Magtkampen om Amagerbanken er slut. På generalforsamlingen i dag rullede hovederne, og rigmanden Karsten Ree fik sat en ny bestyrelse i spidsen for banken, men endnu ved ingen, hvad den nye ledelse vil med Amagerbanken.

Som ventet ryddede rigmanden Karsten Ree ud i Amagerbankens ledelse i dag. På en dramatisk generalforsamling blev bestyrelsens udskældte formand, Niels Erik Nielsen, væltet, og Karsten Rees kandidat, advokat Niels Heering, blev valgt til ny formand. Bankens adm. direktør, Jørgen Brændstrup, kom en sandsynlig fyreseddel i forkøbet og sagde op.

Amagerbanken er reddet. Den gamle ledelse er væk, og en ny ledelse skal nu skabe ro om banken. I dag vandrede de glade aktionærer rundt med armene i vejret i Falkoner Centret på Frederiksberg, men når aktionærerne får armene ned igen, hvad så?

I første omgang giver tingene sig selv. Den nye bestyrelse vil være nødt til at vise handlekraft. Det letteste vil være at tage et symbolsk opgør med nogle få og forsvarsløse, men synlige ofre. For eksempel de kendte kunder, som holdes kunstigt i live af banken i deres store huse. Det vil ganske vist koste banken nogle penge at afvikle disse engagementer, men det vil imødekomme frustrationen mod bankens krise blandt de mange små aktionærer.

Hvis vi ser fremad, trænger to spørgsmål sig på for aktionærerne.

Karsten Ree lurepasser …

Hvad vil Karsten Ree med banken? Man forstår godt, at Karsten Ree har ønsket at fjerne de mennesker, som fik ham med i dette kostbare eventyr. Det gøre ondt at tabe penge, når man er en købmand, og Karsten Ree har undervejs følt, at nogen trådte på hans lem, som han udtrykte det i TV 2 Finans for nylig.

Men hvad nu? Når det nu var så vigtigt at vælte både bestyrelsesformanden og den adm. direktør, må det være, fordi Karsten Ree ønsker en alternativ strategi for banken. Hvordan ser den ud?

Den nye formand, Niels Heering, sparkede sagen til hjørne ved at erklære, at han først må studere bankens bøger. Hm.

Det er usædvanligt at gå ind i et kampvalg mod en siddende bestyrelsesformand, uden at man har en programerklæring. Niels Heering forestiller sig næppe, at han vender tilbage fra sine studier af bankens bøger med et synspunkt om, at forgængerens tålmodige strategi med de dårlige kunder var den rigtige alligevel.

Niels Heering må hellere komme på banen i en fart, hvis han skal have troværdighed som ny bestyrelsesformand.

… og det gør staten også

Heller ikke statens selskab Finansiel Stabilitet har sagt, hvad det vil med Amagerbanken. I det hele taget har Finansiel Stabilitet spillet en usædvanlig rolle i det opslidende forløb, og det gælder både formanden Henning Kruse Petersen og de to repræsentanter i bankens bestyrelse Steen Hove og Steen Hemmingsen.

Finanskrisens uskrevne spilleregler siger, at når Finansiel Stabilitet redder en bank, hvor ledelsen har kørt banken hen mod afgrunden, så må de ansvarliges hoveder rulle.

Da Amagerbanken blev reddet for nylig, var Finansiel Stabilitet derfor på krigsstien i forhold til ledelsen, og det var udtryk for mistillid, at Finansiel Stabilitet maste Steen Hemmingsen og Steen Hove ind i Amagerbankens bestyrelse. Mistilliden fik imidlertid ingen konsekvenser i første omgang, hvor Amagerbankens ledelse simpelthen ignorerede statens selskab. En uvant situation for det magtfulde Finansiel Stabilitet. Nærmest ydmygende.

Finansiel Stabilitet havde ganske vist reddet Amagerbanken, men var ikke blevet aktionær og havde derfor ingen muskler til at gøre noget grimt ved bankens ledelse. Formanden Henning Kruse Petersen måtte nøjes med at knytte hænderne i bukselommerne, hvilket må have været noget af en overvindelse for ham.

Finansiel Stabilitet gjorde dog, hvad de kunne for at svække Amagerbankens ledelse, da deres to repræsentanter i bestyrelsen nægtede at underskrive regnskabet for nylig. Imens har hovedaktionæren Karsten Ree gjort det grove arbejde med at indkalde en ekstraordinær generalforsamling.

Spørgsmålet, som aktionærerne må stille sig nu, er, om Karsten Ree og Niels Heering har en fælles holdning med Steen Hove og Steen Hemmingsen til, hvor meget dødt kød banken skal skære væk?

Man kan nemt forestille sig, at de to repræsentanter fra Finansiel Stabilitet ønsker en mere aggressiv strategi end Karsten Ree og Niels Heering. I Finansiel Stabilitets toårige levetid har statens folk være barske, og de har fulgt linjen konsekvent.

Hvis de gør det samme i Amagerbanken, kan oprydningen godt gå hen at blive mere voldsom, end Karsten Ree havde forestillet sig. I værste fald kan banken havne på slagtebænken hos Henning Kruse Petersen i Finansiel Stabilitet, og i så fald taber Karsten Ree og aktionærerne deres penge. Sandsynligt er det ikke, men det skal blive interessant at se, om Karsten Ree har tænkt disse ting igennem.

Manden deler gavmildt sine overvejelser med offentligheden, så det får vi sikkert snart at vide.