SAS fik en ny topchef, Novo Nordisk fik en synlig kronprins, DSB dummede sig, TDC blev reelt sat til salg, og DI er kommet i tidnød. Der var fart på i erhvervslivet i denne uge.

Topcheferne havde masser at sladre om i denne uge, men hvad talte de om? Her er de fem mest populære emner:

1. Rickard Gustafsons farlige hop

SAS får ny chef, og det bliver svenske Rickard Gustafson fra Codan/Trygg-Hansa. Et ret overraskende valg faktisk.

Rickard Gustafson hopper fra den ene ende af erhvervslivet til den anden ende. Han kommer fra forsikringsbranchen, og når de i erhvervslivet skal være ondskabsfulde, kalder de forsikringsbranchen for et beskyttet værksted. Pæne mennesker, loyale kunder, rolige omgivelser.

Nu skal Rickard Gustafson arbejde i luftfartsbranchen. Barske folk, illoyale kunder, kaos. En kamp på liv og død.

Hvordan skal det gå? Vi får se, men Rickard Gustafson husker vel et par tricks fra tiden, før han kom til pæne Codan/Trygg-Hansa. Han startede karrieren som brutal konsulent hos Andersen Consulting, så han ved godt, at man ikke kommer langt med at være sød og rar.

2. Hold øje med Kåre Schultz

Den oversete nyhed i denne uge var, at Kåre Schultz fra Novo Nordisk skal være bestyrelsesformand for bryggeriet Royal Unibrew. Hvem er han? 49-årige Kåre Schultz er den uofficielle kronprins i Novo Nordisk, hvor han sidder med det globale ansvar for produktion og salg. En hård negl, og derfor har de internt givet ham det naturlige navn Hard-Kåre.

I forvejen sidder Kåre Schultz med i bestyrelsen hos Lego, men posten i Royal Unibrew er den første formandspost. Ikke en kæmpestor post, bevares, men et fornuftigt et skridt på vejen til at blive en rigtig tung dreng. Hvis ikke Kåre Schultz gør noget dumt, afløser han Lars Rebien Sørensen om nogle år.

3. Søren Eriksen glemte noget

DSB’s unge og ambitiøse topchef Søren Eriksen på 41 år er så småt ved at blive bemærket i erhvervslivet. Forleden kom han med en glad nyhed om, at DSB ville tilbyde ydelser inden for mobiltelefoni.

Desværre havde Søren Eriksen ikke orienteret trafikminister Hans Chr. Schmidt (V), og da det trak op til ballade, valgte ministeren den nemme løsning og stoppede initiativet. Hans Chr. Schmidt blev rost i Ekstra Bladets leder, nok højdepunktet i hans karriere.

Hvis man imidlertid ser koldt på tingene, var ideen med DSB Talk god.

DSB vil skabe loyalitet hos kunderne, men Søren Eriksen var for hurtigt ude, simpelthen, hvilket i øvrigt fortjener en kompliment. Hvornår har DSB sidst været for hurtigt ude med noget?

Det er nye tider i DSB, men det er svært at arbejde kommercielt, når man har staten som ejer. Surt for Søren Eriksen, der ellers har vist sig at have en glimrende politisk næse og faktisk har skabt ro blandt politikerne i DSB’s bagland. Men okay, når sagen er glemt, og når Søren Eriksen får kløet Hans Christian Schmidt bag øret, så kommer initiativet tilbage igen. Blot under et nyt navn.

4. Henrik Poulsen mumler i TDC

I fredags kunne Henrik Poulsen hos TDC fortælle, at han har fundet en køber til TDC’s selskab Sunrise i Schweiz. Pris: 19 mia. kroner. I flere år har Henrik Poulsen forsøgt at komme af med det schweiziske datterselskab, fordi det stritter hos TDC, der vil fokusere på Norden.

Han er presset, Henrik Poulsen, fordi han har fem aggressive kapitalfonde som ejere, og de er utålmodige efter at hente deres profit hjem på investeringen i TDC. Nu er målet inden for rækkevidde, og det betyder, at TDC skal sælges.

Det taktiske spil i den slags går ud på at være forsigtig, indtil salget erklæres officielt. TDC skal sælges til en høj pris, og det kræver, at nyheden får den rigtige timing i markedet. Derfor valgte Henrik Poulsen at mumle, da han blev spurgt om, hvorvidt salget af Sunrise fjerner den sidste hindring for salget af TDC.

Her hjælper vi ham gerne med at sige det tydeligt: Ja, Henrik Poulsen er ved at sælge TDC, og hvis han er heldig, er TDC solgt inden nytår.

5. Det haster hos DI

Hvem skal være ny topchef i DI? Alle taler om det, og hos de ansatte i DI vokser utrygheden. Hos lobbyisterne i Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri og Finansrådet taler de ligefrem om, at det er synd for rivalerne hos DI, og så må det svære slemt.

Hvorfor tager det så lang tid? Svært at sige, men DI-toppen bliver snart nødt til at tage en beslutning. Ikke kun fordi vi nærmer os DI’s årsdag tirsdag 28. september, men af en vigtigere grund.

Jo længere tid der går, jo mere vil det blive opfattet, som om stærke kandidater har sagt nej. Konsekvensen bliver, at den nye direktør får en svag autoritet. Herregud, stakkels mand, vil folk tænke, du var åbenbart ikke det første valg.