Det vrimler med historier om, at arbejdsløse bliver sendt i meningsløs aktivering, men beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) kan ikke lukke sagen. De arbejdsløse ofres i en magtkamp mellem landets stærkeste lobbyister.

Når nu samfundet bruger milliarder af kroner på at hjælpe de arbejdsløse, så skulle pengene helst være givet godt ud.

Det er pengene ikke.

Landets kommuner drukner i disse dage i kritik af deres arbejde med at sende kontanthjælpsmodtagere i aktivering. Kritikken går især på, at kommunerne udnytter reglerne for at gavne deres egen økonomi. Det pæne ord for den slags er økonomiske incitamenter. Det grimme ord er kassetænkning.

Ideen er ellers god nok, nemlig at en kommune får mere ud af at sende en kontanthjælpsmodtager i aktivering end at lade ham eller hende gå og trille tommelfingre. Problemet er, at hvis blot kommunen kan sige, at den ledige er i aktivering, så belønnes kommunen af staten, mens det er mindre vigtigt, om den ledige rent faktisk lærer noget.

Kassetænkning har været kendt i mange år. Det nye er, at kommunalreformen har gjort det muligt for kommunerne at lave kassetænkning i den store skala, og derfor er problemet blevet mere synligt.

Da regeringen skulle lave kommunalreformen i 2005-06 indgik den en studehandel. Kommunerne stod til at miste skatteforvaltningen, og som kompensation fik de arbejdsmarkedspolitikken.

I mange år havde fagbevægelsen og arbejdsgiverne haft magten over den lokale arbejdsmarkedspolitik, men nu skiftede magten over til kommunerne, så de både tager sig af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. LO og DA rasede, men lige lidt hjalp det.

LO og DA holder sammen

Hos LO og DA vejrer de morgenluft i disse dage, hvor kritikken vælter ned over kommunerne. Kan magten rulles tilbage til LO og DA?

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, og DA’s direktør Henrik Bach Mortensen har foreslået, at området tages væk fra kommunerne. Det har skabt vrede hos Kommunernes Landsforening (KL), hvor borgmester Erik Nielsen (S ) kalder kravet for en vild overreaktion.

Hvorfor er denne sag så vigtig? Fordi landets stærkeste lobbyister støder sammen, og selv om lokal arbejdsmarkedspolitik lyder usexet, så er den kernen i landets økonomiske politik.

De konkrete interesser i slagsmålet er sådan:

* Kommunerne vil beholde magten over arbejdsmarkedspolitikken. For enhver pris. De har drømt om den i årtier, og nu har de fået den. KL vil føre en arbejdsmarkedspolitik med lokal forankring og med en tæt sammenhæng mellem indsatsen over for kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

* LO og FTF vil have indflydelsen tilbage, så de får bedre mulighed for at hjælpe deres medlemmer. De vil have, at den enkelte ledige skal have en uddannelse, så han/hun får bedre kvalifikationer.

* DA kæmper side om side med fagbevægelsen for at få magten tilbage, men de vil bruge den anderledes. Arbejdsgiverne vil stresse de ledige til at søge arbejde, fordi virksomhederne ønsker en stor og villig arbejdsstyrke.

* Regeringen har brug for et smidigt arbejdsmarked og er ligeglad med, om magten ligger hos kommunerne eller hos LO/DA. Beskæftigelsesministeriets embedsmænd håbede, at når de lagde indflydelsen ud i kommunerne, så slap deres minister for at stå skoleret i tv, når sagerne kommer op. De tog fejl.

* Oppositionen lurepasser. I deres ’Fair løsning’ har S og SF omhyggeligt undgået at fortælle, hvor magten over den lokale arbejdsmarkedspolitik skal ligge i fremtiden. Ikke fordi de har glemt det, men fordi de skubber et giftigt valg foran sig. Hvis Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF) vinder valget, skal de vælge, hvem af deres venner de vil være uvenner med, landets socialdemokratiske borgmestre eller fagbevægelsen.

Balladen vil fortsætte

Presset på Inger Støjberg vokser og vokser, men på grund af regeringens studehandel med kommunerne kan hun ikke rulle magten tilbage til LO og DA, så hvad gør hun?

Der er flere muligheder. Hun kan øge kravene til indholdet i aktiveringen, og det overvejer de sikkert i Arbejdsmarkedsstyrelsen, men det vil ikke være populært i kommunerne. Eller hun kan ændre reglerne, så kommunerne ikke tilskyndes til kassetænkning, men så mister hun ideen med, at kommunerne motiveres til at aktivere de ledige.

Det er ikke nemt.

Derfor er en løsning ikke lige om hjørnet, og imens vil krisen presse den kommunale økonomi. De pinlige eksempler på mennesker, der sendes i meningsløs aktivering, vil fortsætte lang tid endnu.