I aften holder kriseramte Brøndby generalforsamling, og bestyrelsens udskældte formand, Per Bjerregaard, er fanget i et svært dilemma: Skal Brøndby være en fodboldklub eller en kommerciel virksomhed? Det er snart slut med at være begge ting på samme tid.

Når Per Bjerregaard åbner generalforsamlingen i Brøndby i aften klokken 19, er han mere presset og mere udskældt end nogensinde før. Fire medlemmer af bestyrelsen er gået, direktøren er gået, og blandt de små aktionærer ulmer et oprør. Tilsyneladende fordi Per Bjerregaard holder fast i magten sammen med sine gamle venner fra amatørafdelingen i klubben.

Det er nemt at skælde ud på Per Bjerregaard, men han står i et svært dilemma.

Brøndby er i et dilemma

Brøndby er i bund og grund en fodboldklub, og magtforholdene er som i en fodboldklub. Brøndby er imidlertid også noteret på Fondsbørsen, og derfor er ledelsen nødt til at tænke, som man gør det i en kommerciel virksomhed.

Set med økonomiske briller er Brøndby en butik. Udfordringen er ikke at score mål, men at tjene penge, og det er svært i en butik, hvor de kun holder åbent en dag om ugen.

Derfor gælder det om at proppe mest mulig omsætning ind den ene dag om ugen, hvor klubben spiller på Brøndby Stadion. Det stiller store krav til styring af billetpriser, salg af såkaldt merchandise og service til tilskuerne. Dertil kommer arbejdet med business-to-business, det vil sige arbejdet med at knytte sponsorer til klubben. Plus arbejdet med klubbens brand. Og arbejdet med tv-indtægterne.

Først forretningen, så fodbolden.

Ikke nogen rar tanke for baglandet i en fodboldklub.

Det dilemma har Brøndby evnet at rumme i årevis, men nu strammer det til. En plads i fodboldens top kræver en stærkere finansiel platform, og prisen for den slags er, at investorerne vil have indflydelse.

Per Bjerregaard var en succes …

Per Bjerregaard er naturligvis klar over dette, men han har tilsyneladende ingen planer om at betale prisen for at få yderligere kapital til klubben. Han vil ikke lave om på magtforholdene, og sådanne følelser er set mange gange før i erhvervslivet.

Formentlig føler Per Bjerregaard, at han har skabt klubben, sådan som den er i dag. Han har været med helt tilbage fra 1960’erne, han har slidt og slæbt. Klubben er hans livsværk, hans hjerteblod, og de enestående resultater er skabt på de værdier, som han – efter hans opfattelse – repræsenterer, og som kommer til udtryk i klubbens motto ’Ingen over fællesskabet’.

Herregud, hvor var alle kritikerne henne, disse børsdrenge, guldflippere, spekulanter og journalister, da han og vennerne kæmpede klubben op fra ingenting?, vil han tænke. I øvrigt er alle virksomheder i krise indimellem, hvor toplederen har brug for at være stædig og udholdende.

Det er let at forstå, at sådan en mand har svært ved at slippe magten, og når folk har forsøgt, er de kommet galt af sted.

… men tiden er løbet fra ham

Per Bjerregaard rummer utvivlsomt også følelser som ærekærhed, stolthed og mere primitive egenskaber som magtfuldkommenhed. Da sønnen blev ansat som sportschef, afslørede Per Bjerregaard, at han tænker som en ejer, selv om han ikke er det.

Per Bjerregaards værktøjer skabte klubbens succes, men i dag er tiden løbet fra hans værktøjer.

I vore dage skal en leder være åben. Per Bjerregaard er lukket. En leder skal vise overskud, Per Bjerregaard viser det modsatte, når han overfuser en tv-journalist. En leder skal opsøge modspil hos sine nærmeste, Per Bjerregaard omgiver sig med de gamle venner. En leder skal give plads til, at medarbejderne får synlighed, Per Bjerregaard accepterer ikke, at direktøren fylder for meget. Osv.

Sådan kan man lede en fodboldklub, men ikke en børsnoteret virksomhed.

Generalforsamlingen bliver rolig

Hvad sker der på generalforsamlingen? Næppe ret meget.

I går fortalte et rygte i pressen, at Per Bjerregaard vil gå af som formand og fortsætte som menigt medlem af bestyrelsen, mens han tro væbner Benny Winther bliver ny formand. I så fald vil magten fortsat ligge hos Per Bjerregaard.

Måske vil han fortælle i aften, at det er lykkedes at finde ny kapital, men næppe så meget som klubben har brug for. Det vil betyde, at Brøndby kan fortsætte klubbens linje et år eller to endnu, men også at det vil være en stakket frist. Truslen fra rigmanden Jesper ’Kasi’ Nielsen, der vil skabe en ny storklub på Vestegnen, vil kun øge tidspresset.

Det ironiske er, at Per Bjerregaard i en ny rolle udmærket kunne blive en del af løsningen i fremtidens Brøndby, og han kunne blive et stort aktiv for en klog investor. Desværre viser erfaringen fra erhvervslivet, at sådan et rolleskift er svært.

Det lykkedes ikke for Flemming Østergaard i Parken.

Hvis ikke Brøndby får ny kapital, vil klubben i længden klare sig dårligere i toppen af dansk fodbold.

Måske er det, hvad nogle i baglandet håber på i deres stille sind?

I det opslidende opgør om magten i Brøndby må det være nærliggende for folkene i baglandet at drømme sig tilbage til dengang, de hyggede sig med pølser og fadøl nede i 2. division.

Læs også:

Derfor er Cristiano Ronaldo 700 mio. kroner værd

Derfor spillede de dårlige, men sexede kvinder på Centre Court

Hvis du vil vide mere om fodbold og økonomi, kan jeg anbefale “Spillet uden for banen” af Joachim Sperling, Henrik Nordskilde og Emil Bergander. Netop udkommet.