Nobelpris i økonomi 1

Vi nærmer os årets højdepunkt blandt økonomer. Mandag 11. oktober får vi navnet på årets nobelpristager i økonomi.

I sidste uge fortalte jeg om erhvervssitet Thomson-Reuters bud på modtageren, og nu har Harvard University lavet en konkurrence, hvor du kan byde ind med forslag. Det koster 1 dollar per navn, og de, der gætter rigtigt, deler puljen. Du kan stadig komme med forslag, og først på søndag offentliggøres buddene. Jeg spiller ikke, men hvis jeg gjorde, ville jeg spille på Harvards egen professor Alberto Alesina.

Se mere her.

Nobelpris i økonomi 2

Den populære tv-serie om familien Simpsons havde sæsonpremiere i USA i sidste uge, og familien tog forskud på Nobelprisen i Økonomi.

Familiens kloge datter, Lisa, havde sine venner på besøg, og de gættede på, hvem der fik prisen. Lisa gættede på professor Elhanan Helpman fra Harvard, men hun tog fejl. Det blev Martin, der gættede rigtigt, og hans gæt har straks gjort professor Jagdish Bhagwati fra Columbia University til en af favoritterne.

Se mere her og her.

Nobelpris i økonomi 3

Yoram Bauman er en sjov økonom (de findes faktisk). Yoram Bauman lever af at være stand-up-komiker og fortælle økonomiske jokes rundt om i verden, og nu har han fået den ultimative anerkendelse.

Superprofessor Greg Mankiw linker til Yoram Baumans seneste stand-up, hvor han i anledning af den kommende prisuddeling fortæller om de tidligere nobelprisvindere i økonomi. De fik nyheden per telefon af Adam Smith fra priskomiteens sekretariat, og eftersom Adam Smith er navnet på historiens mest berømte økonom, troede de, at det var en joke, da en person med det navn ringede og fortalte, at de havde vundet

Få dig et hurtigt grin med Baumans stand-up. Varighed: 6.49 min.

Se mere her.

Økonomisk teori i krig

I økonomisk teori taler de indimellem om at tænke kontraintuitivt.

På det politiske site Mother Jones gennemgås en række nye og gamle eksempler, og et af dem er dette: Under Anden Verdenskrig mistede Storbritannien mange fly under sine bombetogter over Tyskland. Derfor ville briterne forstærke flyene, men hvorhenne? Briterne kiggede på de fly, der vendte hjem fra bombetogterne med skudhuller, og der, hvor skudhullerne var, forstærkede briterne flyene.

Klogt eller uklogt?

Uklogt. Flyene, der kom hjem med skudhuller i, kunne jo faktisk flyve, mens de fly, der ikke kom hjem, åbenbart var ramt mere sårbare steder. Professor Abraham Wald regnede sig derfor frem til, at det gjaldt om at forstærke flyene de steder, hvor de ikke havde skudhuller.

Se mere her.

Lav afgift reddede liv

Vores liv styres som bekendt af pengene. Derfor vil denne nyhed ikke overraske økonomer:

Det økonomiske site bakadesuyo.com refererer en artikel fra det videnskabelige tidsskrift Economics Letters, hvor en undersøgelse viser, at dødeligheden faldt med 17 procent, dagen før Sverige indførte en lavere arveafgift i 2004/05.
Forklaringen var, at folk holdt sig i live lidt ekstra tid, så deres arvinger kunne få mere glæde af arven.

Et forskningsresultat, som bør skabe begejstring blandt vore politikere. Når såkaldte økonomiske incitamenter ligefrem kan få mennesker til at leve længere, så er der i princippet ingen grænser for, hvor meget man kan påvirke folks adfærd.

Se mere her.

Østtyske brands lever

Den tyske genforening fejres i disse dage. Genforeningen var hård ved de østtyske virksomheder, og kun 17 procent af dem overlevede, men nu viser det sig, at overraskende mange af de gamle østtyske brands trives storartet, skriver amerikanske BusinessWeek. Det gælder for eksempel Vita (cola), Zeha (sko) og f6 (cigaretter).

BusinessWeek oplyser dog, at mange østtyskere køber produkterne på grund af gammel vane og ikke på grund af produkternes kvalitet.

Se mere her.