Udfordringerne står i kø, når Statsministeriets departementschef, Karsten Dybvad, skifter til topposten i DI. Planen er, at Karsten Dybvad først skal starte 1. december, men så lang tid har DI ikke råd til at vente.

Den kommende topchef for DI, Karsten Dybvad, har gjort karriere i både Finansministeriet og Statsministeriet, og det betyder, at han behersker to vigtige discipliner på samme tid: Karsten Dybvad er dygtig til at lave politik, og han kan udøve brutalitet, mens han smiler og ser rar ud.

Karsten Dybvad er en mand, som man nemt undervurderer, og for en topchef er det en værdifuld egenskab. Han har også en stor ledelseserfaring og et internationalt netværk, som DI savner.

Kort sagt, så er Karsten Dybvad absolut kvalificeret til jobbet i DI, så lad os her se nærmere på hans alvorlige udfordringer:

1. Tidsplanen er forkert

Karsten Dybvad skal først starte i DI onsdag 1. december, og sådan en lang ventetid er i strid med alle lærebøger.

DI har været i et ledelsestomrum siden juni, da organisationen fortalte, at forgængeren, Hans Skov Christensen, skulle fratræde, og i de seneste måneder er DI’s svækkelse blevet synlig. DI kom kun igennem med få budskaber hen over sommeren, og på det seneste er DI blevet overhalet inden om, når medlemmer som Niels B. Christiansen, Danfoss, og Niels Due Jensen, Grundfos, markerer sig med krav om økonomiske reformer. Det vrimler nærmest med topchefer i den offentlige debat. Det svækker DI’s autoritet som industriens talerør.

DI kører på halv kraft og har brug for, at Karsten Dybvads tiltræden rykkes frem.

2. Han skal løse en delikat opgave

Karsten Dybvad skal finde ud af, hvordan fremtidens DI skal se ud, og han skal se på temaerne struktur, medlemsservice, politisk indflydelse og internationalt arbejde.

Der ligger ikke en færdig model og venter på den nye direktør, men et oplæg. Det oplyste formanden, Jesper Møller, på mødet i hovedbestyrelsen i forgårs. På baggrund af oplægget skal Karsten Dybvad stå i spidsen for arbejdet med at finde en ny struktur, og det bliver et delikat arbejde.

DI rummer så mange forskellige virksomheder, at det er svært at få en klar profil. Tag klima. Både Vestas med deres vindmøller og Aalborg Portland med deres massive CO2-udledning er medlemmer, så hvordan skal DI få en skarp klimaprofil?

På et pressemøde i forgårs blev Karsten Dybvad spurgt, om DI skal være større eller mindre, men før han kunne nå at svare blev han afbrudt af formand Jesper Møller. Ret klodset. Karsten Dybvad har god erfaring i at tale sort, og Jesper Mølles reaktion afslørede, at dette er en følsom sag.

På et møde for DIs medarbejdere i går, hvor Jesper Møller præsenterede Karsten Dybvad, understregede formanden, at medarbejderne ikke skal tro på alt hvad de læser i avisen og slet ikke forlydender om at DI står over for en slankning.

3. Han skal lære industrien at kende

Karsten Dybvad skal lære det private erhvervsliv at kende, og det er et fremmed miljø for en københavnsk embedsmand.

Hos de små virksomheder rundt om i landet er tonen rå og hjertelig. Ejerne er håndværkere, ikke akademikere. Det er stolte mennesker med deres egne meninger, og de vil se deres nye direktør.

Karsten Dybvad kan se frem til et nyt liv med hyppige møder i DI’s regionale foreninger, hvor det hotte emne er sløvheden, når der skal gives en byggetilladelse henne hos kommunen. Nogle steder har de endda tradition for at slutte mødet med at hænge ud og spise gule ærter, og efter sådan en sen aften er der lang vej hjem fra DI’s regionalforening Thy/Mors.

Der er imidlertid ingen vej udenom. Karsten Dybvad skal ud at møde de brave folk i baglandet, og han skal lære deres fornavne at kende, så han kan dunke dem i ryggen, når han møder dem næste gang.

Udfordringen er tilsvarende stor, når Karsten Dybvad skal lære topcheferne i store virksomheder som FLSmith, Grundfos og Coloplast at kende. Formentlig tror Karsten Dybvad, at han kender de menneskers livssyn allerede, men han vil opdage, at tankegangen i landets største virksomheder er kommerciel i et omfang, som ingen embedsmand på Slotsholmen forstår, før han/hun bliver en del af deres hverdag.

4. Danskerne skal elske industrien

Som topchef for et nyt DI skal Karsten Dybvad sætte en ny politisk vækstdagsorden. Hvis det skal lykkes, skal det være en bred og folkelig dagsorden. Glem alt om, at topskatten skal ned, sådan som DI plejer at kræve det, eller at selskabsskatten skal ned, sådan som regeringens ministre er begyndt at kræve det. Sådanne krav samler ingen folkelig opbakning og er nemme at skyde ned for den røde blok.

Nu skal danskerne forstå, hvor deres velfærd kommer fra, så de lærer at elske industrien.

5. Han skal være lobbyist

Karsten Dybvad er vant til, at folk kommer til ham, nu bliver det modsat.

Nu skal Karsten Dybvad være lobbyist og kæmpe for at komme ind til beslutningstagerne; han skal bede om at få et møde med en minister. Han skal være sælger, ikke køber.

Karsten Dybvad skal endda skabe sig en offentlig profil. Han skal ud i det offentlige rum og slås, derude, hvor folk skændes og er usaglige, derude, hvor han skal blotte sin personlighed og ind imellem kæmpe for sager, som han er personligt uenig i.

Alt dette har Karsten Dybvad tænkt igennem for længst, naturligvis, men det skal blive interessant at se ham tage springet.