The Economist har fokus på Tyskland herunder landets placering i Europa  og dets økonomiske situation. Begge interessante områder. Den tyske tilværelse har været ombrust både i EU og nationalt, hvor finanskrisen også ramte Tyskland. Landet blev imidlertid ikke ramt så hårdt - eller rettere - man har formået at komme ud af krisen bedre end mange andre lande både i EU og på den anden side af Atlanten. Alt er dog ikke lykken i vores naboland.

Politiske problemer og europæiske “problembørn”

Den 16. oktober sagde Angela Merkel, at multikulturalismen er død. Hun modificerede sin udtalelse ved at understrege, at Islam er en del af det tyske samfund. Over 10 pct. af tyskerne ønsker, i følge The Economist, en “Führer”, der kunne slå ned på problemerne, velkommen. Yderst foruroligende.

Foruden kulturelle problemer på hjemmefronten har Tyskland kæmpet med problemer i EU. En kæmpe hjælpepakke til Grækenland, hvor afsenderen i høj grad var Tyskland, var for mange tyskere et udtryk for en potentiel domino-effekt, hvor flere slunkne økonomier skal hjælpes i fremtiden (her tænkes særligt på Spanien og Italien). Det fik humoristisk den tyske avis Bild til at forlange, at Grækenland skulle sælge sine øer og Akropolis.

Nationale økonomiske fordele

Særligt et punkt tillægges stor betydning for Tyskland både nu og i fremtiden. Tyskland øger eksporten til BRIK-landene år for år. Det skaber forhåbninger for fremtiden i tysk økonomi. Næsten 40 pct. af EUs eksport i 2009 til BRIK-lande kom fra Tyskland. Til sammenligning stod Storbritannien, Frankrig og Italien hver i sær for under 10 pct. Det er en stor forskel. Selvom disse “nye”-markeder er under stor vækst, så er det stadig en begrænset andel af EU-landenes samlede eksport. Det vil tiden dog formentlig ændre på. Herved må vigtigheden af denne tyske fordel ikke negligeres. Under finanskrisen faldt den tyske eksport med hele 18 pct. I samme periode steg eksporten til Kina med 9 pct. Måske vi kunne lære lidt af Tyskland?

Er tysk lederskab en by i Kina?

Tidligere har Tyskland været en europæisk magtfaktor, og er det på sin vis stadig. Man kunne dog fristes til at spørge om denne position overhovedet er vigtig længere. Europas faldende økonomiske og politiske betydning har betydet, at særligt Kina ikke er til at komme udenom (som vi så det ved COP15). EU har ved udnævnelsen af en præsident og en udenrigsminister forsøgt ændre dette; EU skal tale med én stemme. Indtil videre har det været store lande som netop Tyskland, der har løst problemet interstatsligt frem for overnationalt - som problembarnet Grækenland.

Tyskland har nemlig en fremtrædende økonomisk og politisk rolle at spille i dagens Europa. Indtil videre har Tyskland formået at få rettet op på økonomien i et uset omfang (i europæisk sammenhæng), og selvom fremtiden ser lys ud på eksportområdet, så er det ikke en eviggyldig sandhed, at Tyskland skal agerer stormagt.

Du bør også læse disse indlæg:

Kina overhaler Japan som verdens næststørste økonomi

Update: Grækenland, Irland og Spanien

Tyskland kommer grækerne til undsætning

Følg mine daglige opdateringer på Facebook og Twitter: