kan du se et udskrift af Ben Bernankes udsagn. Interessant læsning. Ifølge Ben Bernankes udsagn er udtrykket ’Too big to fail’ – for stor til at lade gå ned – ikke blot en påstand, men realitet. For de store banker gælder det, at politikerne er nødt til at bruge penge på at redde dem, fordi samfundets omkostninger ville være endnu større, hvis bankerne brød sammen.

Læs Ben Bernankes vidneudsagn her.

… og om krisens lære

Under ovennævnte høring spurgte et nysgerrigt medlem af kommissionen ham om, hvilke bøger eller artikler man burde læse om finanskrisen, hvis man vil lære noget, skriver sitet Economix. Ben Bernanke tænkte sig godt om og nævnte så disse tre ting:

1) Yaleprofessor Gary Gordons artikler om ligheder mellem historiens forskellige finanskriser, 2) Princetonprofessor Markus Brunnermeiers arbejde om dynamikken, der opstår under panik i markedet og 3) forfatteren Liaquat Ahameds bog ’Lords of Finance: The Bankers Who Broke the World’ om krisen i historisk belysning.

Se de præcise links her.

Lynguide til Goldman

Når vi nu er ved det med høringer, så bør du tjekke sitet Huffington Post. I foråret måtte Goldman Sachs og bankens leder, Lloyd Blankfein, til høring i Senatet for at udrede bankens rolle i forhold til finanskrisen. Huffington Post har klippet hele høringen sammen til fem underholdende minutter.

Se de fem minutter her.

Åh nej, Lionel Richie

Ugens advarsel: I sidste uge gjaldt advarslen den rædselsfulde sang om ’Double Dip’ på bloggen hos økonomen Greg Mankiw. Nu viser det sig, at den britiske snackproducent Walkers har hyret sangeren Lionel Richie til at skamskære sin smukke ’Say you, say me’ til en 41 sekunders reklame, hvor han synger og spiser chips. Foreløbig har filmen fået cirka 70.000 hits på YouTube.

Fremragende markedsføring, men hvis du holder af Lionel Richie, skal du ikke se den.

Du kan se filmen her.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.