Finansministeriet fik ny departementschef i går. Den blot 39-årige David Hellemann får en nøglerolle, når regeringen skal skrue fremtidens økonomiske politik sammen, og de brutale udfordringer står i kø.

Finansministeriet fik ny departementschef i går, og det blev overraskende den kun 39-årige David Hellemann. Han kommer fra et job hos konsulentfirmaet McKinsey & Co., men ellers har han de seneste tre år været hos Danmarks Radio, hvor han fik styr på økonomien. En stærk præstation.

Nu får David Hellemann ansvaret for at skrue landets økonomiske politik sammen.

Valget var overraskende, fordi David Helleman havde forladt Slotsholmen, men han er vokset op i Finansministeriet, og han kender de opslidende kampe med andre ministerier og det kolossale pres for at lade de offentlige udgifter vokse. Det kræver dygtighed og brutalitet at stå imod det pres, lige som man skal have en fin næse for politiske rævekager og være kreativ ud over det sædvanlige. David Hellemann mestrer de discipliner til perfektion.

Temperament som en kapitalfond

Som leder matcher han de ledertyperne, som vokser frem i det private erhvervsliv i denne tid. Værktøjerne er de samme:

Du skal være analytisk skarp, du skal tænke rationelt, og du skal forpligte dine folk på konkrete mål. I et højt tempo. Lidt lige som en Henrik Poulsen i TDC, en Niels Bjørn Christiansen i Danfoss og en Kåre Schultz hos Novo Nordisk, selv om David Hellemann stadig har til gode at præstere på deres niveau. Sjovt nok har de tre alle en fortid hos konsulentfirmaet McKinsey & Co., hvor David Hellemann også lige har været forbi, selv om det kun var i to måneder.

I hanssit temperament som leder ligner David Hellemann det, som man finder hos en kapitalfond. Utålmodigheden er den samme. En kapitalfond ejer kun en virksomhed midlertidigt, og derfor er der ikke tid til afvigelser fra budgettet. For enhver pris skal budgettet holdes og om nødvendigt på den hårde måde, og hvis du ikke kan klare opgaven, så kan du få en fyreseddel.

Hans svage sider? De er svære at få øje på. Hans alder, måske. David Hellemann kan se frem til at blive mødt med skepsis på Slotsholmen, hvor ældre chefer utvivlsomt havde søgt jobbet. Det vil vare lidt, inden de får sundet sig over at have tabt til en knægt på 39 år.

Økonomien skal reddes

Her og nu lander David Hellemann i forhandlingerne om næste års finanslov. De skal slutte i løbet af nogle uger, og selv om de ser svære ud, så falder de nok på plads. Det plejer de. Han skal også lede Finansministeriet, sådan som forgængerne har gjort det før ham, men endnu større udfordringer tegner sig i horisonten.

Mens politikerne skændes på Christiansborg, så skal Finansministeriet finde ud af, hvordan landet økonomi kan reddes, og udgangspunktet er svært.

De to hårdeste opgaver

Dansk økonomi er næsten gået i stå oven på finanskrisen, og vi kan se frem til mangel på arbejdskraft, fordi vi bliver færre yngre til at forsørge flere ældre. I øvrigt vokser truslen fra Asien og især Kina dag for dag, og lige nu ved ingen, hvad vi stiller op med den udfordring.

Fremtidens barske vilkår betyder, at David Hellemann skal løse disse to opgaver:

* Vækstdagsordenen. I regeringens økonomiske tænketank, Vækstforum, har de kloge hoveder brugt mere end et år på at diskutere, hvordan vi skaber økonomisk vækst, men de er kun nået frem til udfordringerne.

Sandheden er, at de ikke har styr på løsningerne. For eksempel er den mest alvorlige udfordring ifølge Vækstforum, at danske virksomheders produktivitet halter efter konkurrenterne i udlandet, men forskerne er ikke enige om, hvad årsagen er. De er i tvivl. En uvant situation for et oplyst samfund, at vores eksperter ikke har et klart bud på en løsning på vores mest alvorlige økonomiske problem.

Når Vækstforum skal til at komme med forslag, så skal forslagene laves i Finansministeriet, og det bliver David Hellemann, der skal hjælpe regeringen med at drible forslagene igennem et fastlåst folketing.

* Prioriteringen af den offentlige sektor. Sådan lyder David Hellemanns hårdeste opgave.

I de seneste mange år er den offentlige sektor ikke blevet udfordret for alvor. Bevares, masser af værktøjer er i brug for at gøre den offentlige sektor så effektiv som muligt, men regeringen har ikke for alvor at taget stilling til, hvad den offentlige sektor skal lave og hvad den ikke skal lave. I årene, fra den borgerlige regering kom til i 2001, og ind til finanskrisen kom i 2008, red landet på ryggen af et økonomisk opsving. Opgaven for regeringen var at fordele pengene, ikke at skære væk.

Den tid er slut. Uanset om den næste statsminister hedder Lars Løkke Rasmussen (V) eller Helle Thorning -Schmidt (S), så tvinger de ubarmhjertige forhold i økonomien regeringen til at prioritere hårdt. Det bliver et valg mellem pest og kolera, og i den situation bliver der brug for gode ideer. De ideer skal David Hellemann komme med.