EU’s finansministre besluttede i går at øge presset på Irland for at søge om økonomisk hjælp. Selv om den dramatiske krise i Irland bliver løst, vil nye kriser dukke op, når spekulanterne angriber de svageste lande i EU.

Krisen om EU og Irlands økonomi fortsætter i dag. EU’s finansministre besluttede i går, at de vil sende eksperter til Dublin for at gennemgå de irske banker. Allerede i dag starter eksperterne fra EU og Den internationale Valutafond med at kigge i de irske konti, og arbejdet kommer til at gå hurtigt.

De irske banker har flere problemer end hidtil antaget, og derfor bliver den irske stat nødt til at skyde ekstra kapital ind i landets banker. Den manøvre vil yderligere forværre den irske økonomi, og i markedet er spekulanterne begyndt at tvivle på, om Irland kan afdrage sin statsgæld. Resultatet er, at renten vokser eksplosivt.

Når krisen i Irland er alvorlig, er det, fordi uroen kan brede sig og måske endda true euroen som institution. Krisen er også svær at løse, fordi EU og Irland står stejlt over for hinanden, og fordi begge parter har en god sag.

EU presser Irland …

EU frygter, at uroen om Irlands økonomi vil brede sig til flere EU-lande, først til Portugal og senere til Spanien. Frygten er forståelig. Før sommer så vi, hvordan spekulanternes angreb på Grækenland skabte frygt for et større kollaps, hvor flere af de svage økonomier ville følge efter, hvis Grækenland væltede.

I tilfældet med Grækenland brugte EU-lederne måneder på at snakke og vride deres hænder. I går sagde USA’s finansminister, Tim Geithner, til Wall Street Journal, at Europa havde betalt dyre lærepenge fra den langsomme håndtering af krisen i Grækenland. Læren er, at man skal handle hurtigt, sagde Tim Geithner.

EU ser ud til at have lært lektien, og derfor presser de Irland for at tage imod en hjælpepakke. EU kan ikke tvinge Irland til at tage imod en hjælpepakke, kun lægge politisk pres på. Det gør de så. I går kom meddelelsen om, at EU og Den Internationale Valutafond, IMF, i dag sender eksperter til Dublin. Nyheden øgede presset på irerne, og kilder i EU sørgede for at lække oplysningen til pressen allerede i går morges.

… som stritter imod …

Irland stritter imod, hvad man godt kan forstå. De er allerede i gang med en hestekur, og de kan finansiere deres gæld frem til sommeren 2011. De er ikke i akutte problemer, sådan som Grækenland var det. Om nogle dage kommer irerne endda med endnu en økonomisk hestekur.

Det er nemt at forstå, at Irland ikke har lyst til at bede om en hjælpepakke, som vil indeholde nye og skrappe betingelse. Især frygter irerne, at de ikke får lov til at have deres lavere selskabsskat længere, som har gjort Irland attraktiv for udenlandske virksomheder.

Sagen har i øvrigt også et demokratisk perspektiv, som de seneste dages økonomiske drama ikke rigtigt har fået med. Hvis Irland presses til at få en hjælpepakke, hvad så hvis vælgerne i Irland om nogle måneder vælger en ny regering? I realiteten vil en ny demokratisk valgt regering ikke have handlefrihed til at vælge en ny økonomisk politik.

… men Irland bøjer sig …

Selv om Irland har ret til at sige nej til at få hjælp, er det ikke en realistisk udgang på sagen. Irland kan ikke i længden holde til at betale en høj rente, når de skal til at låne for at refinansiere deres gæld, og derfor kæmper de en tabt kamp mod spekulanterne. Irland kan også imødese voksende modvilje mod at låne penge til en lav rente hos Den Europæiske Centralbank.

Når et mere eller mindre samlet EU lægger pres på Irland, må Irland bøje sig, men kan udnytte situationen til at søge indflydelse på vilkårene. Det er netop, hvad Irland gør i disse dage, og på den måde kan den dramatiske krise måske lande på et kompromis. Måske sådan, at betingelserne fra EU og IMF vil rette sig mod vilkårene for en redning af de irske banker og ikke mod landets økonomiske politik og den vigtige selskabsskat. Måske kan sådan et kompromis komme allerede i weekenden.

… så EU får en stakket frist

Desværre vil sådan en løsning kun være midlertidig. EU’s ledere hopper fra tue til tue, mens de kæmper mod spekulanterne, og snart vil en ny usikkerhed dukke op hos et andet land med en svækket økonomi.

I EU har lederne stadig ikke fundet et varigt svar på, hvordan de skal sikre, at landene holder en stram økonomisk disciplin. Forskellige forslag er på bordet, blandt andet et tysk forslag der hviler på kansler Angela Merkelssynspunkt om, at markedet må bære en risiko, og at de svage lande har mere respekt for aggressive spekulanter end for at få bøder.

Det lyder som et effektivt synspunkt, men det har allerede skabt yderligere nervøsitet i markedet og har måske endda forværret disse dages krise ved at presse renterne op hos de truede lande. Flere iagttagere siger, at den tyske kansler ikke forstår psykologien i finansmarkederne. De finansielle markeder tænker ikke rationelt, de tænker med følelser, og når de hører et synspunkt som det fra Angela Merkel, reagerer de impulsivt og nervøst, selv om et muligt forslag først skal gælde efter 2013.

Den mest effektive løsning af dem alle vil være, at EU-landene skaber et politisk fundament under euroen, men prisen vil være, at landene skal slippe deres økonomiske selvstændighed.

Det har lange udsigter.