Krisen i Alm. Brand er en lærebog i, hvordan man ikke bør lede en virksomhed. Her er et kig bag tallene i Alm. Brand, som netop har varslet en ekstraordinær generalforsamling 28. oktober.

Hos finanskoncernen Alm. Brand er de i krise og har nu brug for 1,5 mia. kroner ny kapital.

Når krisen i Alm. Brand er værd at iagttage, er det, fordi den er lærerig. En pædagogisk lækkerbisken, hvor man på samme tid kan studere en forkert strategi, et personsammenfald i ledelsen og magtesløse aktionærer.

Lad os se nærmere på, hvordan direktør Søren Boe Mortensen og bestyrelsesformand, gårdejer Jørgen H. Mikkelsen har bragt Alm. Brand i sådan en situation. Her er et bud på deres værktøjer:

1. Læg en forkert strategi

Strategien i Alm. Brand er anderledes end hos andre virksomheder i finansverdenen. Hos Alm. Brand tilbyder de kunderne to forskellige ting på samme tid, nemlig bank og skadesforsikring.

Søren Boe Mortensens ide er, at inden for skadesforsikring er kunderne ret flygtige, og eftersom bankkunder er mere trofaste, så bør det være nemmere at knytte forsikringskunderne til sig, når man også har dem som bankkunder.

Ideen lyder rigtig, men i praksis har den ikke virket, fordi kundernes behov er helt forskellige.

I øvrigt taler logikken imod Alm. Brand. Hvis strategien var god, ville konkurrenterne sikkert kopiere den, men det gør de ikke.

Da finanskrisen ramte banken hos Alm. Brand, blev det en katastrofe. Banken havde satset på ejendomme og pantebreve, og på grund af virksomhedens særlige strategi ramte tabene hele Alm. Brand og dermed også forsikringen.

2. Hold fast i den forkerte strategi

Når en virksomhed med en usædvanlig strategi lider store tab, vil ledelsen normalt lægge en ny strategi.

Hos Alm. Brand gør de det modsatte. Søren Boe Mortensen holder fast i strategien med at rumme bank og forsikring, så han nøjedes med at skifte bankens ledelse ud og har trukket banken ud af de risikable forretninger. Alm. Brands overordnede strategi er uændret.

Markedets vurdering er ret ubarmhjertig: Aktiekursen er i dag lavere end i de mørke stunder i finanskrisen. Hos konkurrenterne er det omvendt.

3. Glæd dig over en svag ejer

Hverken Søren Boe Mortensen eller Jørgen H. Mikkelsen vil gå af for at lade nye kræfter komme til, og de behøver ikke at frygte aktionærerne.

Alm. Brand er ganske vist børsnoteret og har mange kritiske aktionærer, men hovedaktionæren er en fond eller snarere en forening, som hedder Alm. Brand af 1792 fmba, og deroppe sidder mennesker, som er venligt stemte over for virksomhedens ledelse.

Faktisk er det de samme mennesker.

Formanden for Alm. Brand af 1792 fmba er Jørgen H. Mikkelsen, og direktøren hos Alm. Brand af 1792 fmba er – Søren Boe Mortensen.

4. Lad aktionærerne betale

Ledelsen i en virksomhed skal løbende vurdere, hvad der tjener aktionærerne bedst.

Hvis ledelsen i Alm. Brand havde et koldt blik på tingene, ville den splitte virksomheden op. I branchen vil mange gerne købe den værdifulde skadesforsikring, og så kunne man afvikle den kriseramte bank.

Ledelsen ville på den måde gøre sig selv arbejdsløs, men aktionærerne ville få nogle penge ud af deres investering frem for at se til, at aktierne falder yderligere i værdi.

Som nævnt holder Alm. Brand imidlertid fast i strategien, og derfor har de brug for at få yderligere kapital fra aktionærerne. Det betyder, at pengekassen hos hovedaktionæren tømmes for at købe nye aktier, og for de små aktionærer betyder det, at deres ejerandel udvandes, hvis de ikke køber nye aktier.

5. Frygt ikke generalforsamlingen

På generalforsamlingen torsdag 28. oktober bliver der ballade. Adskillige aktionærer vil skælde ud over, at ledelsen har bragt virksomheden i denne fortvivlede situation, og at ledelsen endda vil blive siddende og oven i købet køre videre med den hidtidige strategi.

Jørgen H. Mikkelsen og Søren Boe Mortensen behøver dog ikke at frygte noget. Hovedaktionæren fører det store ord på generalforsamlingen, og eftersom de begge to sidder med til højbords hos hovedaktionæren, kan de små aktionærer råbe og skrige, uden at de får indflydelse af den grund.