Bankerne holdt deres årlige træf på Finansrådets årsmøde i går. Formanden, Peter Straarup, brugte sin mundtlige beretning til at komme med politiske budskaber, men sagde intet om, hvad bankerne har lært af de mange sager i årets løb.

Når bankernes organisation, Finansrådet, holder årsmøde, møder alle politiske og økonomiske spidser frem. I går foregik det på Statens Museum for Kunst, og rammerne var flotte. Store rum, højt til loftet, og oven i købet er den roste Bob Dylan-udstilling stadig åben.

Traditionen siger, at der holdes tre taler. Først taler Finansrådets formand (Peter Straarup, Danske Bank), derefter taler økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen (K)) og til sidst taler nationalbankdirektøren (Nils Bernstein).

Du kan læse Peter Straarups tale her, Brian Mikkelsens tale her og Nils Bernsteins tale her.

Det er med andre ord en stærk talerstol. Hvis man har et vigtigt budskab, kan man få stor gennemslagskraft. Det kræver imidlertid, at man overvejer, hvordan man skaber lydhørhed hos publikum, og mødet viste, hvorfor Finansrådet har svært ved at slippe ud af finanskrisens skurke8rolle.

Peter Straarup talte ikke …

Peter Straarup skulle holde en mundtlig beretning over det forløbne år. En fin lejlighed til at fortælle de mange gæster, hvordan Finansrådet ser på verden.

For en lobbyist gælder det om at få lydhørhed, og et naturligt forløb for sådan en mundtlig beretning ville være at indlede med en refleksion over de principielle begivenheder i årets løb. Det afsæt kan bruges til at aflevere de politiske budskaber.

Det gjorde formanden ikke. Peter Straarup sprang indrømmelserne over og gik direkte til kravene. Han så fremad, ikke bagud. Han argumenterede og foreslog, han erkendte ikke. Han holdt paraderne oppe frem for at sænke paraderne. Talen var Finansrådet classic.

Talen var næppe skrevet af Peter Straarup, som før har vist mod til at udøve selvkritik. Formentlig var talen skrevet af en embedsmand i Finansrådet: Vælg det sikre, drop erkendelsen af vores fejl og omtale af vores brodne kar. Den slags giver kun bøvl i vores bagland. Låg på. Brug talen på at markedsføre vores politiske budskaber.

Formentlig har de tænkt sådan, lobbyisterne i Finansrådet, og derfor holdt Peter Straarup en tale, hvor han igen og igen redegjorde for Finansrådets synspunkter på de politiske forslag til regulering af bankerne. Derimod nævnte han ingen af de sager, som har betydning for offentlighedens vurdering af bankerne.

Her er nogle eksempler fra året, der gik:

… om de følsomme sager …

Amagerbanken blev reddet, og forløbet viste en ny side af statens selskab Finansiel Stabilitet, som blandt andet krævede indflydelse på bankens ledelse. Et naturligt krav, når nu Finansiel Stabilitet kom med en garanti på 13 milliarder kroner, men forløbet kalder vel på et principielt synspunkt fra Finansrådet?

I øvrigt har Finansiel Stabilitet nu arbejdet i to år, hvordan ser Finansrådet på det arbejde?

I den mundtlige beretning blev Finansiel Stabilitet ikke nævnt med et ord.

Jyske Bank nægter at følge en række klare nederlag i Pengeinstitutankenævnet i en sag, hvor kunder har tabt 800 millioner kroner i en investeringsforening. Hvad mener Finansrådet om, at Jyske Bank svækker respekten for nævnet?

I maj anmeldte Finanstilsynet en række tidligere topchefer fra pengeinstitutter for kursmanipulation. Anmeldelsen var en udløber af Ebh Bank-sagen, og blandt de anmeldte var Jacob Leth, som har siddet i bestyrelsen i Finansrådet. En belastende sag for branchen, men ikke et ord om den i går.

Capinordic Bank brød sammen i foråret, og en advokatundersøgelse tegner et billede af forfærdelige forhold. Ingen diskussion af sagen og ingen diskussion af, at bankdirektører hænges ud offentligt uden at have fået mulighed for at forsvare sig.

Undervejs brød Eik Banki sammen. Ingen overvejelse om den. Osv.

… og derfor lytter politikerne ikke

Kan omverdenen forvente, at Finansrådets formand redegør for sit syn på sådanne begivenheder på Finansrådets årsmøde? Tilsyneladende er svaret nej. Det blev alt sammen skruet ned i to sætninger, som lød sådan i Peter Straarups mundtlige beretning:

»Igen i år har sektoren været under stor offentlig bevågenhed. I flere tilfælde under så kritisable og teatralske omstændigheder, at det desværre ikke medvirker til at genskabe tilliden til sektoren«.

På Statens Museum for Kunst sad masser af politikere, som Finansrådet gerne vil påvirke. På gæstelisten i går stod justitsminister Lars Barfoed (K), videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) og folketingsmedlemmerne Helle Thorning-Schmidt, Morten Bødskov, Torsten Schack Pedersen, Jacob Jensen, Kristian Thulesen Dahl, Margrethe Vestager, Ole Sohn og Pia Olsen.

Hvis man vil have lydhørhed hos sådanne politikere, må man gøre sig værd at lytte til. Refleksion, eftertanke, selverkendelse og læring. Nytænkning. Åbenhed om de følsomme sager.

Trods to års finanskrise sidder man stadig med fornemmelsen af, at lobbyisterne i Finansrådet tror, at bankerne kan få lydhørhed for deres politiske synspunkter blot ved at tale til offentligheden frem for at tale med offentligheden.