Den økonomiske krise endte gudskelov ikke med en depression, eller gjorde den? I et spændende blogindlæg på The New Republic, argumenterer bloggeren John B. Judis for, at recessionen vi netop har gennemlevet i virkeligheden var en depression, og hvorfor forskellen på disse to ord, kan få stor betydning for hvordan USA kommer ud på den anden side.

En alvorlig ordleg

Begreberne “recession” og “depression” blev oprindeligt brugt for at nedtone en debatten i en økonomisk nedtur. Man ville undgå at bruge ord som “panik” eller “krise”. Den amerikanske præsident fra 1929-1933, Herbert Hoover, valgte bevidst kun at snakke om en “depression”, og først i 1931 tog han ordet “great depression” i sin mund.

Ifølge Judis har vi oplevet den samme slags ordleg, eller italesættelse under den seneste krise. Da man tilbage i 2007-08 stod overfor den overhængende fare, at USA ville lide under en stor depression som man så det i 30′erne, var kommentatorer og økonomer ikke sene, til at genoplive udtrykket “great recession” som blev brugt om krisen i 80′erne. Det var simpelthen vigtigt at mane til besindighed, og understrege at 30′ernes krise ikke kunne ske igen.

Men har den krise, som vi netop har gennemlevet, ikke meget mere tilfælles med depressionen i 30′erne, end recessionerne som Amerika oplevede i efterkrigstiden? Det mener i hvert fald John B. Judis.

Trods forskelligheder, som at der f.eks. var langt højere arbejdsløshed i 30′erne, peger Judis på tre punkter hvor den nuværende krise, i langt højere grad minder om depressionen end efterkrigstidens recessioner:

1) Den finansielle krise

Både i 1929 og 07-08 var nedturen foranlediget og forværret af en finansiel krise. I 1929 var det børskrakket som kickstartede krisen, mens de såkaldte subprimelån (boliglån) havde stor skyld i den nuværende krise.

2) Overkapacitet i ledende industrier

Det er også karakteristisk, at nogle af de ledende industrier stod overfor langsommere vækst i årene før kriserne. Før depressionen i 30′erne begyndte produktionen af biler og sporvogne at aftage, mens man i årene før 2007 netop så aftagende vækst i it- og telebranchen, boligmarkedet og bilindustrien i USA.

3) Den globale dimension

Det sidste punkt som Judis påpeger i hans argumentation for, at vi netop har gennemlevet en depression, er den globale dimension af krisen. I recessioner bliver ét lands nedtur som regel lettet af et andet lands optur, men under depressioner bliver krisen global. I 30′erne og den sidste halvdel af 00′erne hærgede krisen ikke kun på det amerikanske kontinent, men bredte sig videre til Europa og dele af Asien.

Judis mener, at vi må indse alvoren i krisen vi netop har gennemlevet, og at det kan være farligt hvis denne bliver gemt i en diskurs. Indtil politikerne i Kongressen og det Hvide Hus anerkender dette, og efterfølgende viderebringer budskabet til befolkningen, vil det være svært at grave USA ud af det økonomiske hul, som landet befinder sig i.

Du bør også læse disse indlæg:

USA: Ulighed er skyld i finanskrisen

Dr. Doom: Sådan undgår vi en ny finanskrise

Tag den økonomiske temperatur på Starbucks

Følg mine daglige opdateringer på Facebook og Twitter: