Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 14. okt 07:23

Nedtællingen er i gang i Amagerbankens top

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rigmanden Karsten Ree vil vælte Amagerbankens formand, Niels Erik Nielsen, og nu skal en ny generalforsamling 10. november afgøre magtkampen én gang for alle. Trods Niels Erik Nielsens mange tricks ser det ud til, at han omsider er færdig i Amagerbanken.

Kaos fortsætter i Amagerbanken. Nu er storaktionæren, Karsten Ree, og bestyrelsesformanden, Niels Erik Nielsen, i et åbent opgør om magten, og Karsten Ree vil vælte formanden på en generalforsamling onsdag 10. november. Sent i går hævdede Karsten Ree endda i TV2 Finans, at Niels Erik Nielsen har brudt en aftale om at gå af.

Utroligt, at det kan komme så vidt.

Hvis blot de to levede op til de uskrevne spilleregler i erhvervslivet, var det ikke kommet til denne kaotiske situation.

Tag nu bestyrelsens formand, Niels Erik Nielsen. Han ved godt, at situationen i banken kræver et offer. Det er nødvendigt at sende et tydeligt signal til Christiansborg og til offentligheden, nemlig at det får konsekvenser for ledelsen, når en bank bliver kørt mod afgrunden.

Amagerbanken blev reddet, javel, men som bekendt skyldtes bankens krise, at den siddende ledelse havde gjort banken sårbar, før finanskrisen kom. Sådan en ledelse kan ikke forvente at blive siddende.

Hvis Niels Erik Nielsen ville respektere det vilkår, så var han smuttet nu, men han vil først gå af, når banken kommer ind i mere smult vande. Det er ikke endnu og han vil slet ikke gå på den her ydmygende måde, hvor han skal smides ud.

Karsten Ree tumler rundt

Heller ikke storaktionæren, Karsten Ree, lever op til spillereglerne.

Karsten Ree er iværksætter og er vant til at gøre, som det passer ham. Normalt når en stor aktionær vil af med en bestyrelsesformand, taler han stille og roligt med de øvrige store aktionærer, og hvis han får opbakning, laver han en aftale med formanden, som derefter går frivilligt.

Intet tyder på, at Karsten Ree har forsøgt at gøre det på den måde, og hvis han har, er det ikke lykkedes. Under alle omstændigheder gælder det om at undgå uro i en virksomhed, men Karsten Ree har i hele forløbet gjort det modsatte.

Karsten Ree som stor aktionær i en børsnoteret virksomhed er som en elefant i en porcelænsbutik.

Jørgen Brændstrup står for tur

Hvis Niels Erik Nielsen væltes som formand, kommer turen hurtigt til bankens direktør, Jørgen Brændstrup. De to mænd er nærmest i et skæbnefællesskab.

Niels Erik Nielsen havde stået stærkere, hvis han havde ofret Jørgen Brændstrup undervejs. Da det i foråret viste sig, at Amagerbanken havde tabt cirka 300 millioner kroner på valutahandel, fik Niels Erik Nielsen en glimrende mulighed for at fyre Jørgen Brændstrup, men det gjorde han ikke. Tværtimod roste han Jørgen Brændstrup på den seneste generalforsamling.

Nærmest en provokation over for aktionærerne.

Ny formand = ny strategi

Det kommende opgør handler ikke kun om personer, men også om strategi.

Det første, en ny formand vil gøre, er at tage nogle voldsomme nedskrivninger på de nødlidende ejendomme.

Niels Erik Nielsen og Jørgen Brændstrup har i hele forløbet satset på, at konjunkturerne vil vende snart, så Amagerbanken populært sagt blot kan vente på, at værdierne af de mange ejendomme retter sig.

Intet tyder på, at det vil gå sådan, og derfor vil en ny formand gå hårdt til værks og skære det døde kød væk. Det vil udstille Niels Erik Nielsens og Jørgen Brændstrups arbejde i banken og belaste deres eftermæle. Måske er det årsagen til at Niels Erik Nielsen holder så stædigt fast i magten.

Chancevurdering: 80/20

Som ny formand foreslår Karsten Ree advokat Niels Heering.

Han er ukendt i offentligheden, men Niels Heering har været med i mange år, og han har et stort netværk, for eksempel er han formand for kapitalfonden EQT, hvor stærke kræfter som formanden for TDC, Vagn Sørensen, holder til. Også formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, har i mange år været knyttet til netværket i EQT.

I VL-gruppe 1 hænger Niels Heering ud med folk som Jørgen M. Clausen fra Danfoss og Alf Duch-Pedersen fra Danske Bank.

Man skal imidlertid huske, at når vi kommer frem til generalforsamlingen, er det ikke erhvervslivets top, men Amagerbankens aktionærer, der skal stemme. Karsten Ree og Nykredit støtter Niels Heering, men nogle af de øvrige aktionærer vil måske støtte den siddende ledelse.

Man skal også huske, at Amagerbankens formand ikke vælges direkte af generalforsamlingen, men af bestyrelsen, når bestyrelsen er blevet valgt. Den procedure kan godt rumme nogle finter for en fingerfærdig Niels Erik Nielsen.

Hvad gør de mange små aktionærer? De har ikke haft et reelt frit valg ved de to kapitaludvidelser, hvor de var presset til at købe nye aktier, hvis de ville undgå, at banken gik ned, så de tabte deres penge. Nu har de et frit valg, og mange af dem er helt sikkert vrede på Niels Erik Nielsen, så hvis –eller når – de vælter ham 10. november, vil det snarere være et fravalg af ham end et tilvalg af en mand, som aktionærerne aldrig har hørt om før.

Chancevurdering:

Niels Heering – Niels Erik Nielsen: 80/20.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.