Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 12. sep 09:19

Her er tjeklisten til balladen om Vækstforum

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Regeringens økonomiske tænketank, Vækstforum, er omsider blevet synligt. Før mødet torsdag og fredag skældte erhvervslivets topchefer ud på politikerne, fordi tiden i Vækstforum bliver brugt på at snakke. Topcheferne vil have handling, men det fik de ikke.

Efter lang tids frustration over landets politikere fik erhvervslivet frit løb for følelserne denne uge. Det skete op til mødet torsdag og fredag i den økonomiske tænketank, det såkaldte Vækstforum.

Før mødet havde regeringen lavet et notat, der beskrev ti udfordringer for dansk økonomi. Trods et helt års snak i Vækstforum var der ingen initiativer. Ikke et eneste forslag til, hvad regeringen vil gøre ved de store udfordringer, som landets økonomi står over for. Det gav ballade.

Topcheferne slap håndtaget, simpelthen. Kritikken kom ikke fra dem, der er med i Vækstforum, men fra topchefer, der ikke er en del regeringens forum. Hårdest i deres kritik var Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk, Niels Due Jensen, Grundfos, og Jens Bjørn Andersen, DSV. Tre rigtigt tunge drenge. Og så var Asger Aamund også på banen.

Hvad er så status oven på mødet?

1. Er topcheferne stadig sure?

I Vækstforum er topcheferne faldet ned. I hvert fald for en stund. Det er folk som Nils Smedegaard Andersen fra Mærsk, Niels Bjørn Christiansen fra Danfoss, Peder Tuborgh fra Arla og Peter Schütze fra Nordea. De blev talt til ro i løbet af torsdagen, og de holder deres knyttede næver i bukselommerne, fordi de lod sig overbevise om, at voldsomme politiske beslutninger kun kan træffes langsomt. Vælgerne skal modnes, og den slags tager lang tid.

Som et signal om, at erhvervslivets folk i Vækstforum bakker op om projektet, blev en af dem, formanden for Danmarks Vækstråd, Lars Nørby Johansen, taget med til pressemødet fredag.

2. Kan Lars Rebien tælle til 90?

I erhvervslivet noterer de sig, at Lars Rebien Sørensens forslag om, at regeringen og oppositionen bør sætte sig sammen og lave en økonomisk plan, blev mødt med hovedrysten på Christiansborg. I bedste fald tog de ham ikke alvorligt, i værste fald syntes de, at manden opførte sig som en klovn.

På det gode, gamle Christiansborg er spillereglerne de samme, som de har været det i mange år; du skal kunne tælle til 90, og hvis du ikke forstår det, så må du forberede dig på at blive mødt med en hånlatter. På Christiansborg er alt som det plejer at være.

I verdenen uden for Christiansborg ændrer spillereglerne sig imidlertid i disse år. I erhvervslivet ser de hver dag, hvordan de økonomiske udfordringer vokser, og eftersom de lever i en international hverdag, hvor de træffer hurtige beslutnignnger under tidspres, så begriber de ikke, at politikerne vrider hænder, frem for at tage fat på problemerne. Når Lars Rebien Sørensen siger, som han siger, så betyder det ikke nødvendigvis, at manden er en landsbytosse, men at han lever i en kommerciel verden langt væk fra Christiansborg.

Et moderne kultursammenstød.

3. Støtter LO Vækstforum?

Regeringens taktiske indsats før mødet i Vækstforum gik ud på at få LO’s formand, Harald Børsting, til at støtte notatet med de ti udfordringer. Det lykkedes, og Harald Børsting er enig i diagnosen, sagde han i fredags. Eller er han?

Harald Børsting fik pillet et punkt ud af notatet, hvor der stod, at de danske lønninger er høje. Det var en indrømmelse fra regeringen til LO og fjerner en mulig tvivl om, at løn aftales frit mellem LO og DA. Til gengæld er et nyt afsnit om konkurrenceevnen sat ind på samme plads i diagnosen. Og budskabet er stort set det samme som før, nemlig at lønomkostningerne i Danmark er steget mere end i udlandet de seneste år.

Hvis regeringens embedsmænd efter den manøvre har siddet og grinet i skægget hen over øllerne fredag eftermiddag i Statsministeriet, forstår man dem godt.

4. Hvad taler Vækstforum om?

Fredagen blev brugt på at høre et oplæg af Singapores finansminister, Tharman Shanmugaratnam. Han var inviteret til mødet i Vækstforum for at fortælle, hvordan et lille land med fem millioner indbyggere og uden naturressourcer kan klare sig i konkurrencen med Kina.

Den korte version: Tharman Shanmugaratnam fortalte om et samfund med et tæt samarbejde mellem staten, virksomhederne og fagbevægelsen. Singapore ønsker at have social mobilitet og at skabe en kultur præget af vilje til hårdt arbejde.

Det gør de med en effektiv kombination af lave skatter, lav understøttelse og et samfund, hvor folk hele tiden motiveres til at knokle. For eksempel kan alle forældre – også de fattige forældre – få deres børn ind på en attraktiv skole, hvis de arbejder for det, og hvis barnet kvalificerer sig.

Singapores udgifter til forskning og udvikling svarer nogenlunde til de danske udgifter, men i Singapore prioriterer de udgifterne hårdt, og langt de fleste ressourcer bruges på naturvidenskabelig forskning.

Tharman Shanmugaratnam fortalte om et mønstersamfund. Han fortalte ikke ret meget om de fattige gæstearbejdere, som er med til at holde Singapores økonomi kørende, om den sociale ulighed – eller om fraværet af en fri presse. Hvis det danske Vækstforum vil hente inspiration i Singapore, hvad vil det så være? Formentlig i det tætte samarbejde mellem den offentlige og den private sektor.

5. Næste skridt i Vækstforum?

Først kommer et teknisk møde i november og så to ekstra møder i januar og marts. Regeringens strategi er, at arbejdet i Vækstforum skal gå langsomt, og konkrete forslag dukker først op i starten af det nye år.

I øvrigt viser forløbet fra mødet torsdag og fredag, at regeringen vil forsøge at skabe enighed i Vækstforum. Egentlig er Vækstforum bare en tænketank, en samling forskellige mennesker, som er uafhængige og uden et politisk mandat. Alligevel satser regeringen på at holde sammen på tropperne, så man kan komme med forslag, der har opbakning fra et enigt Vækstforum.

Det betyder, at de reelle nøglepersoner i Vækstforum de kommende måneder bliver LO’s Harald Børsting og Dansk Metals Thorkild E. Jensen.

Læs regeringens notat om de ti udfordringer her.

Læs også: Mødet i Vækstforum i dag kl 14: De skjulte dagsordener.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.