De såkaldte PIIGS-landende (Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien) har efterhånden været i fokus et stykke tid. Men mens lande som Grækenland og Irland har fået meget tid i rampelyset som konsekvens af de nødvendige europæiske hjælpepakker, er der ikke mange som har talt om problemerne i Italien.  Men det burde man måske gøre.

De gode og de dårlige nyheder

Der er både gode og dårlige nyheder for Italien, og lad os da endelig starte med de gode:

Italiens situation er ikke som Grækenlands eller Irlands. Der er ikke et alvorligt kriseramt boligmarked, eller en banksektor som er ved at koge over. I det mindste ikke endnu.

Så til de dårlige nyheder: Selvom man har undgået de værste bank- og boligproblemer, er den italienske vækst så langsom, at indtægterne ikke kan dække gældsudgifterne.

Og værre endnu: Italien er eurozonens tredje største økonomi, næsten en halv gang så stor som Spaniens. I forvejen ser det sort ud, hvis Spanien havner i en situation som kræver EU’s hjælp, så hvis det samme sker for Italien, spås det monetære samarbejde ikke mange chancer.

Lav produktivitet og vækst

Italien har igennem det nye årtusinde oplevet et massivt tab af konkurrenceevne til sine europæiske partnere. Fra 1998 til 2008 steg Tysklands produktivitet med 22 %, Frankrigs med 18 %, alt imens produktiviteten i Italien blot steg sølle 3 %.

Får Italien ikke genoprettet en højere produktivitet, vil økonomien ikke være i stand til at vokse mere end den ene procent om året, som regeringen forventer for dette og næste år.

Denne lave vækst vil medfører faldende skatteindtægter, og således ser det svært ud hvis Italien skal opfylde målsætningerne om et lavere statsunderskud.

En hård branche

Der er flere grunde til at Italien befinder sig i denne svære situation. På det pengepolitiske område, ville Italien nok ikke være kede af at kunne sætte deres egen rente i øjeblikket, for at genvinde lidt konkurrenceevne. Den lave kinesiske valuta hjælper heller ikke på problemet.

Hertil kommer, at den italienske økonomi hovedsagligt er baseret på høj-kvalitets forbrugervarer, produceret at små eller mellemstore familieejede virksomheder. Disse industrier er meget arbejdskraftintensive, og befinder sig lige nu i en situation hvor de dyre høj-kvalitetsvarer bliver udkonkurreret af billige produkter fra Kina og andre dele af Østen, som har masser af billig arbejdskraft.

Italien betaler stadig en relativt lav risikopræmie på obligationsmarkedet, i forhold til de andre PIIGS land. Men med en gæld på 120 % af BNP, kan investorerne hurtigt rette deres onde blikke mod støvlelandet, hvis ikke væksten snart overstiger 1 %, og så kan Italien og resten af eurozonen komme i alvorlige problemer.

Du bør også læse disse indlæg:
EU: Økonomisk krise kan blive et demokratisk problem

Nye tal tegner dystert billede af Europas økonomi

EU’s hjælpepakke løser ikke Irlands problemer
Følg mine daglige opdateringer på Facebook og Twitter: