I sidste øjeblik er en af landets største banker, FIH, reddet fra at ryge ud over afgrunden. Udadtil ser forløbet fredeligt ud, men stærke politiske og økonomiske interesser støder mod hinanden i sagen. Regeringen, pensionskasserne og erhvervslivets lobbyister ligner vindere, mens Danske Bank og Nordea ligner tabere.

Landets sjettestørste bank, kriseramte FIH, er netop blevet reddet. Det var i sidste øjeblik. Om blot en uge udløber garantien fra statens bankpakke 1, og uden en ny ejer ville FIH næppe have overlevet. Nu bliver banken overtaget af pensionskasserne ATP og PFA, svenske Folksam samt privatpersonen Christian Dyvig.

Man forstår godt, at FIH’s trængte direktør, Henrik Sjøgren, jubler og taler om, at han har fået en fantastisk ejer.

Ja tak, Henrik Sjøgren, du var få dage fra, at din bank kunne ryge i afgrunden, og nu får du landets største pengetank ATP i ryggen. Du får endda lov til at beholde dit job. Tillykke.

Regeringen får hjælp til vækst …

Manøvren omkring FIH skal ses i lyset af et indædt slagsmål mellem stærke økonomiske kræfter i det danske samfund.

Erhvervslivet og deres lobbyister i DI har i flere år råbt og skreget om, at bankerne ikke vil låne virksomhederne penge, mens bankerne og deres lobbyister i Finansrådet har afvist påstanden. Midt i slagsmålet står en usikker økonomi- og erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), som har magtfulde og rige venner hos både DI og Finansrådet, og han tør ikke at vælge side i det giftige slagsmål.

Nu får Brian Mikkelsen en løsning foræret. En appelsin falder ned i hans turban. FIH er en erhvervsbank, og forventningen er, at FIH med ATP’s troværdighed i ryggen vil skrue op for udlån til erhvervslivet. Det vil kunne afslutte balladen om kreditklemmen og måske løbe den økonomiske vækst i gang, som regeringen har så hårdt brug for.

På højt niveau har regeringens embedsmænd nikket til handlen undervejs. De involverede parter har læst signalet sådan, at regeringen foretrak, at FIH blev overtaget af konsortiet med ATP. Den anden mulige køber var en gruppe, hvor den britiske kapitalfond Triton var med. Regeringen frygtede, at gruppen med Triton ville slanke FIH og dermed modarbejde regeringens ønske om, at FIH med nogle solide ejere i ryggen kan øge udlånene til erhvervslivet.

Hvem har noget i klemme her? Det har de store banker, som nu får en stærk konkurrent i FIH og en indirekte modstander i det halvoffentlige ATP.

I disse dage er Peter Straarup hos Danske Bank og Peter Schütze hos Nordea imidlertid tavse. De er sikkert oppe i det røde felt, men de tier eller siger nogle høfligheder, som Danske Banks direktør Henrik Normann gjorde det i medierne i går.

Bankerne er upopulære på Christiansborg og vælger derfor at holde lav profil.

… og lobbyisterne får FIH …

Hvad nu? Ja, nu vil alle vil holde øje med, om FIH leverer varen og skruer op for deres udlån til virksomhederne. Allerede i går kom de første håbe fulde forventninger fra erhvervsøkonomisk chef Kent Damsgaard i DI og økonom Mira Lie Nielsen hos Dansk Erhverv i Berlingske Business.

Hvis ikke FIH lever op til forventningerne, så vil erhvervslivets lobbyister vel råbe op igen, sådan som de har gjort det de seneste år?

Nej, det vil de ikke, og det har en særlig forklaring.

DI’s øverste lobbyist og FIH’s bestyrelsesformand er ikke to forskellige personer, men den samme person, nemlig Hans Skov Christensen. Og selv om han i løbet af kort tid forlader posten som topchef i DI, så fortsætter han hos FIH, og de personlige relationer mellem FIH og de nye ejere hos ATP og PFA vil være stærke.

Ja, mere end det faktisk. Et hurtigt kig på toppen hos ATP og PFA viser et sammenfald af personer, som alle kommer fra de to arbejdsgiverorganisationer DA og DI. I bestyrelsen hos ATP sidder DA’s formand, Jørgen Vorsholt, og DA’s direktør, Jørn Neergaard Larsen. Også DI har to folk i ATP-bestyrelsen. I bestyrelsen hos PFA sidder både Jørn Neergaard Larsen og Hans Skov Christensen.

Ja, direktør Torben Dalby Larsen sidder endda med hele tre steder, hos ATP, hos PFA og hos DA.

Eller for at skære sagen ud i pap: Erhvervslivets lobbyister får nu snor i FIH og vilkårene for bankens udlån til erhvervslivet, og hvis der bliver ballade, så kan de samme mennesker sætte sig om på den anden side af bordet og bestemme vilkårene for erhvervslivets kritik af FIH.

Ganske vist sidder fagbevægelsen med hos ATP, men i denne sag vil fagbevægelsen være enige med erhvervslivets lobbyister, i håb om at et nyt FIH kan være med til at skabe arbejdspladser.

… mens Straarup & co. er tavse

Det ligner en typisk dansk løsning. En stor bank i krise bliver samlet op, og alle de involverede får noget ud af det. Politisk set vil sagen gavne regeringen, fordi den vil kunne skubbe gang i væksten, og finten med kreditklemmen forstås kun af de særligt indviede. Dem, som det går ud over, har deres særlige grunde til at holde kæft, og derfor beholder de deres knyttede næver i bukselommerne. Alt ånder fred og ro.

Hvad siger de på Christiansborg? Ingenting. Tilsyneladende tror politikerne på Christiansborg, at handlen er et almindeligt køb og salg af en bank.

Man må lade erhvervslivets lobbyister, at når de lægger deres hoveder i blød, så er de ganske fiffige.