Temaet økonomiske bobler kan vel næppe blive mere aktuelt, efter et årti som begyndte med dot.com-boblen og sluttede med en af de største globale finanskriser i mands minde. Men hvordan kan det være, at økonomien gang på gang bliver overophedet og ender i en boble? Hvorfor lærer vi ikke vores fejl, og hvorfor kan man ikke forhindre en boble i tide?

Måske er det fordi økonomiske bobler ikke kun skyldes markedsfejl og manglende regulering. Forleden lagde jeg et link ud til en artikel i New York Times, hvor man kan læse om neuropsykologen Read Montague, der mener at årsagen de gentage økonomiske bobler skal findes langt inde i den menneskelige hjerne, og som desuden mener at kroppen selv advarer os, når boblen er ved at sprænge. Se dét kan man kalde mikroskopisk mikroøkonomi.

Det psykologiske eksperiment

Montague har med en lang række forsøgspersoner lavet følgende eksperiment:

En person gives 100 $, og nogle grundlæggende oplysninger om et aktiemarked. På denne baggrund skal personen investere sine penge, og kan efterfølgende se sine investeringer enten falde eller stige. Spillet fortsætter gennem tyve runder, og forsøgspersonen får efterfølgende lov til at beholde de penge han har tjent.

Den sjove drejning ved Montagues eksperiment er imidlertid, at det ikke er tilfældig simulation af et aktiemarked som forsøgspersonerne bliver udsat for. Faktisk anvender Montague rigtige data fra historien, eller nærmere bestemt data fra aktiemarkeder, hvor den økonomiske boble lige ved at sprænge.

Helt uvidende om hvad der vil ske, spiller forsøgspersonerne således Dow Jones i 1929, S&P 500 i 1987 og Nasdaq i 1999., og mens deltagerne foretager deres investeringsbeslutninger, måler Montague aktiviteten i hjernen.

Hjernes reaktioner

I starten bekræftede Montague data det åbenlyse: Hjerne hungrer efter belønning, hvilket viste sig ved de store mængder dopamin som blev frigivet i boblens tidlige fase. Dopamin er et stof som når det frigives i hjernen giver en følelse af lykke og velbehag.

Mens aktiemarkedet steg, blev der frigivet mere dopamin, hvilket øgede forsøgspersonernes spænding og begejstring, og derved fik dem til at bruge flere penge på aktiemarkedet. Således var boblen i pustet mere og mere op.

Herefter opdagede Montague dog noget sært. Som markedet blev ved og ved med at stige, faldt hjernecellernes produktion af dopamin markant. Montague beskriver det »Som om cellerne blev nervøse. De vidste at noget var galt«. Hjernen gav altså deltagerne flere advarselssignaler, og lige før boblen sprang, stoppede hjernen frigivelsen af dopamin fuldstændigt.

Desværre var resten af hjernen for optaget af tanken om profit, til at tage sig af advarselssignalerne. I stedet for at følge advarslen, adlød hjernen signalerne fra andre og normalt mere rationelle dele af hjernen, som havde travlt med at finde argumenter for hvorfor aktiemarkedet aldrig ville falde.

Det lidt paradoksale er således, at vores primære følelser handler rationelt, mens de rationelle kredsløb bidrager til vores irrationalitet.

Psykologien skal hjælpe mod bobler i fremtiden

Det kan være en omkostningsfuld fejl, at lytte til den forkerte del af sin hjerne. Montague understreger at de få deltagere som lyttede til den nedsatte dopaminmængde tjente væsentligt flere penge end den typiske forsøgsperson, fordi de formåede at trække sig ud inden boblen sprang.

Selvom forskningen endnu befinder sig i sit spæde stadie, håber Montague, at neuropsykologiens fokus på økonomiske adfærd kan bidrage til at forhindre bobler og finanskriser i fremtiden.

»The only way we’re going to avoid the next bubble is by understanding why people start bubbles in the first place,« udtaler han, »The Fed should buy a brain scanner.«

Du bør også læse disse indlæg:

Syv års økonomisk ulykke?

Disse amerikanske selskaber voksede under krisen

Inflation kan rede USA ud af krisen

Følg mine daglige opdateringer på Facebook og Twitter: